The Way I Loved You ♣ Justin Bieber

Justin Bieber mistede hans bedste veninde – Violet Acacia Clark – til døden. Han prøver hver evig eneste dag, at koncentrere sig, og prøve at leve det liv som han gjorde før. Men han kan bare ikke. Alle de ting han ikke fik nået med Violet, ærgrer han sig hele tiden over. For Violet var Justin nok hendes bedste ven, men for Justin er sagen
anderledes. Han elsker hende, men ikke bare som en ven.. Men alt det er for sent nu, og om han kan komme videre, ved han ikke.

56Likes
187Kommentarer
4506Visninger
AA

7. Hun vil altid være i mit hjerte

Det var slet ikke virkelig, da jeg fik det at vide af politi manden. Alle tankerne løb rundt, og jeg forstod slet ikke noget som helst. Men da han så spurgte mig om, om jeg ikke vidste det, forstod jeg endnu mindre. Dengang havde jeg været helt væk, men da han så havde sagt det, var jeg helt færdig af gråd.

 

”Nej, det gør jeg ikke” sagde jeg bedrøvet og mærkede tårer i øjnene, selv om jeg stadig ikke vidste, hvad der skete. Alt var bare noget kaos, da politimændene var over det hele.

”Violet Acacia Clark, er hende som er gået bort. Hun blev ramt af skud og døde hurtigt efter” besvarede han mit spørgsmål med, og der blev mit liv ødelagt. Var hun død? Min bedste veninde og hende jeg elsker – død?

”Er hun død?” spurgte jeg af ren sorg. Han løj mig vel ikke op i ansigtet, men jeg måtte være sikker. Hvis hun virkelig var død, ville jeg også selv dø. Jeg kunne ikke leve uden hende, hun var mit et og alt. Hun var den jeg ville leve med for evigt, om det så ville have blevet venner for evigt så var det fint. Men hun kunne ikke være død! Det ville ødelægge hele mit liv, og jeg ville ikke kunne klare noget uden hende.

”Jeg lyver ikke” sagde manden endnu engang bedrøvet. Tårerne trillede ned ad mine kinder, mens mit hjerte ligeså stille var ved at gå itu. Jeg havde brug for at sætte mig ned, og så en bænk tæt på. Hun var død. Min bedste veninde, som var den pige jeg elskede allermest – død. Det var helt forfærdeligt og slet ikke virkeligt. Hun var mit livs lys, og jeg elskede hende af hele mit hjerte og mere med.

”Du kan besøge hendes familie her ovre” kom manden hen til mig og sagde. Mine tårer var fuldkommen fyldt af tårer, så det var for svært at se noget. Jeg kunne dog lige ane den lille vogn som var stillet op. Sad hendes forældre, som jeg også havde kendt næsten hele mit liv, derinde? Et måtte være hårdt for dem. De havde mistet deres eneste barn og datter. Tænk at Violet var gået bort i dag. Den dag jeg ville fortælle hende mine følelser, og havde bestemt mig så stort for det, så var hun bare væk. Hvis jeg bare havde gjort det i går, så jeg havde fået et svar fra hendes side af, ville det hele have været bedre. Men så let gik det ikke. Hun havde forladt jorden her, og sad nu som en smuk engel i himlen. En engel jeg ville tale til hver aften, for hun måtte vide, at jeg elskede hende. Selv om det ikke var helt så virkeligt, var dét det, der kunne redde mit liv. At fortælle hende det på den måde var bedre end aldrig at fortælle hende det jeg føler for hende – kærlighed. Kærlighed på forelskelses måden, ikke bare venne måden.

Efter at have siddet lidt, tørrede jeg øjnene, selv om tårerne stadig trillede i strømme. Jeg rejste mig og slappede af i kroppen, mens jeg gik mod vognen. En masse skete rundt om mig, men jeg fulgte ikke med. En masse betjente var ovre ved lejlighederne. Tårerne gjorde mit syn så ekstremt dårligt, så jeg måtte gå stille der over i mod. Det at falde ville ikke være så godt, især fordi jeg ikke ville have kræfter til at rejse mig igen. Så ville jeg bare blive liggende døde og såret, som jeg var. Hun havde forladt jorden, men aldrig ville hun forlade  mit hjerte. Hun var mit et og alt, og ingen kunne ændre det.

Jeg åbnede døren til vognen og fandt to dybt sårede forældre. Nok mere end dybt sårede, for det var vi alle sammen. De kiggede op på mig, og jeg kunne ane der også løb tårer fra deres kinder. De græd endnu mere, da de så hvor såret jeg var, for de vidste hvor meget jeg elskede hende som ven.  

”Justin, det er så sørgeligt” græd Violets mor. Jeg nikkede og krammede dem begge to, da de rejste sig op. Alt det her var forfærdeligt, jeg kunne slet ikke klare noget som helst. Mon jeg skulle fortælle Violets forældre, at jeg faktisk elskede hende som mere end en ven? Det var vel det rette at gøre.

”Jeg kan slet ikke forstå det. Og så lige den her dag, hvor jeg ville fortælle hende noget ekstremt vigtigt” græd jeg i strømme, og håbede lidt de ville spørge ind til det, så jeg kunne fortælle dem det. Sådan ville jeg havde det bedst med. De kiggede spørgende på mig, som jeg hentyd til at snakke videre; ”Jeg ville have sagt, at jeg elsker hende. Ikke bare som en ven, men mere end det. Jeg elsker virkelig jeres datter som mere end en ven, men det hele er for sent nu” sagde jeg, mens tårerne bare strømmede. Det her var den dag hvor jeg havde grædt mest, men det var det værd. Violet skulle vide, at de her tårer var til ære for hende. Jeg ville aldrig forlade hende, for hun ville aldrig være i mit hjerte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...