Fuld af løgn - Justin Bieber

Jessica har aldrig fået nok opmærksomhed fra sin mor, og det gjorde det bestemt ikke bedre, at hendes bedsteven døde for 2 år siden, hendes far. Jessica er aldrig kommet sig over det, men der er heller ikke nogen, som tager sig af det. Alle andre er ligeglade, og specielt Jessicas egen mor, som har for travlt med sin karriere som fotograf. For at slippe væk fra det hele, tager Jessica på lejr-camp, som vil vare i 1½ måned. 1½ måned hvor man måske kan møde nye venner. Men så er der bare det, at der ikke var flere pladser hos pigerne, så hun måtte melde sig ind hos drengene under navnet Jesse…

170Likes
1621Kommentarer
32581Visninger
AA

27. Justins synsvinkel

Der løb hun så. Jessica, min fantastiske veninde, som jeg havde såret dybt på grund af, at Ryan sagde, at jeg skulle. Jeg kunne ikke fatte, at han faktisk havde bedt mig om det. Tårerne løb stille og roligt ned af mine kinder, samtidig med at jeg kunne mærke dråber i min hovedbund, hvilket betød, at det snart ville begynde at regne. Jeg ville blive syg, for at Jessica vidste sandheden, og at det var Ryan, som fik mig til det. Stakkels Jessica. Det var slet ikke sådan her, jeg ville have, at vores venskab skulle slutte, hvis det overhovedet skulle slutte?! Også var det kun en time eller to siden, at han havde bedt mig om det...

"Og bare så du ved det... Så kender jeg godt jeres lille hemmelighed..." sagde en stemme bag mig. Jeg vendte mig chokeret, bange og forvirret rundt. Ryan stod lænet op af dørkarmen, og kiggede på mig med kolde øjne. Skulle jeg virkelig lyve for ham? Det var jeg vel nødt til.

"Hva... Hvad mener du?" spurgte jeg usikkert og nervøst. Jeg vidste udmærket godt, hvad han vidste. Han kendte Jessicas hemmelighed, men nu havde jeg lovet Jessica noget, så jeg ville ikke bryde mit løfte! Jeg ville holde, hvad jeg lovede! Han fnøs af mig, og rystede irriteret på hovedet af mig. 

"Du ved udmærket godt, hvad jeg mener, Justin! Jeg kender godt dig og Jessicas hemmelighed," sagde han, og lagde tryk på Jessica. Okay, han vidste det. Shit! Jeg havde to muligheder, som jeg kunne vælge imellem lige nu. 1. At lyve, 2. At ligge alle kortene på bordet, og fortælle ham sandheden.

"Jeg ved altså ikke, hvad du snakker om," sagde jeg, og prøvede at lyde selvsikker, hvilket jeg langt fra var! Men jeg havde givet Jessica mit ord, og ville holde det! Jeg ville ikke svigte hende nu!

"Justin, jeg så jer! Jeg så jer godt kysse, og jeres kroppe var en smule for tæt presset mod hinanden, så man kunne se Jessicas former," sagde han hårdt. Hvordan vidste han, at hun hed Jessica? Jeg skulle til at åbne min mund, men Ryan kom mig i forkøbet. "Jeg hørte dig kalde hende Jessica," fnøs han, som om at han læste mine tanker. Hvordan vidste han, at jeg ville spørge om det? Pludselig slog det mig.

"Har du udspioneret os?!" spurgte jeg vredt, og rettede mig op. Jeg var ligeglad, hvis de andre hørte os. Jeg ville have svar fra min såkaldte bedsteven, som ikke kan tåle, at jeg er sammen med andre.

"Det ville jeg nu ikke kalde det," sagde han med et lidt hånende smil. Ryan har aldrig været sjov, at være uvenner med. "Justin, der er en måde, du kan få mig til at holde mund, så jeg ikke fortæller det til en lærer," sagde han lusket, og satte sig hen på sengen, og lænede sig tilbage med hænderne bag hovedet. Kæft, hvor han provokerede mig lige nu! 

