Dr. Bieber... JB!2

Overlever Rose, eller skal Justin finde en ny? Hvis hun overlever, hvem får hende så? Greyson eller Justin?

27Likes
457Kommentarer
8929Visninger
AA

5. Er Justin vild med mig?

”Jeg tror jeg kører hjem igen,” sagde jeg, og gabte. Klokken var gået hen og blevet 23:45pm. Vanessa var faldet i søvn, men så endte jeg med at snakke med Kenny, om min karriere. Altså, hvordan det gik, og sådan. Jeg kunne jo selv falde i søvn, efter ulykken, så jeg havde ikke været til psykolog. Heldigvis. ”Vent lige. Justin har haft snakket om, at i skal lave en duet. Er det rigtigt?” sagde Kenny, med et smil. ”Ja,” sukkede jeg, og smilede skævt. ”Husk nu, at være sød ved ham,” sagde Kenny, og kiggede alvorligt på mig. ”Hvorfor dog det? Han er 17, han kan tage det,” sagde jeg, og kiggede forvirret på ham. Han sukkede opgivende, himlede med øjnene, og kiggede så alvorligt på mig, igen. ”Kan du ikke se det? Er du blind, eller hvad?” sagde Kenny, og så kiggede han på mig, som om jeg var snotdum. Jeg kiggede bare endnu mere forvirret på ham. ”Kan du virkelig ikke se det? Knægten er jo vild med dig,” sagde Kenny, og smilede så stort. ”Vel er han ej,” sagde jeg, og krykkede mig ud i gangen, hvor jeg tog en klipklap på. Kenny kom ud til mig, lidt efter. ”Kan du have det godt?” sagde Kenny, og gav mig et kram. ”Så længe dig og Vanessa, også kan have det godt,” sagde jeg, og smilede stort til ham. ”Farvel, vi ses,” sagde jeg, og gik ud til min bil. Jeg satte mig ind i bilen, og lagde mine krykker, på passagersædet. Jeg lukkede døren, og startede bilen. Mens jeg kørte hjem af, kunne jeg ikke lade vær med at tænke, på hvad Kenny havde sagt. Havde han ret? Var Justin vild med mig? Til sidst blev jeg enig med mig selv i, at han ikke var det. Det kunne han ikke være, og dermed basta. Alligevel, blev mine tanker ved med, at sige, måske. Måske er han faktisk vild med dig. Jeg blev dog ved med at ignorere den tanke, for jeg gad ikke en gang at tænke på det. Det var for surrealistisk. Vi hader jo hinanden, gør vi ikke? Fedt, godt sagt Kenny, nu er jeg jo i tvivl, om han ren faktisk kan lide mig. Jeg sukkede, livet er virkelig besværligt. Da jeg kom hjem, gik jeg direkte ind på værelset, og smed mig på min seng. Greyson lagde også på sin seng. Han stirrede, ret så meget på mig.

Greysons synsvinkel.
Rose kom ind, og smed sig på sin seng. Hun så simpelthen så sød ud, som hun lagde der. Jeg kunne ikke lade vær, med at kigge på hende. Hun vendte hendes hoved, og kiggede på mig, med sine flotte nøddebrune øjne. Hendes lange hår, der gik hende til halebenet, skinnede i sollyset, som ramte hende. Hun var simpelthen perfekt. Hun sendte mig sit perfekte, søde smil. ”Hvorfor kigger du på mig?” sagde hun, og kiggede forvirret på mig. ”Fordi du er smuk,” sagde jeg, med et charmerende smil. Sagde jeg det højt? Jeg rødmede, da det gik op for mig. Det samme gjorde hun. ”Jamen tak,” sagde hun, med sin blide stemme. Den var så dejlig, jeg bliver aldrig træt af, at høre på den. ”Så lidt,” mumlede jeg, og smilede sødt til hende. Det passede jo, hun er smuk. Gudesmuk. Jeg vidste godt, at hun nok ikke følte det samme som mig, men jeg blev alligevel ved med at håbe. At hun på en eller anden måde, ville kunne lide mig. ”Eh… Greyson?” sagde Rose, med et nervøst smil. ”Hvad er der?” sagde jeg, og smilede stort til hende. Hvad var der galt? ”Altså… Jeg har snakket med Kenny, og han har sagt… Altså… At Justin kan lide mig… Ved du, om det passer?” sagde hun, og pillede ved hendes dynekant. ”Altså… Han flippede ret meget ud, da han kørte mig hjem. Han snakkede om, at du var hans, og at han elskede dig så højt, og et eller andet med, at jeg skulle holde mig fra dig,” sagde jeg, og så kiggede hun op på mig. ”Så ham jeg hader mest, er altså forelsket i mig. Fedt,” sagde hun, med en sarkastisk stemme, og et stort smil. ”Det ser sådan ud,” sagde jeg. Men jeg elsker dig mere, havde jeg lyst til at sige. Hvor besiddende og desperat, ville det ikke lyde? Desuden, jeg er jo hende manager. Jeg kan da ikke være kærester med hende. Det ville være dejligt, men forkert. ”Hvad tænker du på?” sagde Rose, og afbrød mine tanker. ”Dig,” kom det ud over mine læber. Det var for pinligt, jeg tog mine pude, og dækkede mit hoved med den, da jeg rødmede helt vildt. ”Slap af, det er da sødt,” sagde Rose, efterfulgt af hendes blide latter. Det var som musik i mine ører. Jeg fjernede min pude, og smilede stort til hende. Vi kiggede hinanden i øjnene, med et stort smil, indtil hendes mobil ringede. Hun havde stadig do it like a dude, som sin ringetone. Hun tog den op af sin lomme, og smilede undskyldende. Jeg trak bare på skuldrene, som for at vise, at det ikke gjorde noget.

