Fuld af løgn - Justin Bieber

Jessica har aldrig fået nok opmærksomhed fra sin mor, og det gjorde det bestemt ikke bedre, at hendes bedsteven døde for 2 år siden, hendes far. Jessica er aldrig kommet sig over det, men der er heller ikke nogen, som tager sig af det. Alle andre er ligeglade, og specielt Jessicas egen mor, som har for travlt med sin karriere som fotograf. For at slippe væk fra det hele, tager Jessica på lejr-camp, som vil vare i 1½ måned. 1½ måned hvor man måske kan møde nye venner. Men så er der bare det, at der ikke var flere pladser hos pigerne, så hun måtte melde sig ind hos drengene under navnet Jesse…

170Likes
1621Kommentarer
32394Visninger
AA

33. Justins synsvinkel

Jeg stod ude foran Graces kontor, og ventede bare på, at Jessica kom ud. Egentlig var jeg en smule bekymret for hende, om hun havde gjort et eller andet, og havde sendt hende hjem, selvom jeg nu ikke kunne forstille mig det. Dansetimen sluttede for fem minutter siden, efter en halvtimes træning, hvor vi havde øvet en masse, og vi skulle nok få styr på det inden Final Jam. Det var jeg fuldstændig sikker på! Pludselig gik døren op, og Jessica kom ud med et irriteret og vredt blik, og kiggede ned i jorden, imens hun gik.  

”Jess! Hvad skete der? Hvorfor var du så længe derinde?” spurgte jeg i en lang køre, og gik efter hende. Hun svarede ikke,  men sukkede bare. Der måtte have sket et eller andet derinde, som hun bare ikke ville fortælle mig. Hun stolede nok ikke på mig længere, men på en måde kunne jeg godt forstå hende. Jeg ville nok heller ikke stole på mig, hvis jeg var hende. ”Det er en lang historie, okay? Men Justin?” spurgte hun, og kiggede på mig. Hendes mundvige løftede sig ikke bare en lille smule. Jeg nikkede, og sendte hende et lille charmerende smil. ”Kan vi tage nogen ekstra timer? Jeg vil gerne indhente det, som i lavede i dag,” sagde hun, og kiggede over imod sin egen hytte. Jeg nikkede ivrigt. Måske kunne jeg bare snakke en smule med hende så. Så ville hun nok godt kunne snakke. Egentlig var jeg også lidt glad for, at hun var så opstemt på, at lære alt det her.  

”Selvfølgelig kan vi det! Det ville jo være godt, hvis du lærte det, så du ikke kommer bag ud, eller hvis der er nogen trin, som du måske ikke kender,” sagde jeg smilende, og smilede glad til hende. Dog nikkede hun bare, og jeg stoppede op, og kiggede efter hende, imens hun gik hen imod sin hytte. Ikke at det irriterede mig, at hun ikke ville tilgive mig, men nærmere at det sårede mig en smule. Hun var virkelig en sød pige, og jeg holdte allerede meget af hende, også sårede det mig, at hun nærmest ikke ville snakke med mig...

”Jess! Hvor mange gange skal jeg sige undskyld?! Jeg beklager, at jeg sagde det der til dig, men jeg blev altså tvunget, og jeg kan intet gøre nu! Jeg fortryder det virkelig!” råbte jeg efter hende i håb om, at hun ville stoppe, og sige, at alt var okay, og jeg var tilgivet. Det gjorde hun bare ikke. Hun gik med hurtige og bestemte skridt hen til mig, og stoppede foran mig.

"Justin, du sårede mig dybt, da du fortalte mig de der ting! Du kunne bare sige, at du ikke ville, men næ nej! Du gjorde det, og hvis du gerne vil vide det - så fortalte Grace mig, at Christopher havde sladret, og fortalt om mig! Han har fortalt, at jeg er en pige, og jeg er heldig, at jeg får lov til at blive her! Alle de andre får det at vide i morgen, og min hemmelighed vil være totalt væk og spild af tid i den måned, hvor jeg har holdt den hemmelig!" sagde hun irriteret og vred. Havde Christopher sladret?! Den lille mide! Selvfølgelig skulle han bare ødelægge alt! Jeg vidste, at der var noget dumt omkring ham! Jeg har nu aldrig sådan rigtigt brudt mig om ham, og det gør Jessica heldigvis heller ikke længere. Hey vent! Heldigvis? Hvad mener jeg lige med det? Var følelserne for Jessica virkelig ved at tage overhånd? Jeg prøvede virkelig at dæmpe dem, men det var næsten umuligt.

"Jeg smadrer Christopher," sagde jeg vredt, og begyndte at gå hen imod hans hytte, som jeg vidste lå i nummer 4. Han skulle bare vide, hvad jeg gjorde ved ham nu. Det var fandme heldigt, at Jessica ikke bliver sendt hjem, for så ville situationen være endnu værre for ham!

"Stop nu Justin! Heldigvis bliver jeg ikke sendt hjem, da jeg har betalt, også er der kun 2 uger tilbage af lejren, så jeg må bare leve resten af den her lejr i skam," sagde hun stille, og lignede mest af alt en, som bare kunne ligge sig på jorden, og aldrig rejse sig op igen. Jeg rystede på hovedet. Jeg havde virkelig lyst til at pande ham Christopher en eller to! Hvorfor kunne han bare ikke være som Ryan og jeg, og holde på hendes hemmelighed? Og hvordan fandt han overhovedet ud af den?! 

"Jeg er ligeglad! Jeg vil have en forklaring af ham," sagde jeg vredt, og skubbede hende til side, så jeg kunne komme forbi. Jeg ville gerne lige snakke lidt med ham omkring det her. Jeg ville nu ikke sige, om det blev pænt eller ikke, for jeg vidste det virkelig ikke. Hurtigt kiggede jeg på Jessica, som lignede en, som ikke vidste, hvad hun skulle gøre. På en måde passede det fint, at hun i morgen afslørede sin hemmelighed, for hendes hår var efterhånden blevet alt for langt. Det gik hende til ca. 2-3 centimeter under skuldrene, og folk ville nok snart fatte mistanke, hvis hun ikke sagde det. Egentlig kom der ikke noget dårligt ud af det her? Eller jo på en måde.... Christopher er en slags forræder. Jessica løb hen til min hytte, imens jeg gik målbevidst hen til Christophers...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...