Your are all I have. (JDB)*på pause*

den handler om Mabel som er 16år. Hun stjæler mad, fordi hendes mor ikke gider at fodre hende og hun må ikke tage noget derhjemme. hendes far døde for 10 år siden. da hun var 6 år gammel. hun elskede ham meget. hendes mor kom sig hurtig over ham og fandt en ny. Mabel bliver overset af hendes mor, det er kun Alinea som hun ligger mærke til.

7Likes
35Kommentarer
2948Visninger
AA

3. Snakken.

Justin’s synsvinkel:

’’jeg ved hvad du vil, jeg har overskuet dig så SKRIID’’ sagde hun. Hvad havde hun overskuet?

’’hvad har du overskuet, jeg er ikke ude efter noget’’ sagde jeg roligt.

’’jo du er så, du vil over tale mig til at komme ned og så når jeg kommer ned på jorden, kommer politimændene og over falder mig. Jeg er ikke dum. Jeg kender alle tricks lille ven. Når man har, skulle leve uden forældre i 10 år kun en veninde som gider tage sig af en, ens mor total lige glad med mig. Hun tænker kun på Alinea min søster. Og for at vide at man er et uønsket barn, hvordan tror du jeg har det at blive fravalgt, udstødt af sin ejen mor. VAR’ det første sagde hun stille og roligt, men det sidste råbte hun lig i Ansigtet på mig. Jeg var endelig ikke ude på noget. Jeg var bare nysgerrig over hvorfor de politimænd var efter hende. Jeg var lidt lamslået over det hun havde sagt hvis det passede så var det et hårdt liv. Jeg ville ikke selv kunne klare det hvis det var mig tror jeg?  Men det varede ikke lang tid før hun begyndte at græde. Jeg stod stille i et stykke tid enden satte mig ned ved siden af hende og lagde armen om hende. Jeg sagde trøstende ord til hende, så hun kunne stoppe med at græde, men hun stoppede ikke. Hun forsatte. Til sidst viste jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg havde efter hånden prøvet alt. Nu begyndte hun at stoppe endelig efter al den tid.

’’hvad så har du det bedre?’’ spurte jeg.

’’lidt’’ snøftede hun.

’’det er okay at græde’’ sagde jeg stille til hende. Hun så i vært fald ud til at have det bedre.

’’der er aldrig nogle som gider sidde ved mig og trøste mig når jeg er ked af det, kun min veninde Jessica’’ sagde hun og smilte svagt til mig.

’’hmm.. aldrig?’’ spurte jeg lidt uforstående..

’’ja jeg er altid selv kun min veninde vil være sammen med mig, man kan sige nogle gange er hun en mor for mig, hvis man kan kalde det det’’ sagde hun lidt glad og smilte svagt. Det var noget over hende som gjorde mig glad også da jeg så hende da vi løb ind i hinanden. Da jeg rørte hende gik der et lille stød igennem min krop.

’’det må være hårdt’’ sagde jeg. ’’ja men når man har vænnet sig til det, så er det ikke så hårdt’’ sagde hun og smilte.

’’vil du med hjem til mig’’ spurte jeg lidt nervøst om.

Mabels synsvinkel igen:

’’vil du med hjem til mig’’ spurte han lidt nervøst om.

’’øhm jeg ved ikke rigtigt’’ sagde jeg

’’der sker jo ingenting’’ sagde han og grinte let. Det var så sødt hans grin. Men hvordan fandt han herhen?

’’øhm hvordan fandt du herhen?’’ spurte jeg forvirret om.

’’jeg fulgte efter dig’’ sagde han og rødmede lidt. Han fik i hvert fald lidt farve på kinderne.

’’okay’’ sagde jeg.

’’håber det ikke gør noget’’

’’bare ikke nogen af politimændene fulgte efter dig så er det okay’’

’’nej i hvert fald ikke hvad jeg så’’ ’’okay’’ sagde jeg og smilte.

’’men vil du med hjem til mig’’ sagde han igen. Jeg ved ikke rigtig jeg kender ham jo ikke rigtig.

’’jeg ved ikke’’ sagde jeg.

’’du skal bare lige vide det er ikke alle som bliver inviteret’’ sagde han

’’hvorfor lige mig så’’

’’øhm.. du virker sød og så har du haft eller har et hårdt liv’’ sagde han og smilte til mig det søde smil som gjorde mig varm inden i. det var lidt vildt at tænke på at jeg sad og snakkede med Justin Bieber lige nu, og han havde inviteret mig med hjem til ham.

’’så okay, men ikke for lang tid jeg skal være hjemme enden 10 ellers bliver min mor sur’’ sagde jeg

’’okay skal jeg nok huske’’ sagde han og smilte til mig igen gjorde det mig varmt inde i mig selv og kunne ikke selv lade vær med at smile igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...