The passion of drugs, comes to the passion of love ♥ - Justin Bieber

Pigen Kida Loraý tager stoffer, men hun har ikke råd, så hun sælger sin krop, til fremmede mænd. En dag prøver hun og sælge sig til Justin, men han vil ikke købe hende. Sker der noget mellem dem, eller er han bare endnu et offer det takker nej?

11Likes
107Kommentarer
2993Visninger
AA

4. Kida's synsvinkel.

Jeg kiggede spændt på ham, og ventede bare på, at han sagde noget. "Har du nogensinde været ude for en pause, mellem dig og din kæreste?" spurgte han, og kiggede ned, så jeg ikke kunne se hans smukke øjne.  Hans øjne havde glitret, i sollyset. De glitrede så meget, at selv solen, ville blive misundelig. Jeg kom i tanke om, at Justin havde spurgt mig om noget, og det havde jeg allerede glemt. Hans øjne havde været alt for fascinerende, at kigge og tænke på. ”Undskyld, jeg fik ikke fat i det, hvad sagde du?” sagde jeg, og smilede stort til ham. Jeg prøvede virkelig, at virke lækker foran ham. Jeg ville jo gerne have tjent nogle penge, inden de 3 dage var gået. Justin kiggede op på mig, med tårer i øjnene, så hans øjne blev helt blanke, og endnu pænere at kigge på. Åh nej, hvad gjorde jeg nu, det var jo ikke meningen, at han skulle græde! Hvad gør man, når folk græder? Tænk, Kida, tænk! Han rømmede sig kort, og blinkede hans tårer væk, inden han spurgte mig igen. ”Har du nogensinde været ude for en pause, mellem dig og din kæreste?” gentog han, og blinkede endnu en gang tårer væk. En lille perlelatter, kom over mine læber. ”Jeg har aldrig haft en,” sagde jeg, da Justin kiggede forvirret, og en smule såret, på mig. ”Har du ikke?” sagde han, og lagde hovedet på skrå, idet en let brise kom, og legede lidt med hans hår, så det sad endnu mere pjusket. Hans hår havde en flot, brun farve, som jeg virkelig misundte. ”Aldrig,” sagde jeg, og smilede et skævt smil. ”En smuk pige som dig, burde da have en kæreste,” sagde Justin, og kiggede smilende på mig. Lige indtil, det gik op for ham, hvad han havde sagt, så kiggede han ned i græsset, og rødmede. ”Det vil jeg tage som en kompliment,” sagde jeg, og kunne ikke lade vær med at smile stort til ham, da han kiggede op igen. Jeg så godt, han hurtigt havde kigget på min mave. Det var egentlig mærkeligt, at lige da jeg havde set ham, havde jeg aldrig troet, at det var Justin Bieber. Altså, jeg mener, hvor mange støder også ind i Justin Bieber? Det var ikke fordi jeg var fan, men jeg var heller ikke hater. Jeg var elendig til at vælge side, så jeg havde fuldstændig droppet, at være fan eller hater. Han smilede kort til mig, men lidt efter blegnede det, og så fik han endnu en gang, tårer i øjnene. Hvad i al verden ville han have, at jeg skulle gøre? Lægge min hånd på hans hånd, og spørge hvad der var galt? Jeg kunne ikke se andre muligheder, så det valgte jeg. Jeg lagde min hånd ovenpå hans, den var dejlig varm, i forhold til min kolde hånd. Jeg havde heller ikke været inde i et hus, i meget lang tid. ”Hvad er der galt?” spurgte jeg, og smilede forsigtigt til ham, da han kiggede op på mig. En tåre gled ned af hans kind. Da sollyset ramte tåren, lignede det en diamant, der langsomt gled ned, af hans kind. ”Mit spørgsmål. Jeg spurgte kun, fordi min kæreste, gerne vil holde en pause,” sagde Justin, og så trillede diamanterne ellers bare ned af hans kinder. ”Jeg ville bare vide, om du kunne relatere til det,” tilføjede Justin, og tørrede sine tårer væk. ”Det er okay, at græde,” sagde jeg, og nussede hans hånd. ”Bare kom med historien,” sagde jeg. Okay, det her var ikke planen, men jeg kunne vel altid prøve bagefter, jeg kunne jo altid udnytte, at han var svag, og såret. Han tog en dyb indånding, inden han begyndte på historien, om hans kæreste.  

