Masquerade JDB

Justin Bieber er jo et SÅ populært emne herinde, så man næsten skal have skrevet en historie om ham for at få læsere, og tja, nu fik jeg lige en skør idé, og selvom det er én stor kliché, så ville jeg da lige prøve alligevel.
Det bliver dermed min første rigtige fanfiktion, og ikke mindst den første, sidste og eneste historie jeg skriver om Justin Bieber, og så må vi jo se.
Jeg aner absolut INTET om ham, andet end basics hans navn, hans kæreste og hans hverv, ikke andet, så historien er basseret på de fakta jeg har kunnet finde om ham.

Håber I vil ku li den :)

6Likes
27Kommentarer
2272Visninger
AA

3. Kapitel 2

Det var ikke langt ud på eftermiddagen, da Odette blev afbrudt i sine to minutters fred og ro, til at gøre hvad hun ville, af stedsøtrene der begge kom fnidrende og tiskende ind i huset. Odette rystede på hovedet og prøvede at fordybe sig i sin bog igen, men det var umuligt. I samme nu, smækkede døren i og Odette hoppede i stolen da hun hørte sin stedmoders stemme råbe skarpt nede fra stuen af.
- Regina! Rebecca! Odette! Kom herned øjeblikkeligt!
Odette lagde sin bog fra sig, og trippede nervøst ned ad trappen. Hvad havde hun nu gjort galt, som krævede en streng reprimande og udgangsforbud i gud vidste hvor lang tid.
Inde i stuen sad Raine på divanen og ventede. Hendes hovne udtryk kaldte en kuldegysen frem ned ad Odettes ryg. Igen kom hun i tanke om de dræbende øjne.
Da søstrene tumlede ind ad døren, og fik øje på Odettes skikkelse og deres mors hovne udtryk, fniste de henrykt og fidrede videre.
- Stille! Formanede moderen, og begge piger tav overraskede.
Dettede lovede ikke godt, tænkte Odette ved sig selv.
- Jeg har netop modtaget et brev fra lægen. De damer har spist i smug igen!
Et overrasket gisp undslap Odettes læber men et blik fra stedmoderen fik hende straks tavs. Pigerne var blevet ligblege.
- Jeg prøver så hårdt for at I forbliver slanke og smukke, og veldannede piger, og så takker I mig på denne måde? Ved at smugspisse og dovne? Har I nogen anelse om hvad der sker med tykke piger der ikke tager deres udseende alvorligt?
Pigerne så blot på hinanden. Odette lagde mærke til at hendes stedmoders blik flammede.
- De bliver udstødt! Mobbet af de betydningsfulde og sparket ud af samfundet! Og ved I hvad der vil ske med mig, hvis vi blive sparket ud af samfundet?
Igen tavshed. Raine slog i bordet, så det knagede sig højlydt under byrden.
- Så bliver jeg udstødt! Og så vil vi miste alt det her! Vores gode navn, vores velstand, ALT!
Pigerne så skamfulde ned i gulvet, og Raine satte sig fnysende på stolekanten.
- Så fra nu af forventer jeg at I passer ekstra godt på jeres gode udseende og dropper al den spisen i smug. Det gør jeg ulækre og tykke.
Stedmoderens afsky var åbenlys, og pigerne snøftede selvmedlidende.
- Øhm, undskyld stedmor, men hvad laver jeg så her?
Raine rettede blikket mod Odette, og hun mærkede de velkendte lyn prikke i øjnene. Hun skulle lige til at sige noget, da søstrene afbrød.
- Ja, hvad laver hun her mor? Hun spiser ikke og hun er så slank som et rør! Så hvorfor tager du ikke bare hende som din nye ynglingsdatter og bare lader os leve i rendestenen?!
Rebeccas vrængende stemme fik Raine til at rejse sig så brat at Divanen vippede bag hende. Hun var blevet helt opkogt i ansigtet af harme.
- Odette er her, fordi at hun skal holde øje på at I overholder diæten og får tabt jer! Hun skal sørge for at I får motion og kommer tilbage i jeres smukke form igen.
Odette så forskrækket på sin stedmor, men de lynende øjne, fik hende omgående til at slå blikket ned igen. Pigerne vrængede og jamrede sig under ordren.
- Du behandler os som om vi var hunde! Du tager slet ikke hensyn til at vi er dine døtre, af kød og blod, længere! Måske vi bare hellere skulle flytte hjemmefra.
Regina skulede surt til sin mor, men også hun kiggede væk da hun så de stikkende øjne.
En håndsbevægelse fra moderen fortalte at de godt måtte gå. Døtrene forsvandt oven på under sure opstød og trampende trin. Odette trippede mod trappen, da hun hørte sin stedmors kald. Hun vendte sig om og smilede venligt.
- Odette, sørg for at huset er fuldstændig frit for søde sager og andet mundgodt. Hvis du ser pigerne spise rapportere du direkte til mig, er det forstået?
Hun nikkede og lagde an til at gå videre.
- Og så lige en anden ting.
- Ja?
- Der kommer gæster i morgenaften. Jeg har inviteret direktøren og nogle herrer hjem til noget cocktail i anledningen af et større velgørenhedsprojekt vi har gang i. Så sørg for at stuen, spisestuen og musikrummet er helt ryddet og at huset er rent, i morgen.
- Javel, frue.
Hun lagde mærke til en udmattet trækning i mundvigen. Odette vidste at hun godt kunne lide at blive kaldt frue, og lidt opmuntring var nok hvad hendes stedmor trængte til lige nu. Hun forsvandt ud i køkkenet hvor hun arrangerede varmt vand og en klud, til at tørre støv af med. Hun kunne ligeså godt starte nu, hvis hun skulle havde hele huset rent til i morgenaften.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...