We ♥, With a ♥, That was more, Than ♥ ~ Cody S.

Den 15-årige og stadig lidt ukendte sanger, Alyssa Shouse er lige blevet opdaget af den verdens kendte sanger, Jason Derülo, som hjælper hende igennem den hårde karriere som sanger og gør alt for at hun skal blive en verdens kendt sanger - som ham selv, eller mere. Men da hun skal lave en featured med én der allerede er kommet godt igang med hans karriere og endda er blevet kaldt for den nye Justin Bieber - bliver der sommerfugle i maven og røde kinder... God fornøjelse :)

26Likes
154Kommentarer
4706Visninger
AA

16. Alyssa' Synsvinkel

"Alyssa skal blive i et par uger længere, og det bliver jo hyggeligt, vi skal nå at lave videoen og så skal du til nogen af Cody' koncerter, som sagt, det skal nok blive hyggeligt og skål for det." Sagde Shawn og vi tog alle vores glas og rakte dem ind på midten selvom, at vi ikke kunne røre hinanden med glassende. "Cody?" Spurgte Shawn og kiggede irreteret på ham da han slet ikke havde gjort en mine.

"Hvad?" Spurgte han forviret, men tog så sit glas som os andre.

"Tak Cody, men stål for hyggen." Fortsatte han og vi drak så af vores glas. Jeg kiggede hurtigt over på Cody, som for første gang i aften også kiggede på mig, jeg smilede stille og kunne se at han kæmpede hårdt for ikke at trække på smilebåndet, så det ente med en grimasse, så mit smil det større og så fik han endnu mere svært ved ikke at smile. Det hjalp så da han afbrød øjenkontakten og igen fik sit kolde-poker-face på.

Jeg forstod det stadig ikke, hvad jeg havde jeg gjort? Det var en smule svært at gætte sig til, når han slet ikke havde sagt noget om det til mig, og jeg kunne heller ikke rigtig se noget jeg havde gjorte forkert.

"Alyssa er der noget galt?" Spurgte min mor, mens hun kiggede bekymret på mig.

"Nej, hvorfor tror du det?" Løj jeg, og gav hende mit bedste undrende blik. Hun skævede under mig, og jeg kiggede ned for at se hvad det var hun mente.

"Du har slet ikke spist noget af din mad," sagde hun en smule strengt, men forsigtigt.

"Jeg er bare ikke sulten, okay?" Sagde jeg irreteret.

"Alyssa er det noget med dine venner?" Spurgte hun blidt, men jeg undlod at svare. "Er det en dreng?" Prøvede hun igen. Irritationen voksede inde i mig. Og i et sekund styrede jeg ikke mig selv. Jeg smed min tallerken på gulvet, og løb ud ad restaurenten. 

Jeg gik og gik, indtil at jeg så en bænk og satte mig hurtigt på den, mens jeg begravede mit hoved i mine hænder.

"Alyssa, hvad er der galt?" Spurgte min mor mig om, jeg anede ikke hvordan eller hvornår hun var kommet her hen.

"Det er ikke noget, okay?" Svarede jeg irreteret, men jeg kendte hende og vidste at hun blev ved indtil at hun fik det afvide. "Det er Cody," svarede jeg så da hun skulle til at åbne munden igen.

"Hvad har han gjort dig? I så så glade ud for hinanden." Sagde hun og jeg kune ikke finde ud af om det sidste var et spørgsmål eller bare noget hun sagde til sig selv.

"Han gider bare ikke snakke med mig mere, idag da han tog hjem har han bare opført dig så mærkeligt og sender mig nærmest dræberblikke." Svarede jeg, jeg vidste at min mor var her for at hjælpe mig, så jeg kunne lide så godt udnytte det.

"Det lyder mærkeligt," svarede hun bare, ikke særligt trøstende, men hun lagde en arm om mig og trak mig ind til hende så hun kunne pille ved mit hår, mens jeg græd i hendes favn.

"Moar?" Spurgte jeg og trak det ud.

"Ja?" Svarede hun og vi trak os lidt fra hinanden så vi kunne se hinandens øjne.

"Vil du ikke køre mig hjem?" Spurgte jeg og fortsætte hurtigt, "du kan bare komme her tilbage jo." Jeg bad til at hun ville, for jeg ville ikke derind igen. Jeg var ikke gammel nok til at få en bil - eller bare have kørekort, men jeg har fødselsdag om tre måneder den 24 maj. Og der fylder jeg 16, så jeg håbede at jeg ville få en bil der, det mindede mig om at jeg også snart skulle til at arrangere festen, men det blev nok kun til en lille en alligevel.

"Okay, jeg går lige ind og siger det, også kan du bare sætte dig ude i bilen." Sagde hun og jeg kiggede rundt, vi var faktisk ikke særligt langt væk fra parkerings pladsen. 

Min mor kom hurtigt ind i bilen og begyndte at køre hjem mod hotelet, "hvad sagde du til dem?" Spurgte jeg nysgerrigt.

"Du var lidt utilpas, så jeg løj jo ikke." Svarede hun og smilede lidt, og det var jo rigtigt, jeg havde det af helvedes til plus, at jeg var helt rundt på gulvet over, hvordan Cody kunne ændre sig så hurtigt? Jeg var virkelig utilpas.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...