vampyrer kan også elske!CB!<3(2)


9Likes
36Kommentarer
2214Visninger
AA

3. Jeg er alt andet end svag.

”Er du okay, Zafrina?” sagde Chris, med en bekymret stemme. Suk, af alt han kunne bekymre sig om, var det mig. ”Hold lidt afstand,” sagde Jakes, urolige stemme. ”Hvorfor? Det er jo bare Zafrina,” sagde Chris, totalt forvirret. ”Hun har ikke fået noget at spise, i lang tid. Det kan man se, på hendes øjne,” sagde Jake. ”Betyder det, at hun rent faktisk har lyst til at spise os, lige nu?” sagde Justin, med en bange stemme. Endelig, en ordentlig reaktion. Han forstod i det mindste, at jeg var farlig. ”Altså… Hun ser ret svag ud, men ja, hun har sikkert lyst til at spise jer nu,” sagde Jake, med en alvorlig stemme. Svag. Det lød så forkert, i sammenhæng med mig. Jeg fjernede mine hænder fra mit ansigt, og slog så min knytnæve ned i jorden, det var så svært, at holde sig fra dem. Jeg kunne høre jorden knække, og lidt efter, dukkede der en 2 meter lang sprække frem. Svag? Sagde han svag? ”Jeg synes nu ikke, hun ser så svag ud,” sagde Justin, med en bange stemme. Jeg kunne ikke se dem, da jeg havde krummet mig sammen, med ryggen til dem. ”Bare rolig, vi har 2 der allerede er ulve, og Jake, til at beskytte os,” sagde Chris, med en beroligende stemme. ”Gå,” snerrede jeg, og kastede en vind mod dem. Jeg kunne høre dem lande på jorden, og glide lidt. En alt for fristende og velkendt duft, kom mig i møde. Duften af blod. Jeg fik rejst mig op, og vendt mig om. Ulvene og Jake, stod allerede op. Justin, Chris, Chaz og Ryan, var ved at rejse sig. Det var Chris, der havde slået sig. Han rejste sin hånd, og gispede. En lille tynd streg af blod, gled ned af hans hånd, og dryppede ned på jorden. Jeg havde ikke opdaget, at jeg gik, før en af ulvene knurrede advarende. Chris kiggede op, og fik et overrasket udtryk. En af ulvene løb mod mig, men da ulven var få meter fra mig, tog jeg selv et skridt, drejede rundt, fik fat i dens ene side, og kastede den væk. Drengene kiggede bange, men overrasket på mig. Så sprang den anden ulv også mod mig. Den sprang direkte ind i mig, så jeg endte med at ryge ind i grottevæggen. Jeg landede på alle fire, men rejste mig hurtigt op igen. Jeg løb mod ulven, og der startede der en kamp, mellem mig og en ulv. En ulv, der ville beskytte, dem jeg elskede allermest.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...