A Dream Come True (JB)


1Likes
11Kommentarer
3976Visninger
AA

17. Kapitel 17.

Næste morgen vågnede jeg tidligt, jeg havde tænkt på Justin hele natten, og havde ikke fået sovet særlig meget, så var rimelig træt, men jeg stod op alligevel. Jeg havde aftalt med Justin, at vi skulle mødes ved stranden kl. et, så det gav mig god tid til at gøre mig klar. Jeg startede med at gå ned for at spise morgenmad. Der var en besked på køleskabet fra min mor, hvor der stod at hun var taget på arbejde og kom sent hjem. Jeg havde helt glemt at fortælle hende om at jeg skulle være sammen med Justin i dag, så jeg skrev hurtigt en sms til hende. Der gik ikke længe før hun svare tilbage, og det var heldigvis i orden med hende.

Da jeg havde spist morgenmad gik jeg op og tog et bad og tog tøj på. Jeg vidste ikke helt om jeg skulle tage makeup på eller ej. Jeg plejede normalt ikke at have makeup på, på stranden, men besluttede alligevel at tage lidt vandfast mascara på.

Der gik ikke længe før jeg var færdig, og jeg besluttede mig for at jeg ville begynde at gå ned mod stranden. Godt nok var jeg i rimelig god tid, men så kunne jeg sidde lidt nede på stranden og slappe af, i stedet for bare at sidde herhjemme.

Da jeg var kommet ned på stranden, og havde været der i et stykke tid, så jeg en dreng gå lidt længere henne, og jeg synes det lignede utrolig meget Justin. Jeg kiggede lidt mere efter, og fandt så ud af at det var ham. Jeg kiggede på mit ur. Klokken var jo ikke engang et endnu, det kunne være jeg ikke var den eneste der ikke kunne vente. Jeg smilede lidt for mig selv, og rejste mig op fra den strandstol jeg sad på. Jeg begyndte at gå han i møde. Da jeg stod foran ham, kiggede vi hinanden i øjnene lidt tid. Jeg gav ham et varmt kram. ”Hey, dejligt at se dig igen” sagde jeg til ham. ”I lige måde, Malou” sagde han og kyssede mig på kinden. Jeg rødmede lidt, og kunne se at han smilte af mig. Han tog mig i hånden og vi begyndte at gå langs vandet. Der var heldigvis ikke så mange på stranden den morgen, men så meget lagde jeg nu helle ikke mærke til det. Vi gik og snakkede lidt, og tiden fløj af sted. Jeg tog hånden til min mave og kunne høre at den rumlede. Jeg tror også Justin hørte det, for han spurgte i hvert fald om jeg var sulten. ”Jo, jeg er nok ved at blive lidt sulten” sagde jeg og smilte til ham. ”Jeg ringer efter min chauffør og beder ham om at hente os, så kan finder et sted hvor vi kan få noget at spise” sagde han og tog sin mobil frem og ringede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...