"Kærligheden er svær, men jeg vil kæmpe for dig til sidste ende! " - Justin Bieber.

Den handler om Justin Bieber, som er håbløs forelsket i en af sine venners kæreste.

- Jeg skriver fra Justins synsvinkel.

7Likes
86Kommentarer
2797Visninger
AA

5. Kapitel 4. - Vrede, jalousi og tristhed.

- Vi sad i sofa’erne alle sammen, og kiggede på Emilie og Chaz. Caitlin, Chris og jeg. Ryan var her ikke, hvorfor ved jeg ikke, men lige nu vil jeg også kun vide hvad de vil sige, selvom jeg allerede ved det indeni. De kigger på os og smiler stort til hinanden. ”Vi kommer sammen.” Da det kommer ud af Emilies mund, og hun trykker sine flotte læber mod Chaz’ læber. Stiger vreden op i mig, og jeg rejser mig med et sæt og går ovenpå. Jeg går ind på gæsteværelset og sætter mig i sengen. Selvom jeg allerede havde det på fornemmelsen håbede jeg sådan på at det ikke var sandt. Den pige jeg lige har droppet Jasmine for, kommer sammen med en af mine bedstevenner? Nu vil jeg da aldrig kunne få hende, bare nærme mig hende. Aldrig. Den regel har vi i ’gruppen’ Ikke røre hinanden kærester på den måde. Jeg slog min hånd ned i sengen, da døren åbner og Caitlins hoved kommer til syne. ”Hej..” Siger hun stille, og lukker døren efter sig. Jeg er vred og trist på samme tid. Og ikke mindst jaloux. ”Hej.” Siger jeg hårdt. Nærmest spytter jeg ordene ud, og jeg tror ikke jeg har det rareste blik i øjne. Hun sætter sig på sengen ved siden af mig, og tager bildt fat i min ene skulder. ”Hvad er der galt?” Spørger hun stille, og kigger på mig. Jeg vender mig mod hende, og kigger ned. Hun har altid været min bedsteveninde, det var nok derfor vi slog op, vi er skabt til at være venner og ikke mere. ”Jeg kan bare ikke se dem sammen..” Mumler jeg og smiler skævt. Hun kigger forstående på mig, og nikker. ”Du er forelsket i hende, igås?” Spørger hun stille, og smiler lidt. Jeg kigger op på hende og nikker. Jeg læner mig tilbage i sengen, og sukker. Livet er så svært, og jeg ved at om ikke så længe så tager jeg på turné igen, og så for jeg hende ikke at se længe.. ”Justin, du vidste da fra starten af da de mødtes at de forelskede sig, du kunne da se de begge kunne lide hinanden?” Siger hun og sukker. Jeg ved hun har ret, men dengang var jeg jo ikke forelsket i hende? ”Jeg ved det, og dengang var det heller ikke et problem, der var jeg ikke forelsket i hende, men det er jeg nu, og jeg kan ikke gøre noget ved det..” Siger jeg halvhjertet. Allermest har jeg lyst til at slå en eller anden, komme ud med mine følelser, men det kan jeg desværre bare ikke. ”Justin, hør nu. Han er en af dine bedstevenner, du kan ikke bare tage hende fra ham, det kan du ikke gøre mod ham.” Siger hun. Igen har hun ret, hvorfor skal hun også have så fandens ret hele tiden?! Jeg nikker kun og kigger op i loftet. Døren åbner, og lukker efter sig igen. ”Justin..?” Spørger en dejlig pigestemme. Emilie. En af dem jeg helst ikke vil se lige nu.. ”Mhm?” siger jeg ligegyldigt, og lukker øjne. ”Kan vi lige snakke?” Spørger hun stille om. Når hun vil snakke er hun altid genert, eller plejer hun at fjolle rundt sammen med os andre. Allermest vil jeg bare sige nej, men det kan jeg ikke være bekendt. ”Jeg går igen, husk hvad jeg har sagt Justin.” Det sidste siger hun hårdt, og jeg nikker blot. En dør lukker, og en anden sætter sig på sengen. Jeg åbner øjne, og sætter mig op. Emilie sidder ved min side og smiler til mig. Jeg smiler skævt igen, bange for at blive vred igen. ”Hvorfor gik du?” Spørger hun om. Hvad vil hun have jeg skal sige? Ser du, jeg gik fordi jeg ikke kunne se dig og Chaz sammen, jeg er forelsket i dig, og det kan mit hjerte ikke bære. Det tror jeg ikke lige jeg kan sige.”Æhm.. Jeg skulle på toilettet.” Lyver jeg stille, og klør mig i nakken. Jeg er bange for hun kan se i mine øjne jeg lyver, men jeg håber ikke hun kan. ”Hm..” Siger hun, jeg tror godt hun kan hører jeg lyver. Jeg rejser mig op, og stiller mig hen til et vindue og kigger ud. Det er et dejligt vejr i dag, og jeg tror jeg vil ud at gå. Jeg kan mærke en hånd på min skulder, og vender mig om. ”Justin, hvad er der galt? Du har været så underlig på det sidste?” Siger hun hårdt. ”Kan du ikke bare være ligeglad?” Siger jeg surt, og fjerner hende hånd fra min skulder. Hun kigger forskrækket på mig, og tager et skridt fra mig. Jeg går forbi hende, og nedenunder igen. Sur er jeg. Jeg går forbi dem alle sammen, og tager mine sko på. ”Jeg går en tur.” Siger jeg ligeglad, og smækker døren efter mig. Jeg tager min hætte op over hovedet, og stikker hænderne i lommerne. Der er hverken for varmt eller for koldt. Det er starten i efterår, så der er dejligt vejr. Jeg kigger rundt og får øje på et kærestepar der sidder på en bænk og kysser. Jeg kan se en ring på pigens finger, så de er åbenbart forlovet eller gift. Jeg går videre og ind i parken. Jeg ser mig omkring efter en bænk og får øje på en, hvor ingen sidder. Jeg går hen til den og sætter mig på den. Jeg er træt af det hele, og glæder mig bare til at komme på turné. Mine tanker for frit løb, og jeg sidder bare og tænker her i det varme vejr, og den kolde luft. Den perfekte dag til at tænke over livet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...