Kærlighed kommer inde fra(Cody Robert Simpson)

En dag da Emma møder den verdens kendte Cody Simpson, begynder hendes verden at forandre sig, på meget kort tid! Hendes forældre skal skilles. Bliver hun i LA eller tager hun med tilbage til DK? Kommer hun til at møde Cody igen? Emma der ellers ikke tror på kærligheden, bliver hun alligevel forelsket? Læs den og find ud af det! :D

8Likes
76Kommentarer
4250Visninger
AA

13. Kapitel 10. En god nyhed, en rideulykke og en MEGET dårlig nyhed.

Emmas Synsvinkel.

 

”Hvor er den kær!” Udbrød jeg, da jeg så det helt sorte føl. Den havde en hvid stjerne i panden, og så havde den helt blank sort man. ”Hvor gammel er den?” Spurgte jeg. ”9 dage. ”Sagde Aly. ”Hvorfor skrev du ikke noget før? Din bums” grinte jeg og kiggede indtil hesten igen.  ”Jeg skal ride på den for første gang i dag. Vil du se på?” Spurgte Aly. ”Ja! Meget gerne” Sagde jeg, og klappede den sorte hest på halsen. ”Hvad skal den hedde?” Spurgte jeg. ”Black Lady” sagde hun og smilede. Vi gik ind i boksen og striglede hesten. Efter det trak vi den med ud på den udendørs ride bane. Aly og hendes familie havde startet en rideskole i 2008, så det vil sige de havde haft rideskolen i 3 år. Der var kun 2 piger der var på vej ind med Cæsar. Hun trak hende ind på ridebanen. Hun satte sig op og sparkede til den med foden. Den satte i trav og red lystigt rundt. Efter nogle minutter kom der en sort Rangerover kørende ind i gårdspladsen. Black Lady blev bange for bilen og begyndte at stejle og vrinske. Alyssa faldt af og hamrede ryggen ind i hegnet og faldt så forover, og landede på jorden. Jeg hoppede over hegnet, og løb hen til Aly. Hun havde lukkede øjne og var helt væk. Jeg kaldte på hende, men uden at få svar. Jeg kunne mærke at mit hjerte begyndte at banke hurtigt. Hendes far kom løbende hen til mig. ”Få fat på hesten!” Sagde han.  Jeg tog træktorvet og gik stille og roligt hen mod føllet. Den stod i den ene ende af ride banen og prustede. Jeg gik hen til den og aede den stille på halsen mens jeg hurtigt fik sat træktorvet fast. Jeg prøvede at få den med men den strittede imod. Jeg prøvede nogle gange, men uden held. Vi var nødt til at komme forbi bilen for at komme hen til dens boks. Jeg bandt den fast til det hvide hegn og gik over til Alyssas far der lige havde lagt på. ”Jeg kan ikke få den forbi bilen.” Sagde jeg. ”Bliv hos Alyssa, mens jeg får den ind.” sagde han og gik med raske, men forsigtige skridt hen mod hesten. Hun begyndte at gispe efter vejret. ”Alyssa!” Sagde jeg. Hun gispede eftervejret, og glippede med øjnene i et stykke tid, indtil hendes vejrtrækning blev optimal, men hun havde lukkede øjne. ”Alyssa! Kan du høre mig? Alyssa!” Jeg gav hende små dask på kinderne.  Hun reagerede ikke. Hendes far kom løbende over til os. ”Alyssa!” Sagde han.  Men som før, reagerede hun ikke. Efter nogle minutter kom en læge. Han kom hen til os. Vi gik lidt væk så han kunne komme til. Han undersøgte en del ting på hende. Han rejste sig op og gik hen til os. ”Er det slemt?” Spurgte jeg. ”Nej, hun er bare besvimet. Hun skal nok holde sig i ro den næste uges tid. Det var heldigt det ikke gik værre til.” Sagde han. ”Ja” Sagde hendes far.

