Kærlighed er mere end bare et ord! (JDB)

Rose McCartney er en pige på 16 år. Hendes mor er verdens kendt for at designe tøj, alle folk i verden tror at Rose er en dreng. Hendes mor begyndte på en løgn mens Rose var en lille baby, nu er Rose tvunget til at klæde sig ud som en dreng hverdag, hvad sker der når hendes mor skal designe tøj til selveste Justin Bieber? Bliver hun afslørret?

6Likes
50Kommentarer
2687Visninger
AA

3. "Jeg kan ikke klare det mere"

Justin og alle de andre var nede i lobbyen for at spise morgenmad, jeg var slet ikke sulten så jeg var heroppe. Jeg tog min cap af og børstede det smukke hår, som jeg ikke må vise til verdnen. Jeg satte det op i en knold igen, og tog min cap på, jeg skiftede til en tyndere hættetrøje, men jeg sørgede for man ikke kunne se mine bryster. Døren blev åbnet og Justin gik ind og satte sig på sengen, "hey Taylor. Min ven holder en fest, vil du med?" spurgte Justin, jeg ville sige nej! Men så skulle jeg sige grunden, "ja!" svarede jeg. Hvis ikke han var her ville jeg havde slået mig selv i panden, "fedt" sagde Justin bare og kikkede smilende på mig, han gik ud på toilettet og jeg sukkede..

 

Det var nu der var fest, jeg havde taget sorte hængerøvs bukser, og en løs trøje så man ikke kunne se mine bryster. Jeg havde stadig min sorte cap på, og Justin synes det var mærkeligt jeg ikke tog den af. Jeg tog mine sorte supra sko på, og Justin tog sine lilla. Vi gik ud til Justins fede bil, "vil du køre?" spurgte Justin. "Jeg har ikke fået kørekort endnu" svarede jeg, han nikkede bare og begyndte at køre. Da vi næsten var derhenne kunne jeg allerede høre højt musik, bilen stoppede og vi steg begge ud. "Kom" sagde Justin og trak i min overarm, da vi var nået hen til huset bankede Justin på. En dreng kom til syne, "hey dude" sagde drengen og lavede et håndtegn med Justin. "Ryan, det her er Taylor, Taylor, det her er Ryan!" sagde Justin og smilte glad. Mig og Ryan gav hinanden hånden, "hov vent.. Er du Mariah McCartney's søn?!!" sagde Ryan pludseligt virkelig højt, jeg nikkede bare og smilte. "FEDT!!" sagde han bare, han rykkede sig lidt væk fra døren og vi gik indenfor. Der var allerede godt igang derinde, piger og drenge dansede, og råsnavede. Jeg MÅTTE bare ikke blive fuld! Ellers ville det gå galt!! Justin gik over til mig med to glas i hånden, "hvad er der i?" spurgte jeg hurtigt da han rakte mig det ene glas. "Øl?" svarede Justin som om jeg var dum, "jeg drikker ikke øl" grinte jeg. Han nikkede bare og smilte lidt, så satte han sig ned ved siden af mig. "Justin!" hvinede en virkelig klam stemme, en pige gik hen og krammede Justin, hun havde en virkelig kort kjole på, og man skulle være blind for ikke at se hun havde push-up på. "Hey Jasmine" svarede Justin lidt ligeglad og krammede hende, det endte med at de begge gik og jeg sad bare og tænkte lidt. Jeg blev prikket på min skulder, jeg vendte mig hurtigt om og så en pige, hun var okay køn. "Vil du danse?" spurgte hun klamt, okay, nej tak! "Nej desværre" sagde jeg afvisende. Hun kikkede irriteret på mig og gik, jeg sad dér og lignede en idiot. Jeg besluttede mig at sige til Justin at jeg ville hjem, jeg gik ud af huset for jeg regnede med han var der ude. "Dude?" sagde en drenge stemme, jeg vendte mig om og så 3 drenge stå med alle mulige flasker, de var 100% fulde. "Ja?" svarede jeg og kikkede mærkeligt på ham. "Hvor er din pung?" sagde den anden, "jeg har ikke min pung med?" sagde jeg irriteret. "Aha, hvor er din pung?" sagde den samme dreng, han hævede stemmen lidt, "jeg har den ikke med!" snerrede jeg. "Nå så du skal være næsvis? Hva din klamme bøsse?" vrissede en anden dreng, "hold nu kæft din fucking mongol" røg det ud af mig. Det var ikke meningen jeg skulle sige det.. "Hvad sagde du?" sagde ham i midten, de gik tættere og tættere på mig. Ham der havde snakket slog mig lige i fjæset, den anden sparkede mig i maven, og den trejde slog mig også i fjæset. Så stak de af, og jeg sad og ømmede mig, jeg kunne mærke tårerne komme, men kæmpede for at holde dem inde. Jeg løb og løb hen imod hotellet, utroligt at jeg allerede kan finde vejen til hotellet, jeg løb igennem lobbyen og hen til værelse 113, ingen må få det her at vide! Jeg løb ind i værelset og til min store overraskelse var Justin der også, han sad på sengen. Da han så mig rejste han sig hurtigt op, "hvad er der sket med dig?" spurgte han og kikkede forskrækket på mig, jeg faldt ned på mine knæ, jeg kunne ikke mere.. Jeg ville ikke være dreng mere. "Jeg kan ikke klare det mere.." hviskede jeg, "klare hvad?" spurgte Justin..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...