"Og hvad er det så, Ryan?" spurgte jeg hårdt og spydigt. Han begyndte at irritere mig. Hvis han ikke var min bedsteven, ved jeg skam ikke, hvad jeg havde sagt til ham. Jeg ville faktisk ønske, at han kunne se det fra min side af. Han kendte ikke Jessica, som jeg gjorde, da han aldrig har givet hende en chance.

"Du skal bare fortælle hende, at hun har ødelagt dit venskab til alle dine venner, at hun har ødelagt dit liv, at hun er irriterende og belastende, hun tuder hele tiden af en eller anden grund, som kun du og hende ved, også må du godt finde på noget selv også," sagde han, og nød bare, at han havde magten under mig lige nu. Jeg rystede på hovedet. Han havde sikkert tjekket min mobil. Jeg ville ikke gøre det! "Justin, du skal. Ellers kommer der jo konsekvenser," sagde han, og smilede for sig selv. "Og Justin? Spil med på det ikke?" sagde han, og rejste sit hoved op, så han kiggede på mig. Jeg havde intet valg. Det var det, eller at hun skulle hjem - selvom jeg ville ingen af delene... Jeg satte mig hårdt i min seng, og havde mest af alt lyst til at græde, men kunne ikke. "Husk nu, at jeg gør det her for din skyld, Bieber. Det er bedst, hvis i ikke hænger ud mere sammen," sagde han, og fik sat sig over ved siden af mig, og lagde en hånd på min ryg.

"Hvornår indser du, at jeg faktisk holder af hende? Hun er en utrolig sød pige med et hårdt liv! Hun har haft én ven i sit liv, og det er lang tid siden, at hun sidst har set hende. Endelig fik hun en ven, og det blev så mig. Hun har det forfærdeligt, og får det sikkert endnu dårligere, når jeg fortæller hende det! Du kender ikke hendes historie, og du har ikke set hendes ar!" sagde jeg hårdt, og lagde mit ansigt i mine hænder. 

"Justin, tro mig. Det er bedst sådan her..."

Jeg husker tydeligt alle hans ord. Jeg kan ikke fatte, at min bedsteven tvang mig til det. Hvis han kendte hendes historie, ville han aldrig have bedt mig om det, og jeg tror, at lige meget hvis jeg forklarer, så vil Jessica bare ikke tilgive mig. Søde, fantastiske Jessica. Alt det modsatte af, hvad jeg lige sagde til hende. Jeg skulle have truet Ryan, og sagt, at han ikke turde, for når det kom til stykket, så ville han nok ikke gøre det alligevel. Imellem alle mine tanker og flashbacks var det begyndt at regne meget, og jeg havde sat mig på bænken fra første gang, at jeg fik Jessicas historie. Jeg fik det utrolig dårligt, og tårerne blev bare ved at trille ned.

"Justin, kom nu ind! Det regner helt vildt, og du bliver syg, hvis du bliver siddende!" råbte Caitlin til mig, og kom hen, og stillede sig ved siden af mig. Hun kiggede bare bekymret på mig, og lagde en hånd på min skulder. "Hvad er der sket?" spurgte hun bekymret.

"Det er lige meget," sagde jeg grådkvalt. Hun satte sig ved siden af mig på den våde bænk, og tog sine arme omkring mig. Altid er Caitlin klar på at hjælpe, hvilket også er noget, som jeg virkelig elsker hende for.

"Kom endelig til mig, hvis jeg kan hjælpe," sagde hun, og rejste sig derefter, og gik ind i vores hytte. Hvis hun kunne få Ryan til at holde sin kæft, så kunne det være en stor hjælp... Desværre er det bare ikke så let, og jeg aner ikke, hvordan jeg nogensinde skal få Jessica til at tilgive mig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...