Roses synsvinkel.
Jeg trykkede besvar opkald, og tog den så op til øret.
”Det er Rose,” sagde jeg, med et smil, som personen ikke kunne se.
”Det er Chris. Du skal altså komme hen til mig, Chaz, Ryan og Justin kommer også. Ryan tager sin nye kæreste, Julia, og hendes tvillingesøster Sandra med,” sagde Chris, ud i en lang køre.
”Okay, hvornår?” sagde jeg, og kunne ikke lade vær med at grine kort.
”NU!” råbte Chris, man kunne tydeligt høre, hvor meget han var oppe at køre.
”Okay. Så ses vi, hej,” sagde jeg, og lagde på. ”Jeg kører hen til Chris,” sagde jeg, og smilede til Greyson. Hans smil blegnede en smule, men han nikkede. ”Du kan nok godt komme med,” sagde jeg, og smilede stort, da han smilede stort til mig. Så krykkede jeg mig ud i gangen, med Greyson lige bag mig. Jeg tog min klipklap på, og gik ud til min bil. Jeg satte mig ind ved førersædet, og Greyson ved passagersædet. Han tog mine krykker, da jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre af dem. Jeg smilede taknemmeligt til ham, og begyndte at køre. Vi kørte i tavshed, en dejlig en, indtil vi holdte udenfor hvor Chris og Caitlin boede. Vi steg ud af bilen, hvor Greyson gav mig mine krykker, og hjalp mig ind, hvis jeg var ved at falde. Vi kom til døren, hvor Greyson bankede på, da jeg ikke havde nogen hænder fri. Lidt efter, blev døren åbnet, af en storsmilende Chris. ”Hej Rose og Greyson,” sagde han, og smilede endnu større. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på, at hans ansigt snart gik i stykker, eller sådan noget. ”Hej Chris,” sagde jeg, og smilede et noget mindre smil, til ham. Han lukkede os ind, hvor jeg tog min klipklap af. Så gik vi ind i stuen, hvor Chaz, Ryan, Justin og 2 piger sad. Den ene pige, havde langt, brunt krøllet hår, dybgrønne øjne, og et sødt smil. Den anden, havde langt, blondt hår, himmelblå øjne, og smilehuller. De var begge meget flotte. Okay, flotte var ikke godt nok, gudesmukke, var vist lidt mere beskrivende. Men kun næsten. ”Hej, jeg er Sandra, og det her er min søster Julia,” sagde den brunhårede, med et venligt smil. ”Jeg er så Rose,” sagde jeg, og gengældte smilet. De så ud til at være meget søde, begge to. ”Jeg er Greyson,” sagde Greyson, og smilede venligt til dem. De sad alle i sofaen, og stolene rundt om. Der var en mini sofa tilbage, som mig og Greyson satte os i. Så sad vi bare og smilede til hinanden. ”Hvad skal vi lave?” sagde Chris, og kiggede smilende, rundt på os alle.

Justin’s synsvinkel.
Ligheden, mellem Sandra og Rose, var stor. De havde begge flot, brunt hår, men Sandras var bare krøllet. Godt nok havde de hver deres øjenfarve, grøn og brun, men de var alligevel skinnende. Sandra, virkede også lidt højere. ”Hvad skal vi lave?” sagde Chris, og afbrød kort mine tanker. Jeg kunne jo prøve, at gøre Rose jaloux, med Sandra. Sandra var faktisk også sød, jeg havde snakket kort med hende, og hun havde altså humor. ”Vi kan gå på Mc Donalds, jeg har ikke fået middagsmad,” sagde Chaz, og kiggede sultent ud i luften. Typisk Chaz. ”Jeg har heller ikke fået middagsmad, så det er fint med mig,” sagde Rose, og smilede stort. ”Det er også fint med mig,” sagde jeg. Hvis det er fint med Rose, er det fint med mig. Selvom hun har været led ved mig, og man som sagt siger øje for øje, men øje for øje, gør jo verden blind. Og desuden, hvis man elsker nogen, kan man ikke gøre dem fortræd. De andre nikkede, og så gik vi ud til bilerne. Rose var den eneste, der havde kørt herover, så vi satte os alle ind i den. Rose ved førersædet, Sandra ved passagersædet, mig bag ved Rose, Chris sad ved siden af mig, og ved siden af ham, sad Chaz, bag os, sad Julia, Ryan og Greyson. Sandra og Rose, begyndte at småsludre, på vej hen til Mc Donalds. De kunne sikkert blive gode venner. Eller, veninder. Det ville være perfekt, for hvis mig og Sandra bliver kærester, kan hun snakke om det, med Rose, og så bliver Rose jaloux, og så er det hende, der bliver vild efter mig. Jeg vidste jeg måske ville knuse Sandras hjerte. Ville jeg være villig, til at gå så langt, for min kærlighed?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...