To verdener

Coraline flytter fra København med sin mor, til en lille skodby i Jylland. Hun hader stedet, men hun bliver nødt til at vænne sig til det. Men alt bliver jo også lidt bedre, når ham den lækre lærer lægger an på én, og der er en ufatteligt sød dreng i klassen..

Joey lever livet, som enhver anden 16-årig dreng. Piger, fester og skoletræthed. Men noget ved Joey er anderledes. Han har en kæmpe hemmelighed, som kun hans mor er nødsaget til at kende til. Men hende den nye pige i klassen, er ved at gennemskue ham. Og hvor længe kan han holde sine følelser for hende tilbage?

31Likes
2Kommentarer
1611Visninger
AA

4. Joey

”Husk at Julie kommer klokken 15 på fredag” siger min mor og jeg nikker. ”Selvfølgelig” mumler jeg, og skovler den sidste mundfuld suppe ind i munden. Hvordan skal jeg kunne glemme det? Jeg savner hende som en sindssyg. Alexandria fandt pludselig på, at Julie var syg sidste gang det var min weekend. Hun kunne jo bare være syg hjemme hos mig. Så det er næsten fire uger siden, jeg sidst har set hende. ”Jeg går nu, vi ses mor!” Råber jeg og smækker døren. Jeg trækker jakken tættere om mig. Det er ved at blive koldt. Hende Coraline er ikke værst, bestemt ikke. Hun er lige den type, jeg godt kunne tænke mig at være sammen med. Da jeg ser Fakta, sætter jeg tempoet ned. Jeg har stadig fem minutter, før der skal skiftes. Jeg går ind i personale rummet, og smider min jakke. Jeg kaster også min T-shirt over i sofaen, og trækker fakta-trøjen over hovedet. ”Hej Biver!” Hilser jeg og han rejser sig fra kassen. ”Davs.. kassen er din. God fornøjelse” siger han og smiler. Jeg sætter mig ved kassen, og ser allerede en kunde komme nærmere. Det er gamle Fru. Hansen. Hun er altid så venlig. ”Nu skal jeg hjælpe Dem” siger jeg og går om på den anden side af kassen. ”Tak min dreng” siger hun og smiler. Jeg tager kurven fra hende, og sætter den op i stablen. Jeg lægger hendes varer på båndet, og går om til kassen igen. ”Så bliver det 159,50 tak” siger jeg, og Fru. Hansen finder pungen frem. Da han har betalt, hjælper jeg hende med at få tingene ned i indkøbsposen. Jeg spotter hurtigt, at der ikke lige er nogle kunder, som skal til kassen nu. Jeg bærer den tunge pose ud til hendes cykel, og hun klapper mig på kinden. ”Du er sådan en god dreng. Mange tak” siger hun og jeg nikker til hende. Jeg skynder mig ind igen, og en kunde står og tripper. ”Det må du meget undskylde” mumler jeg og sætter mig bag kassen. ”Hej Joey!” Siger én overraket, og jeg ser op. Det er Line, hende den nye. ”Davs” siger jeg og blinker til hende. Hun smiler skævt. ”Så du arbejder hernede” konstaterer hun og jeg nikker. Jeg bipper hendes varer ind, to pakker Always bind, og hun betaler. ”Vi ses i morgen” siger hun og smiler sødt til mig. Hun går, med vrikkende bag, ud af butikken. Jeg ser gamle Vilhelm komme kærende i sin rullestol, og jeg rejser mig. ”Skal du nu servicere mig igen, knægt?” Griner han og jeg kan se hans næsten tandløse mund. Jeg går direkte over mod spiritus afdelingen, og spørger: ”Hvor mange?” Han griner. ”Blot 10 styks” siger han, og jeg putter ti øl ned i kurven. Jeg går, og Vilhelm ruller op til kassen. Han betaler, og ønsker mig en god aften.   Jeg fejer det sidste skidt op, og stiller kosten på plads. Så kan rengøringsdamen klare det sidste i morgentidlig. Jeg sørger for, at alt er slukket og låst, da jeg går hjem. Der skete ikke så meget her til aften. Men det er også okay. Jeg orkede ikke så meget i aftes. Da jeg kommer hjem, smider jeg mig i sengen. Efter at have stirret op i loftet en tid, klæder jeg mig af. Jeg ser en sidste gang på billedet af Julie, som står på mit sengebord, og slukker så lyset.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...