Da lægen gik bar hendes far hende inden for, og lagde hende i hendes seng. ”God bedring med hende.” Sagde jeg. ”Tak. Og tak for hjælpen i dag.” Sagde hendes far. Jeg satte mig op på min cykel, og cyklede hjem. Jeg gik indenfor og tog mine sko og min jakke af. ”Det sagde du jo også sidste gang!” Sagde min mor vredt. ”Ja. Men det er jo også 5 år siden! Hvem var skyld i at vi skulle flytte sidste gang?” Råbte min far tilbage. ”Det var vi begge! Nu skal du ikke prøve at ligge alt skylden over på mig!” Råbte min mor med gråd i stemmen. De stod inde i stuen og skændtes. Thea sad ude i gangen og græd. Jeg tog hende op. Hun hulkede mod min skulder. ”Så så” sagde jeg beroligende til hende. Jeg gik op på mit værelse. Jeg satte hende på sengen. Og satte mig ved siden af. Hun krympede sig sammen til en kugle. Jeg tog min arm om hende. ”Sådan er forældre nogle gange.” Sagde jeg. ”Men jeg kan ikke lide at de er uvenner.” Sagde hun og græd. ”Heller ikke mig, men der ikke noget at gøre.” Sagde jeg. Jeg hørte en dør smække, og derefter en bil der kørte. ”Bliv her. Jeg kommer tilbage om lidt, okay?” Sagde jeg. Hun nikkede. Jeg gik nedenunder. I stuen sad min mor med tårer ned af kinderne og kiggede ud i luften. ”Mor?” Sagde jeg. ”Ja, min skat” Sagde hun og prøvede at smile. ”Mor jeg er femten. Jeg kan jo godt se det.” Sagde jeg, og satte mig ved siden af hende. ”Ja. Du er ved at være stor min pige” Sagde hun. ”Hvem skal vi bo hos?” Spurgte jeg. ”Thea. Skal bo hos mig, du bestemmer selv. Vi tager hjem i morgen aften.” Sagde hun. ”Okay. Jeg går op og hjælper Thea med at pakke.” Sagde jeg. ”Tak, min pige” Sagde min mor taknemligt og krammede mig. Jeg krammede med. Min verden faldt sammen. Mor og far skulle skilles? Det virkede så uvirkeligt. Jeg trak mig ud af krammet. Jeg smilede til min mor og rejste mig op. Hun gengældte det.  Jeg gik op på mit værelse hvor jeg så Thea sidde og tale med sin hundebamse. ”Thea.” Startede jeg og satte mig ved overfor hende på sengen. ”Vi tager hjem i morgen aften.” Sagde jeg. ”Hvorfor?” Spurgte hun. ”Savner du ikke Danmark?” Spurgte jeg. ”Jo” Sagde hun og smilede. ”Skal jeg hjælpe dig med at pakke?” Spurgte jeg. ”Ja.” Sagde hun. Jeg gik med hende ind på værelset. Vi begyndte at pakke.  Vi var færdige da klokken var 17:06. Thea satte sig til at se fjernsyn nede i stuen mens jeg pakkede. Min mor var ved at pakke sine egne ting og min fars ting. Han havde taget et fly hjem. Jeg vidste stadig ikke hvem jeg ville bo hos. Og endnu værre jeg skulle hjem allerede i morgen. Så skulle jeg væk fra Aly, der lige havde været ude for en ride skade, væk fra Cody Væk fra min nye gode veninde Caitlin. Men hjem til mine veninder i Danmark. Da jeg var færdig med at pakke gik jeg nedenunder. Min mor talte i telefon. ”Okay, tak.” Sagde hun og lagde på. ”Jeg har altså bare bestilt Pizza.” Sagde hun. ”Det er okay. Hvad så med det hus i var ude og kigge på i går?” Spurgte jeg. ” Din far var ikke særlig vild med det, og han sagde at han ikke havde mulighed for at blive forflyttet.” sagde min mor. ”Skal du så bo i det?” Spurgte jeg. ”Ja det