Fortabt

Historien handler om en pige ved navn Jacqueline. Hun møder en underlig mand på et torv, som beder hende om at kigge på hans skulder - og pludselig bliver hun bidt. Forvandlingen til vampyr sker imens hendes mor står og kigger på, men det er hun ikke selv bevidst om. Da hun snakker med sin mor, får hun at vide at hun skal arve en halskæde, med magiske kræfter som ingen af generationerne har fundet ud af, hvad den kunne.. Hun finder også ud af, at hun er blevet lovet væk til en anden vampyr ved navn Shawn, som hun skal gifte sig med. Hvad sker der med hende, og hvad finder hun ud af med halskæden? Læs med her!

2Likes
7Kommentarer
1412Visninger

2. Shawn.

Havde den overhovedet nogen effekt, eller et eller andet sejt. ”Følg med kære barn!” Sagde min mor, og trykkede blidt på siden af muren, og en dør gik op. ”Sejt..” Hviskede jeg for mig selv, og så mig omkring. Lokalet var meget dystert, og der hang mange sorte dekorationer på væggene. Gulvet var af store sten, som lå lidt ’spredt’ over det hele, kan man vel sige. I midten af lokalet stod et virkelig stort bord, med 20 stole. Stolene lignede nærmest troner efter min mening, men det var nok bare fordi jeg ikke var vant til at se sådan noget. Der var lagt små syede tæpper på gulvet, og ovre i det ene hjørne stod en virkelig stor sort sofa. Den var af læder, og jeg vil tro at omkring hele ti personer kunne sidde i den, hvis de havde lyst. Måske flere, hvis de klemte sig sammen, så der kunne sidde et par personer mere. Min mor havde allerede trukket mig med over i sofaen, og jeg havde selvfølgelig sat mig ned i den. Jeg så på hendes ansigt, imens hun blev mere og mere seriøs omkring det med halskæden og sådan. ”Mit barn.. Når du overtager denne halskæde, vil dit liv blive forandret for altid. Du vil ikke længere være et menneske. Du vil nemlig være vampyr resten af dit liv. Desuden er du tvunget til at gifte dig med en speciel person, som allerede er udvalgt til dig.” Sagde hun. ”Jamen..” Hun nåede præcist at tysse på mig, før jeg overhovedet nåede at kommentere den sætning hun lige havde sagt. ”Du bliver nødt til at gifte dig med en der hedder Shawn. Han er personligt blevet udvalgt til dig, og jeg håber sandelig at du kan lære at tilfredsstille dig med ham. Det nytter ikke noget, hvis du hader ham og omvendt. I er tvunget til at blive gift, og sådan er det enfant.” Tilføjede hun, og så meget alvorligt på mig. ”Men jeg kender ham jo knap nok?” Jeg var overrasket over de konsekvenser halskæden havde. Hvordan den kunne sætte et par sammen uden at de kendte hinanden, var mit store spørgsmål. Hvis den havde, kunne besvare spørgsmål, havde jeg klart spurgt den om det. ”Du kommer nok til at lære ham at kende. Det er jeg sikker på Jacqueline.” Min mor var gået over ved en stor dør af en art, og åbnede den hurtigt og elegant. Og ind kom verdens smukkeste person! Jeg sværger at jeg havde kysset ham, hvis jeg ikke var bundet til ham der Shawn – hvilket jeg føler mig meget irriteret over lige nu. Han havde det pæneste hår. Dejlig brunt, og blankt. Jeg mener at jeg tror jeg blev forelsket fra første øjekast. Hans øjne, kiggede direkte ind i mine og vi havde øjenkontakt i cirka to sekunder, før han kiggede på min mor. ”Jacqueline, det er Shawn. Shawn, det er Jacqueline.” Sagde hun og tog min hånd, og trak mig op. Jeg stod nu kun et par centimeter fra hans kønne, perfekte ansigt. Jeg havde virkelig lyst til bare at kysse ham overalt i hovedet, men det ville være lidt påtrængende da jeg jo næsten lige have mødt ham. Eller set ham, rettere sagt. Hans stemme var simpelthen så sexet, at jeg troede det var løgn. ”Det er rart at møde dig Jacqueline.” Sagde