You Smile For Me <3 (RB)(JDB)(CJB)(CS)(CB)

DETTE ER MIN FØRSTE MOVELLA, SOM ER LAGT UD PÅ MOVELLAS. SÅ DEN ER RET GAMMEL, SOM I KAN SE PÅ DATOEN.
Charlie Relayr mistede sin mor da hun var 12år, nu bor hun ved sin onde moster med hendes lillebror på 15år, Mickey, og hendes dødende lillesøster på 12år, Rose. De ved ikke hvor deres far er, kun at han er alkoholiker og ikke har tænkt sig at komme tilbage. Deres moster kan kun lide Rose, men gider stadig ikke betale for hendes operation. Hun er træt af at Mickey og Charlie skal bo hos hende, derfor gider hun hverken betale mad eller diverse for dem, og desuden forlanger hun 100 dollars fra dem hver, hvér måned, indtil de flytter ud eller Rose hun dør, hvor hun vil smide dem ud. Mickey og Charlie gør alt for at få råd til deres søsters operation.

82Likes
301Kommentarer
16917Visninger
AA

27. Akavet..

Kampen havde nu været i gang i 45 minutter, og der var nu pause. Jeg sad og snakkede med Chris, der var en masse cheerleaderer på banen. Vores hold førte, men jeg havde ikke lige fat i stillingen.

Chris og jeg sad og snakkede om; navne til en hundehvalp, mærkeligt emne, men også ret sjovt. ”Ej, nu er der det der kærligheds noget.” hørte jeg svagt Ryan sige. ”Det er da nice nok. Et par kysser på storskærmen, det er da romantisk.” sagde Justin forsvarende, jeg smilede lidt.

”Jeg synes Christian er et rigtig pænt navn til en hund.” sagde Chris. Jeg ignorerede Justin og Ryan, som blev ved med at diskutere, og snakkede videre med Chris. ”Jeg synes da Charlie. Det kan både en hun og en han hedde.” sagde jeg, ret stolt over mit navn. ”Ej,” sagde Chris og forsatte: ”Chris er da bedre så. For det kan også være en hun og en han. For det kan jo bare være hunhunden hedder Christina.” Han fik et stolt udtryk klasket i fjæset. Jeg grinede af ham. ”Hvor er du dum Chris! Charlie er da meget pænere! Eller så Anthony.” sagde jeg en smule drømmende. ”Anthony? Seriøst? Er det spansk eller sådan noget.” Sagde Chris, jeg snøftede fornærmet. ”Anthony er da et pænt navn. Hvert fald pænere end Christian.” sagde jeg smilende. Chris fnøs kort af mig. ”Du drømmer bare videre.” Sagde han og sendte mig et kækt smil. Jeg rullede med øjnene. ”Så, hvis du får en hund, skal den opkaldes efter dig selv?” ”Du skal ikke tale for højt frøken. Du ville jo selv have, at din hund skulle hedde Charlie.” Sagde han smilende. ”Det var da kun et måske. Og så hedder jeg faktisk rigtig Kayla, Charlie er mit mellemnavn. Men jeg tror ikke engang, at jeg skal have en hund.” sagde jeg så og sendte ham et smil. ”Lad os lave en aftale.” Sagde han, jeg kiggede spørgende på ham og lavede en bevægelse, der betød, at han skulle forsætte. ”Hvis jeg får en hund, kalder jeg den Charlie. Hvis du får en hund, kalder du den Chris. Aftale?” jeg grinede, men nikkede så. ”Aftale.” vi gav hånd.

Lige pludselig, fik jeg en albue i siden. Jeg kiggede på Justin, men opdagede så, at alle gloede på Chris og jeg. Jeg kiggede forskrækket på Chris, som også så forvirret ud. Jeg kiggede på storskærmen og så, at Chris og jeg var vist der med sådan et hjerte rundt om os. Jeg kvalte en gisp. ”Kys! Kys! Kys! Kys! Kys!” råbte alle stadiums publikum. Shit, shit, shit.

Justin gav mig igen en albue i siden. ”Det er meningen, at I skal kysse.” Hviskede han, så både Chris og jeg hørte det. Vi gispede samtidigt. Vi så forskrækket på hinanden. Han kiggede sigende på mig. Jeg nikkede forsigtigt og tog en dyp indånding. Jeg satte mig længere hen mod ham, vi lænede langsomt vores hoveder tættere på hinanden, jeg lukkede mine øjne. Forsigtigt mødtes vores læber. I et blidt kys. Publikum jublede, piftede og klappede. Jeg fik en mærkelig følelse indeni, en god og tryg følelse. Hverken Chris eller jeg trak os væk. Jeg smilede mod hans læber.

