Jalousi er ikke en god ting, eller? ~ Justin Bieber.

Layla har længe været kærester med den berømte popsanger Justin Bieber. Men da hun finder ud af at han er hende utro med Selena Gomez er hun så godt som færdig med Justin.
Men nogle gange finder man først ud af hvad man har når man har mistet det? Man kan både blive vred, ked af det, såret og så kan man blive jaloux. Måske begynder man at spekulere på om det var det rigtige valg man tog den gang, og hvis ikke, vil man så nogensinde få sin ekskæreste som man stadig elsker højt igen?

15Likes
92Kommentarer
2856Visninger
AA

2. Laylas synsvinkel

Jeg elskede ham, det gjorde jeg virkelig. Selvom han havde kysset med Selena. Jeg havde egentlig aldrig haft noget i mod hende og Justin havde flere gange forsikret mig om at de bare var venner og mere lå der ikke i det. Jeg stolede på Justin, vi havde været kærester i et halvt år og da jeg stort set havde brugt 4 måneder uafbrudt hjemme ved ham, så spurgte han om jeg ikke ligeså godt kunne flytte ind hos ham - og det gjorde jeg. Han fortalte mig tit hvor meget han elskede mig.. men hvorfor var det så lige at han for en uge siden var mig utro? Jeg kan sagtens huske hvordan jeg havde gået gennem byen på vej hjem fra skole. Jeg så ham gå sammen med hende.. De snakkede og grinte, jeg smilte for mig selv, de var jo bare gode venner og venner var noget man havde brug for. Men da hun trykkede sine læber blidt mod hans gik hele min verden i stå. Hun grinte snobbede lige før hun gjorde det, og det så ud som om det var noget af det mest almindelige for hende at gøre. Men det der chokerede mig var at Justin ikke gjorde noget, han lod hende gøre det. Jeg fik tårer i øjnene og løb med det samme hjem til vores hus. Hvordan kunne han gøre det mod mig? Vi havde været kærester i et halvt år og han havde fortalt mig ufattelig mange gange hvor meget han elskede mig. Var det løgn det han havde sagt? Jeg følte at hvis jeg ikke havde Justin havde jeg intet.. og hvis han var mig utro med hénde, og bedre kunne lide hende skulle han da have lov at være sammen med hende. Men jeg ville ikke kunne klare tanken om at han skulle kysse en anden, holde om en anden og alle de ting man nu gjorde når man var i et forhold. Jeg var lykkelig, men pludselig føltes det som om hele verden gik i stå.. jeg havde intet at leve for mere.

Da jeg kom hjem sprang jeg direkte i poolen.  Egentlig kunne jeg godt have skiftet mening, men jeg ville ikke være her hvis han skulle være sammen med hende, jeg kunne ikke have tanken om at han måske elskede en anden.. Derfor blev jeg også i poolen, jeg blev under vandet. Langtsomt begyndte alt at sløre for mig og snart kunne jeg ikke mærke noget mere. Jeg ved ikke hvor lang tid der var gået, men det første jeg så da jeg "vågnede" var Justin, han stod og kiggede ned på mig, idiot! Jeg skred med det samme, hvorfor i alverden var jeg ikke død? Det var det jeg ville, jeg ville ikke leve mere når han tydeligvis kunne lide en anden.. Han stoppede hende ikke.. Nu sad jeg så her og stirrede ud af vinduet. Jeg var flyttet hjem til mine forældre som også boede i Atlanta. Caitlin havde hentet de vigtigste af mine ting hjemme ved Justin 3 dage efter at jeg var skredet fra ham. Ja, Caitlin var min bedste veninde.. Hun var der altid for mig, dog var hendes bedste ven Justin, så det måtte være svært for hende at støtte os begge i det her. Men jeg syntes nu hun klarede det ganske glimrende at støtte os begge bedst muligt.

Mine tanker blev afbrudt af min ringetone, det var Never Say Never, jeg havde ikke fået ændret den i nu. Men det ville jeg gøre snart - meget snart. Jeg ville ikke høre Justins stemme! "Det' Lay" sagde jeg glad da jeg besvarede opkaldet, "Hey søde, kommer du ikke over her i aften?" spurgte Caitlin. Jeg smilte for mig selv, hun vidste godt at det her med Justin var hårdt for mig.  Klokken var omkring 7 så hun ville sikkert have at jeg kom der over med det samme. "Nu?" sagde jeg med et smil i mundvigen. "Ja nu" grinte hun.. "Jamen så ses vi om lidt" sagde jeg og var lige ved at ligge på da hun tilføjede "og du vil  sove her ikk?"  "Jo" sagde jeg og så lagde vi begge på. Jeg pakkede hurtigt min taske med de nødvendige ting jeg skulle bruge, som tandbørste, børste og min mobil. "Mor, jeg tager over til Cait" sagde jeg da jeg stod i gangen og var på vej ud. Hun smilte bare, og jeg vidste at det betød at det var i orden. Ja, Caitlin bliver kaldt for "Cait" og jeg, Layla bliver kaldt for "Lay" og det er ikke bare af mine tætteste venner, det er af alle jeg kender. Snart var jeg ude af døren og på vej over mod Caitlin - min bedste veninde!   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...