han, og kiggede mig dybt ind i øjnene, og smilede venligt. ”Jeg har allerede arrangeret et hus til jer, hvor i kan bo i al den tid i har brug for at lære hinanden at kende bedre. Men der er en ulempe. Der er en dobbeltseng, og en sovesofa. Den ene af jer, er tvunget til at sove på sofaen, og den anden i sovesofaen. Så det må i altså leve med Jac. Du har sikkert intet imod at dele seng med Shawn, vel? Desuden skal i to jo lære hinanden bedre at kende, så det ville være en god idé at sove i seng sammen. Jeg siger ikke, at I behøver at kysse og sådan noget, men bare være lidt sammen med hinanden.” Min mor lød meget alvorlig, omkring det her med ægteskab og sådan. Jeg havde virkelig aldrig set hende sådan. ”Mig, sove i seng med ham? Aldrig i livet.” Råbte jeg, og slog armene over kors. Jeg ville ikke sove i seng med ham, om det så var det sidste jeg gjorde. ”Jamen Jacqueline, det bliver da ikke så værst. Jeg kan rigtig ligge og holde lidt om dig.” Drillede Shawn, imens han blot smilede over det jeg lige havde sagt. ”Nå, men nu til halskæden.” Smilede min mor, og gik over mod mig. Hun strøg forsigtigt en hånd over min kind, og hviskede i mit øre. ”Når du nu har fået denne halskæde, vil dit liv være forandret for evigt. Der vil ske underlige ting, så du og Shawn må virkelig holde sammen, ligegyldigt hvad du synes om ham, så må du prøve på at elske og holde af ham. Jeg ved det er svært for dig Jac, men du må gøre det for din egen skyld. Jeg vil ikke have der sker dig noget, så hold dig i nærheden af Shawn hele tiden, okay min enfant? Men en ting mere. Du finder måske ud af mærkelige ting, som din halskæde kan. Jeg har ingen anelse om hvad den kan, da de genrationer der har arvet den før dig ikke har, kunne finde ud af hvad den kunne. Du må prøve på at finde ud af det selv. Men lille skat, vi ses nok snart igen. Jeg ved bare ikke hvornår, så du må love mig at du passer på dig selv.”  Jeg kiggede på hende, og forstod fuldt ud hvad min halskæde havde af evner, og hvad den kunne gøre. Hun trak et lille skrin op, og åbnede det. Halskæden var med smaragder i klar hvid. Den var meget smuk. Hun tog den op fra det lille skrin, og åbnede den hvorefter hun satte den om min hals. Den klædte mig faktisk meget godt. Shawn stod og kiggede studerende på min nye halskæde, med de blanke, hvide smaragder. Min mor smilede stolt over at jeg nu havde arvet halskæden, og skulle giftes med Shawn og alt det der. Altså, det var ikke fordi jeg var specielt vild med det, men han var da meget sød. Men jeg havde altså absolut ikke tænkt mig at ligge i ske med ham en hel nat! Før jeg vidste af det, havde han trukket mig med udenfor, og jeg havde sagt farvel til min mor med et lille fingerkys, og et vink. ”Du ved godt at jeg altså ikke har tænkt mig at bo med dig, ikke?” Sagde jeg meget næsvist. ”Du kommer derhen ligegyldigt om jeg så skal slæbe dig hele vejen derhen, eller bære dig på skulderen. Din mor sagde, at jeg skulle tage mig af dig, så det er det jeg gør. Nu ikke så næsvis, det hele skal nok ordne sig når vi blot har lært hinanden bedre at kende. Måske lære du alligevel at elske mig, og holde af mig som den jeg er? Ellers går den fuldstændig galt, og så lærer vi aldrig at holde af hinanden. Det kan skam gå begge veje Jacqueline. Men du må lære at leve med det, om det så skal tage dig hundrede år. Vi har jo trods alt mange flere end du regner med, da du nu er vampyr.” Hans stemme lød beroligende i mine øre, men jeg ville altså stadig ikke gifte mig med ham. Vi havde jo trods alt næsten lige mødt hinanden, og så ser jeg ingen grund til at elske ham ved første øjekast.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...