Kærlighed kommer inde fra(Cody Robert Simpson)

En dag da Emma møder den verdens kendte Cody Simpson, begynder hendes verden at forandre sig, på meget kort tid! Hendes forældre skal skilles. Bliver hun i LA eller tager hun med tilbage til DK? Kommer hun til at møde Cody igen? Emma der ellers ikke tror på kærligheden, bliver hun alligevel forelsket? Læs den og find ud af det! :D

8Likes
76Kommentarer
4236Visninger
AA

14. Kapitel 11. Afsked...

”Du må ikke tage af sted!” Sagde Aly. ”Jeg ville også være blevet hvis jeg kunne.” Sagde jeg. Vi sad på hendes værelse. ”Men vi kan jo stadig snakke sammen” Sagde jeg. ”Ja heldigvis! Jeg ville dø hvis jeg ikke havde en til at snakke med nu når jeg skal blive liggende i sengen i noget tid.” Sagde hun. ”Ja” sagde jeg og smågrinte. Aly tog sig til hovedet og skar en grimasse. ”Gider du hente en Panodil og et glas vand til mig?” Spurgte hun. ”Ja selvfølgelig.” Sagde jeg, og gik ud i deres køkken. Begge hendes forældre var på arbejde. Eller det vil sige hendes mor var på arbejde og hendes far var til møde. Hendes far var direktør for et firma og hendes mor var kok. Jeg tog et glas og fyldte det op med vand. Jeg gik hen til deres skab hvor de havde medicin, og tog en Panodil. Jeg tog med ind til Aly. ”Her” Sagde jeg og gav hende det. ”Tak.” Sagde hun, og kom pillen ind i munden og skyllede det ned med vand. ”Men hvordan kan det være de skal skilles?” Spurgte hun. ”Mine forældre har altid været meget forskellige. Jeg tror bare at de var meget fascinerede af hinanden, dengang de fandt sammen.” Sagde jeg. Hun nikkede langsomt. Det var stadig ikke til at forstå mine forældre gik fra hinanden. Inde i mit hoved var forældre nogen der boede sammen. Men ikke i mit tilfælde. ”Ved du hvad vi kunne?” Spurgte hun og så helt glad ud. Jeg rystede på hovedet. Vi kunne Prankcall. ”Okay” Sagde jeg. ”Må jeg starte?” Spurgte Aly. ”Ja” Sagde jeg. Hun ændrede til hemmeligt nummer, før hun tastede et tilfældigt nummer ind. Dut. Dut. Dut. Dut. Dut. ”Hej der er Sara.” Sagde en pige stemme. Hun lød til at være 16-17 år. ”Hej Sara. Nu skal du høre, den barnevogn du bad os om at sætte til side, ville du købe den?” Sagde Aly, og ændrede sin stemme så hun lød som en på 20. ”Hvilken barnevogn?” Spurgte Sara. ”Den røde hvor der er noget sort på også, for der står nemlig en kunde her, der er interesseret i den, så eftersom det er en del tid siden vi har hørt fra dig, ville vi bare, vide om vi måtte sælge den eller om du stadig er interesseret.” Sagde Aly. ”Jeg har altså ikke noget barn?” Sagde Sara. ”Nej, nej men du sagde jo også at det var til din kæreste. Han var lidt barnlig sagde du, kan du ikke huske det? Den altså også bruges til mange andre ting.” Sagde Aly. ”Jamen, jeg er ikke interesseret.” Sagde Sara. ”Jeg har aldrig været inde for at købe en barnevogn.” Sagde hun. ”Har du ikke?” Spurgte Aly. ”Er du så kærester med en der hedder Alexander?” Spurgte Aly. ”Nej.” Sagde pigen lettere irriteret. ”Nå nå. Så ligger jeg da bare på igen. Børn nu om dage!” Sagde Aly og lagde på. Vi begyndte at grine. Det var så fedt at være sammen med Aly. Hun fik mig til at glemme det med mine forældre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...