ser sådan ud.” Jeg nikkede stille. Min mor gik op i soveværelset. Jeg tog min telefon frem og ringede til Cody. Jeg havde brug for at snakke med nogen om det. Cody var den helt rigtige. Han vidste hvad jeg gik igennem. ”Hej det er Cody” Sagde hans søde stemme. EMMA! Kærlighed er ren indbildning! ”Hej Cody. Kan du ikke komme over?” Spurgte jeg. ”Jo selvfølgelig. Er der sket noget?” Spurgte han. ”Ja det kan man vidst roligt sige.” Sagde jeg. ”Okay jeg er der om lidt” Sagde han. Han lagde på. ”Moar! Cody Kommer over. ”Råbte jeg. ”Okay!” Råbte hun tilbage. Jeg lagde mig i sofaen, og tænkte. Det her havde jeg aldrig troet skulle ske. Og jeg mener aldrig, som i aldrig nogensinde! Bank Bank. Lød det fra hoved døren. Jeg rejste mig hurtigt op. Et stød gik gennem min krop, ved tanken om at det måske var Cody. Jeg gik hen til døren. Jeg åbnede, og der stod Cody. Jeg slog armene om ham. ”Hvor er jeg dog glad for at se dig!” Sagde jeg. Han krammede med.” I lige måde da” Sagde han. Der var 1000 sommerfugle i min mave der bare fløj rundt. Jeg trak mig ud af krammet. Han tog sko og jakke af. ”Kom” Sagde jeg. Og trak ham med op på mit værelse. Han satte sig på min kontor stol, og jeg på min seng. ”Jeg er ked af at sige det men…” Jeg brød sammen. For første gang i dag kom mine følelser ud. ”Vi tager hjem i morgen.” Sagde jeg hulkende. ”Hvad?!” Sagde Cody og rejste sig fra kontorstolen og satte sig ved siden af mig. ”Mine forældre skal skilles. Min far er taget hjem. ” Sagde jeg. Cody så helt trist ud. ”Det er jeg virkelig ked af at høre.” sagde han. Han trak mig ind til et kram Der kom det velkendte stød, der gik igennem hele min krop igen. Jeg begyndte at græde endnu mere ved tanken om at jeg måske ikke skulle se Cody igen. Med mindre jeg valgte at bo hos min mor.  Jeg trak mig ud af krammet. ”Hvad så med det hus de skulle ud og se på?” Spurgte Cody. ”Der skal min mor bo” Sagde jeg. ”Skal du bo hos din far?” Spurgte Cody. ”Det er optil mig. Jeg ved bare ikke hvem jeg vælger. Jeg har ikke lyst til vælge mellem to mennesker der betyder så meget for mig.” Sagde jeg og tørrede tårerne væk. Jeg kiggede på Cody. Han havde en hvid T-Shirt på og en rød cardigan jeg havde gjort våd. Jeg begyndte at fnise. ”Hvad? Har jeg noget i ansigtet?” Spurgte Cody. Jeg rystede på hovedet, ”Din trøje er våd af tårer.” Sagde jeg fnisende. ”Nåårh.” Sagde han. ”Det kunne have været værre” Sagde han. Bank Bank. ”Kom ind.” Sagde jeg.  Døren gik op ”Der er mad. Oh hej Cody, vil spise du med?” Sagde min mor. ”Ja tak” Sagde Cody og smilede. ”Okay.” Sagde min mor og smilede. Hun gik ud og lukkede døren. ”Men Cody.” sagde jeg. ”Ja?” Sagde han. ”Du må love mig at uanset hvem jeg vælger at bo hos, skal vi aldrig miste kontakten.” Sagde jeg og kiggede ham direkte i øjnene. Han havde de smukkeste øjne. EMMA! Sagde en indre stemme, men jeg ignorerede den. For jeg var blevet forelsket. ”Det lover jeg” Sagde han og krammede mig. Der kom det igen. Stødet der gik gennem hele min krop. Jeg følte mig så lykkelig at have mødt Cody!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...