Fuld af løgn - Justin Bieber

Jessica har aldrig fået nok opmærksomhed fra sin mor, og det gjorde det bestemt ikke bedre, at hendes bedsteven døde for 2 år siden, hendes far. Jessica er aldrig kommet sig over det, men der er heller ikke nogen, som tager sig af det. Alle andre er ligeglade, og specielt Jessicas egen mor, som har for travlt med sin karriere som fotograf. For at slippe væk fra det hele, tager Jessica på lejr-camp, som vil vare i 1½ måned. 1½ måned hvor man måske kan møde nye venner. Men så er der bare det, at der ikke var flere pladser hos pigerne, så hun måtte melde sig ind hos drengene under navnet Jesse…

170Likes
1621Kommentarer
32398Visninger
AA

23. Jessicas synsvinkel

Jeg kunne ikke fatte det? Jeg havde kysset Justin? Vi har kendt hinanden i nogen uger, også kysser vi? Selvom stødende der gik igennem mig, da vi kyssede, fik mig til at tænke over tingene. Var jeg virkelig ved at få følelser for Justin? Altså han fik mit til at rødme lettere end ingenting, og hver gang vores hænder mødtes, eller vi krammede, så gik der en masse stød lige igennem mig, som bare skete hver gang. Egentlig kunne det godt tænkes, at jeg måske havde fået nogen følelser for ham... Men alligevel... Hvad nytter det? Han har en kæreste, og jeg tror faktisk, at han elsker hende højt. Hun er da også køn, og virkede da også... sød? Hvis hun altså ikke fulgte sådan efter ham, og maste sig på, så brød jeg mig måske faktisk om hende... Jeg tror faktisk også, at jeg har hørt om hende. Hun var vidst engang bedsteveninder med Demi. Faktisk kan man sige, at Demi og jeg har oplevet lidt nogen af de samme ting. Jeg mener... Hun har cuttet i sig selv, jeg har cuttet i mig selv. Nok også en af grundende til, at jeg troede, at det ville hjælpe... Min dør blev pludselig hevet op, og ind kom Justin. Han så vred ud, og satte sig surt ved siden af mig.

"Justin, hvad sker der?" spurgte jeg, og var en smule overrasket over, at han bare kom sådan brasende ind. Hvorfor var han overhovedet så sur? Havde jeg mon gjort noget forkert? Nej, det har jeg nok ikke, for så ville han nok ikke komme til mig. Måske er det noget med hans venner? "Justin," sukkede jeg. Han sukkede irriteret, og kiggede op på mig stadig med et surt blik, men han blødte hurtigt lidt op.

"Ryan sagde, at du havde forandret mig, og at han ikke brød sig om den nye mig. Så han sagde, at det ville være bedst for mig, hvis jeg måske ikke så dig længere, så fortalte jeg ham, at det var mit liv, og han blev sur, også gik jeg," sagde han i en lang køre, og kiggede surt ned på sine fødder, som var beklædt med lilla sko. Jeg mener, at Justin kaldte dem for noget med super eller noget? Su... Supras! Der var det! Supra sko! Det var hans ynglings mærke! Jeg vidste ikke meget om mærker osv., da min mor plejede at få nogen til at bringe de sko, jeg tænkte på. Feks. nogen smarte nye røde sko, også ville de komme med nogen forskellige, som jeg så skulle vælge imellem. Det var nu alligevel sjovt nok, at vælge sko selv. At vælge er jo ikke noget, jeg så tit får lov til. Uheldigvis. 

"Det hele er min skyld. Hvis jeg ikke var kommet den her sommer, og bare havde holdt mig til at blive hjemme, og blive brugt som model af min mor, i stedet for at ødelægge dig og dine venners forhold," sagde jeg stille, og studerede mine tynde fingre. Jeg skulle bare have blevet hjemme. 

"Det er ikke din skyld, Jess. De er jaloux, og kan ikke vænne sig til, at jeg er ved at få andre venner, når det var meningen, at jeg skulle være sammen med dem. Du er en del af min hverdag nu, og jeg holder virkelig af dig allerede. Jeg føler virkelig, at jeg kan fortælle dig alt," sagde han, og tog min hånd. Jeg rystede på hovedet, og tog min hånd til mig.

"Det er min skyld. Men Justin jeg føler også virkelig, at jeg kan fortælle dig alt, og du skal vide, at du kan fortælle mig hvad end, du har på hjertet. Jeg vil altid være klar til at lytte til dine problemer, eller hvad der nu end er los. Jeg holder virkelig også allerede af dig. Godt nok har jeg ødelagt dit forhold til dine venner, som jo selvfølgelig er jo et kæmpe minus, men et plus for mig er... at jeg fik mig en ny ven," sagde jeg smilende, og lagde min hånd på hans skulder. Han smilede til mig, og jeg var næsten sikker på, at jeg kunne tyde en lille smule rød farve i hans kinder.

"Jess, må jeg spørge dig om noget?" spurgte han. Jeg nikkede smilende, og holdte min øjenkontakt til ham. "Altså hvis det er for grænseoverskridende, så må du bare sige til, okay?" spurgte han usikkert, og sendte mig et forsigtigt smil. 

"Ja ja Justin! Kom nu bare til sagen. Så slemt kan det vel heller ikke være?" sagde jeg halvt grinende. Hvorfor var han så seriøs? Jeg rystede halvt på hovedet af ham. Han kunne jo spørge mig om alt, og hvis det var for grænseoverskridende, så kunne jeg jo bare sige, at jeg ikke ville tale om det?... Eller noget. Det kunne da ikke være så slemt, som han gav udtryk for... Kunne det, vel?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...