Sisters by blood, friends by choice - Cody Simpson

Jeg prøver nu at skrive en Cody Simpson novelle, for at få lidt afstand fra alle de Justin Bieber noveller. Jeg håber i vil tage imod den med åbne arme og eventuelt komme med konstruktivt kritik. Tak (-:

5Likes
18Kommentarer
2722Visninger
AA

2. Kærlighed gør blind

Lige som jeg troede min dag ikke kunne blive værre. Hvis jeg dog bare havde lyttet til Ana når hun sagde at han ikke var noget for mig, hvis jeg dog bare havde lyttet. Det var bevist at man var meget mere ked af det, hvis man selv blev dumpet end hvis man selv var dumperen, og det var rigtigt. Jeg var knust fuldstændig knust. Fuldstændig fortabt. Egentlig burde det ikke have været nogen overraskelse at han før eller senere ville finde en anden, der var langt bedre en jeg selv. Men jeg var for naiv, jeg havde ikke selv kunne se det, før nu.
”Du fortjener så meget bedre søs” Ana prøvede at muntre mig op, som den søster hun nu var for mig.
”Du forstår det ikke. Jeg troede han var forelsket i mig” snøftede jeg.
Jeg vidste at det var latterligt allerede at græde over kærlighed, især når jeg var så ung. Min mor havde flere gange fortalt at når man var sølle fjorten var kærligheden ikke alt, og det var ikke noget seriøst. Men det gav jeg hende ikke ret i. Om man var fjorten, seksten eller atten gjorde ingen forskel. Måske lavede man lidt nogle andre ting som fjortenårig, men princippet var det samme.
”Jeg forstår det godt Jenni. Jeg ved godt det er et dårligt tidspunkt, men den dreng er overhovedet ikke noget for dig, hvorfor kan du ikke bare indrømme det?” sukkede hun.
”Jeg kan godt indrømme det. Der er bare et problem”
”Hvad?” Hun rynkede bryn.
”Man bestemmer ikke selv hvem man forelsker sig i. Kærlighed gør blind” mumlede jeg.
Hun svarede ikke. Hvilket betød at hun gav mig ret. Men sådan var det. Kærlighed gjorde blind. Måske var det klogest bare at holde sig væk fra drenge for altid. Erfaring sagde jo klart at det var en dum idé at forelske sig, så hvorfor ikke bare lade være?

’Vi er bare ikke perfekte for hinanden’ sætningen blev ved med at køre rundt i mit hoved. På grund af ham ville jeg tænke på ham 24/7 i det næste lange stykke tid, jeg ville med garanti ikke kunne få ham ud af hovedet. Hvorfor havde jeg ikke bare droppet ham, så jeg kunne undgå det her pjat.
”Ana, Jennifer, vi spiser” min mor råbte nede fra køknet af. Min mor havde altid været alene med Ana og jeg. Vores far forlod os da vi var helt små, og hverken Ana eller jeg selv havde haft lysten til at lære ham at kende. Til trods for at han flere gange havde sendt breve til os. Han havde flere gange inviteret os til Spanien, hvor han boede med sin nuværende kone og deres fælles barn Andrew. Jeg havde utrolig ondt af mor, hvis der var noget hun havde brug for, og fortjente, så var det at finde kærligheden igen. Hun gjorde så meget for os, og jeg ville ønske jeg kunne gengælde det på en måde.
”Hvorfor har du ikke været sammen med Zac i dag min pige?” Jeg havde ikke lige fået fortalt min mor at det var slut.
”Mor drop det. Vi kommer ikke sammen mere” sukkede jeg.
Et smil plantede sig hurtigt hen over hendes læber. Hun havde aldrig kunne lide ham. ”Det er jeg ked af min skat”
”Ja det kan jeg så sandelig se”
”Du skal bare sige til. Så er jeg der med det samme” hun kyssede mig blidt i panden og lod så emnet ligge, hvilket jeg var taknemlig for. Hvis de hele tiden blev ved med at køre i det ville jeg aldrig komme over ham.
”Skat husker du Cody?” mor kiggede på Ana imens hun hurtigt tog en bid mad i munden.
Ana nikkede bare hurtigt på hovedet uden så meget som at værdige hende et blik.
”Han komme hjem på ferie, er det ikke spændende?”
”Hvorfor? Han boede her i otte år uden at jeg snakkede med ham, at han så kommer på ferie, gør ikke helt det store?” mumlede hun, stadig uden at kigge på hende.
”Men kunne det ikke være lidt sjovt at møde ham igen?” blev hun ved.
”Næh. Og lad vær’ med at køre mere i det” og så døde samtalen.
Hvad Ana havde imod Cody vidste jeg ikke. Han havde aldrig gjort hende noget, så vidt jeg vidste, havde de ikke haft kontakt siden børnehaven. Men han var også kendt nu, og vidste slet ikke at hun eksisterede. Måske hun havde et lille crush på ham? Jeg vidste det ikke. Men jeg var sådan set også ligeglad lige nu. Jeg skulle finde en måde at komme over Zac på!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...