Ulykke kan komme til lykke.. eller? (JDB)(TS)

Taylor Swift en pige på 16 der mistede sin storebror på 18, og han var den eneste der var tilbage af hendes familie som hun boet nær ved eller kendte. Så nu var hun alene i den lejlighed som hun nu boet i med sin bror. En dag støder hun i en dreng som har en ven, som hun måske for noget at køre med. Taylor mister sin lejlighed da hun ikke har betalt noget, så hvor skal hun nu bo? det eneste hun har med et sin Guitar som hun fik af sin bror i sin 13 års fødselsdag.

6Likes
26Kommentarer
2444Visninger
AA

6. ~ Kapitel 5 ~

Jeg låste døren op til min brors.... jeg mener min lelighed. Taken om at min bror ikke er her mere kunne jeg ikke klare!. Jeg trådte ind men stoppede op og lod mit blik flakkede ned på gulvet hvor en ny bunke regninger var kommet igennem brev sprækken. Jeg sukkede og lod dem ligge. Jeg blev sikkert kicket ud qat mit hus om ikke så længe og der var intet jeg kunne gøre. Jeg gik hen til opvaken som stank af lort og det lignede den faktisk os. Jeg hev op i håndtaget på vandhagnen, men intet van kom ud. Flot!!! vandet var lukket... hva blev den næste?? og i det blev mine tanker afbrudt af lyset som slukkede ligepludslig! tjaah det næste var strømmen... vent det ville sige jeg ikke havet særlig længe til at blive boende, og hvis nogle opdaget at eg boede alene her så ville de sikkert smide mig i et børnehjem eller noget der var værre! Jeg tog min mobil frem men så at jeg havede 2 beskeder!? "Heeeet Pretty Taylor!!! Tjah spørg ikke men det er Justin;-) " Den anden besked var lidt mere ALM. Hvis man kunne sige det på den måde "Hej, hva laver du??? -Chris" Jep de tog idioter havet nakket min mobil og tjekket mit nummer så de kunne få det! spader, men det var nu ret sødt alligevel, for  det betød kun at jeg havet venner. Jeg kiggede hurtigt på tiden og så den kun var 9 om aften. Jeg tog chancen for at ringe til ham. Ham der vidste det meste om mit liv, ham der hed Justin

 

"Hallo?" fik jeg frem stammet. "Hej Taylor hva så?" spurgte en lalleglad stemme. Det lød ret så kært og jeg ville ikke ødelægge den gode stemning. "Jeg øøh jeg... Jeg ville vide om du ehm?2 hva satan skulle jeg sige!!! ahhh nu ved jeg det! nej vent det er åndsvagt "Om du kom godt hjem" svarede jeg hurtigt. Hvorfor sagde jeg nu det?? Fuck hvor jeg hadet mig selv lige nu. "Tjooh... Stille og Roligt" svarede han. Jeg blev pænt overrasket over at han ikke fniste eller sys det var dumt spugrt, men et smil!! det kunne høres! Men det virkede ikke som et "Fuck hvor er hun latterlig" smil men mere et slags "Awww Hvor er du sød" smil. Ej nu måtte jeg tage mig sammen!! eg har desperat brug for hjælp! Jeg fældede en tåre men prøvede at 'snyfte' den væk. "Taylor?" spurgte Justin en anelse bekymret. "Er du okay?" tilføjede han. Jeg rystede på hovedt men kom i tanke om at han ikke kunne se det "Nej.." Mumlede jeg. "Hva der galt søde?" spurgte han med en meliden stemme. Søde? er vi allerede nået så langt i venne fasen? Det gav et sug i maven, og jeg trak vejret dybt for at få luft. Jeg forklarede Justin hele min Historie og at strømmen var gået og også vandet!!! "Eij er du Okay? skal jeg komme og hente dig? Jeg kan godt betale dine regninger indtil du har fået et job!! el-eller jeg kunne..." "Justin STOP!!!" sagde jeg alvorligt men begyndte at smile, hvor var han dog sød! "Du skal ikke betale for mine fejl! men hvis du vil gøre noget, så tænkte jeg på om du ville køre mig hen til vandre hjemmet udefor Atlanta" Tilføjede jegspørgernde. Justin svarede ikke men var mere tavs, sådan som om han tænkte?. "eller et billigt Hotel..." tilføjede jeg opgivende da jeg regnede ud han sikkert ikke ville have at eg var udefor Atlanta da det var langt væk fra ham. Men nu sagde det nærmest klik for ham "Jep!! i Got it! Billigt hotel! Jeg kender et RIGTIG godt et" Sagde han halv hypert. "og Adressen?" sagde han og hentydet til at jeg skulle give ham min Adresse så han kunne hente mig... Om Natten..... Klokken Halv 10- 10 tiden...... Er det bqre mig eller er det som om der er noget helt forkert ved det her??

 

Dyt Dyt Sagde en høj lyd ude på gaden. Jeg rejste mig fra en bænk som jeg sad på. Som stod op af lejligheden. Jeg rejste mig og og hev min kuffert afsted. Jeg ejet ikke så meget tøj for jeg havet plads til alt mit tøj plus 2 håndklæder og toiletsager i en halvstor kuffert. Jeg åbnede bagage-rummets dør og smed min kuffert i. Lidt efter hoppede jeg op på Passager pladsen og sukkede lettet ud da Justin kørte ud af Lejlighedens ejendoms område. Der var en Akavet stilhed imellem Mig og Justin. Jeg sad og spekuleret over hva jeg kunne snakke om som, emne. Men jeg blev mere bevidst på at det ville være deligt at komme i en varm seng. Vent hvor ville denne såkaldte Varme Senge endlig være?? Nu fik jeg chancen at afbryde Tavsheden. "Justin hvor køre du mig endlig hen?" Spurgte eg og rettede mit blik ud mod ruden ved siden af mig. De gule gadelys som vi kørte forbi lyste ret så klart op, og bag dem kunne jeg se skikkelser af store flotte Villaer? Vent Villaer`? Hvor var vi henne? "Vi skal sove på noget der hedder Hotel dé lá Biebers!" Udbrød han med den bedste franske accent som han kunne finde på. Lige da han sagde det slukkede han motoren og steg ud. Det betød vel vi var her!?? Jeg steg ud og så Justin allerede havet hevet min kuffert ud og var igang med at lukke bagagerummets dør. Jeg sækkede døren blidt efter mig og gik hen til Justin. Her var så mørk, så stille og værst af alt. Her var virklig Akavet, altså stemningen. Justin kommer bare med en fremmede for at sove, fordi hun ikke kan lette sin røv og få et job fordi hun er forældre løs. Et blink kom bag fra, og en glad Justin kom op til mig. Justin havet låst sin bil og var glad at jeg skulle bo hos ham... Hvorfor? Jeg gik md Justin op til døren, og han trak dørhåndtaget ned og til min store overraskelse så jeg....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...