Vi trak os forsigtigt fra hinanden, i mens vi så hinanden i øjnene. Kampen var nu begyndt igen. Så nu ville den slutte om 15. minutter.

Da vi begge opdagede, hvad vi lige havde gjort, trak vi os hurtigt væk. Jeg hostede falsk og kløede mig i håret, helt sikkert tomat rød i hovedet. Chris lænede sig tilbage i sædet og kiggede væk. Vi lod som om intet var sket. Han begyndte at snakke med Mickey.

”Det skete bare ikke.” mumlede jeg ned i Justins skulder. Han klappede mig på ryggen. ”I var da kære. I så da ud til at nyde det begge to.” mit hoved fløj op med et ryk, i mens jeg kiggede surt på ham. Han smilede bare glad til mig. ”Skal vi ikke snart hjem?” mumlede jeg.

 

Kampen var nu forbi. Nogen af os sad i Justins bil på vej hjem, andre i Kennys. Jeg var udmattet og trængte til at sove. Jeg sad på forsædet, så jeg lagde mit hoved mod passager døren. Bare tanken om at jeg skulle sove i tourbussen, gjorde mig irriteret. Den var så træls at sove i, altså, man sov jo fint og sådan, det var bare ikke særlig fedt. Men selvfølgelig respekterede jeg det.

Efter kampen, var Chris og jeg bare gået ud med de andre uden at sige noget til hinanden. Jeg vidste ikke rigtigt hvor vi lå henne, var det et venskabeligt kys eller et rigtigt kys? Jeg var bange for at blive såret, for jeg vidste ikke engang selv, hvad jeg ønskede, hvad vi skulle være.

”Vi er her nu.” sagde Justin og smilede til mig. Hans smil var lidt smørret, man vidste godt hvad han havde i tankerne, han synes åbenbart det var pisse skægt, at Chris og jeg havde kysset. Det værste var, at jeg nød det. Men jeg ville bare helst ikke ødelægge vores venskab. Jeg stod ud af bilen, hans blærede Range Rover, døren blev måske smækket lidt hårdere end nødvendigt.

”Jeg går i seng.” mumlede jeg og gik mod tourbussen. ”Vi skal øve i morgen. Husk Ryan, Chaz, Caitlin og Chris skal hjem i morgen.” råbte Justin efter mig. Jeg stivnede. Skulle Chris allerede hjem? Og de andre selvfølgelig. Men Chris! Vi havde ikke engang snakket sammen siden kampen. Hvad nu hvis vi ikke fik snakket sammen inden han skulle hjem? Så mange ting at tænke over. Jeg blev bare så trist ved tanken om, at Chris skulle hjem i morgen.

Jeg gik ind i tourbussen, gik ned bagerst i bussen og smed mine sko på værelset, jeg delte med både Mickey, Marvin, Michael, Antonio og Nick. Der var to køjesenge i hver side af rummet, man kunne sove tre i hver. Der var en reol forenden af begge køjesenge. Jeg smed mine sko og min jakke i den øverste køje i højre side. Bagefter gik jeg ud på toilettet. Jeg trak mine bukser af og sukkede irriteret og hamrede min hånd ned i håndvasken, da jeg opdagede jeg havde fået menstruation. Jeg hadede bare at have det. Det var så klamt, og så provokerende. At skulle skifte bind hver time, var pisse irriterende. Selvom jeg måske overdrev lidt. Det var bare ikke særlig fedt, hvert fald ikke lige nu.

Jeg fandt et bind nede i en skuffe. Pattie havde vist mig det sted, så jeg kunne bare tag, når jeg fik det. Jeg satte det i mine underbukser og gik ud i værelset. Drengene rodede helt vildt, jeg sukkede og skubbede deres ting væk. Jeg tog min egen taske, som jeg fandt under en af sengene. Jeg havde en underlig trang til at græde. Det trængte jeg bare ting. Det var også på grund af humørsvingningerne, bare fordi jeg havde menstruation. 

Ryan, Chris, Caitlin og Chaz havde et hotelværelse, jeg havde godt nok også fået tilbudt et, men jeg havde denne gang sagt nej. Jeg kravlede op i min seng i den øverste køje. Jeg borede mit ansigt ned i hovedpuden og lod mine tanker passere. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...