Det var efterhånden gået hen og blevet mørkt og koldt. Justin havde fortalt om sit liv og sådan, men hvis han havde spurgt ind til mig, havde jeg bare snakket udenom, og kommet ind på et andet emne. ”Vil du ikke med hjem til mig?” sagde Justin, og afbrød mine tanker. Perfekt! ”Jo da,” sagde jeg, og rejste mig op. Jeg knappede hurtigt min trøje, og så viste han vej, hjem til sig selv. Da han så stoppede op foran et stort, hvidt hus, med veranda, og en gigantisk have med pool, måbede jeg. Boede han her? Jeg kunne høre Justin’s hæse latter, lige ved siden af mig. Jeg måtte sikkert se fuldstændig lamslået, og chokeret ud. ”Kom med ind,” sagde Justin, og tog hånd. Hvis ikke Justin havde taget fat i min hånd, og trukket mig ind, ville jeg nok stadig stå og betragte den gigantiske have. Da vi så kom indenfor, fik jeg igen et lamslået ansigt. Gulvet var sort og hvidt ternet, og fuldstændig spejlblankt. Væggene var hvide, og lige ved siden af mig, gik der en stor vindeltrappe op af. ”Kom med,” sagde Justin, og lavede en eller anden mærkelig håndbevægelse, hvorefter han begyndte at gå. Jeg fulgte bare langsomt efter, indtil vi endte i hans køkken. ”Er du tørstig, eller sulten?” spurgte Justin, og åbnede køleskabet, Jeg blev dog stående i døråbningen, og holdte øje med ham. ”Nej,” sagde jeg, og kiggede rundt i køknet. Gulvet var helt hvidt, og også spejlblankt. Længst væk fra mig, i venstre hjørne, var der en køkkenbordplade, der sad sammen med en ovn, der stod ved siden af, efterfulgt af noget køkkenbordplade, og så en håndvask. Ovenover køkkenbordpladerne, hang der nogle skabe, jeg gættede på, var hvor de havde tallerkner, glas og skåle. Der var også nogle skuffer, ned af køkkenbordene, lavet af det flotteste, mørke træ. Ovre i højre hjørne, tættest på mig, stod køleskabet, som Justin stadig havde hovedet inde i. Hvad ledte han efter? Han tog hovedet ud, og lukkede køleskabsdøren, hvorefter han satte sig over på køkkenbordpladen. Han klappede ved siden af sig. Jeg gik tøvende hen mod ham, og satte mig så ved siden af ham. Vi sad der bare, i en akavet stilhed, hvor ingen af os vidste, hvad vi skulle sige.  Lige indtil Justin afbrød stilheden, med et nyt spørgsmål. ”Hvorfor gik du overhovedet hen til mig, da du så mig, på gaden?” spurgte han, og smilede taknemmeligt til mig. ”Okay, hør. Jeg siger det bare som det er. Jeg mangler penge, til noget der er privat, men jeg har ingen. Så… altså, jeg… er på en måde, en luder,” sagde jeg, og kiggede nervøst på Justin. Jeg havde krympet min overkrop en lille smule, og forventet det værste, men han kiggede på mig, med medlidenhed, og forståelse. Han så ud til at tænke sig godt om, inden han åbnede munden, og kom med et tilbud, som kun en person, med en atypisk personlighed, kunne finde på at spørge om. Alle andre, ville helt sikkert have flippet ud. Men ordet der beskrev Justin, var atypisk.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...