Kærlighedens blomstrende frø

Kira er 17 år, da hun lige har slået op med sin kæreste igennem 2 år, og bliver nyforelsket i en person hun aldrig har mødt. Men er han hvem han udgiver sig for, og kan hun overhovedet stole på ham? Følg Kias kamp om at finde den umulige kærlighed der overvinder alt, og endelig blive lykkelig for evigt.

0Likes
0Kommentarer
1243Visninger
AA

2. Ny og gammel flamme.

Det er nu en måned siden vi sidst så hinanden, efter ikke at have mødtes i flere måneder, har ikke engang styr på hvor mange det rent faktisk blev til. Men jeg besluttede mig for, at give ham en sidste chance, da han for første gang inviterede mig ud, og så endda til hans families sommerhus i Sverige. Jeg kunne ikke nænne at sige nej. Det var egentlig en pisse hyggelig tur, og vi havde det rigtig dejligt sammen. For første gang siden vi kun var venner, var vi rent faktisk ude sammen. Jeg elskede det. Da jeg kom hjem igen, følte jeg mig ikke ét sekund i tvivl længere. Jeg ville være sammen med ham. Altid. Men af en eller anden årsag skete der nogle ting de næste par dage, som jeg rent faktisk ikke kan huske, muligvis fordi jeg ikke vil, som gjorde at jeg igen blev i tvivl. Det er nu en måned siden. Han ved at jeg er frustreret og forvirret, og gør alt hvad der står i hans magt for at fjerne tvivlen, siger at han vil gøre de mest romantiske ting, men min tvivl er nu blevet urokkelig. Der er absolut intet at gøre.

 

Jeg kan ikke mere. Jeg kan virkelig ikke klare det. Jeg elsker ham, men ikke længere på samme måde. Jeg ved at det vil knuse ham fuldstændig hvis jeg siger at det er slut "for real", men jeg ved også at det er det rigtige at gøre. Eller. Det tror jeg i hvert fald. Hvis bare jeg ikke ombestemmer mig... Nej, det gør jeg ikke. Jeg er nødt til at løbe risikoen. Desuden er jeg blevet forelsket i en anden. Det skal han også vide.. Det sjove er, at han for et stykke tid siden så at jeg havde skrevet med den nye, Nikolaj, og han var blevet jaloux, selvom der på det tidspunkt var intet imellem os. Og nu er jeg altså gået hen og blevet dybt forelsket, i denne her helt fantastiske person. Jeg har nu aldrig mødt ham, men vi har camet, skrevet og talt i telefon. Han har de flotteste brune hundeøjne, der kunne smelte enhver piges hjerte, det dejligste brune hår, og det smukkeste smil i verden. Jeg sværger det smil, ville gøre enhver blød i knæene. Og så den stemme. Jeg dåner næsten bare ved tanken. Hans nuttede, jyske accent, blandet med hans dybe, men behagelige stemme, beroliger mig hver eneste gang vi taler sammen. Jeg kunne lytte til ham i flere timer, hvis det endelig var. Men det absolut bedste ved ham, er hans personlighed. Han er ærlig, siger altid hvad der falder ham ind, han er følsom, holder utroligt meget af sine kammerater og viser en masse omsorg for sin hund, aww. Fader potentiale, er hvad jeg kalder det. Derudover kan han altid få mig til at grine eller smile. Om det er så er fordi han siger noget sjovt, laver åndssvage grimasser, siger noget sødt, eller bare smiler, virker det altid. Jeg sidder endda og smiler nu, bare af at tænke på ham. Hold kæft, hvor føler jeg mig egentlig ynkelig, haha. Jeg er så dybt forelsket, at det næsten er til at kaste op over. Men nej. Det er dejligt, når han er så vidunderlig. Det er skønt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...