Fuld af løgn - Justin Bieber

Jessica har aldrig fået nok opmærksomhed fra sin mor, og det gjorde det bestemt ikke bedre, at hendes bedsteven døde for 2 år siden, hendes far. Jessica er aldrig kommet sig over det, men der er heller ikke nogen, som tager sig af det. Alle andre er ligeglade, og specielt Jessicas egen mor, som har for travlt med sin karriere som fotograf. For at slippe væk fra det hele, tager Jessica på lejr-camp, som vil vare i 1½ måned. 1½ måned hvor man måske kan møde nye venner. Men så er der bare det, at der ikke var flere pladser hos pigerne, så hun måtte melde sig ind hos drengene under navnet Jesse…

170Likes
1621Kommentarer
32391Visninger
AA

17. Jessicas synsvinkel

Jeg skyndte hurtigt at få min mad, og gik så ned til Christopher, som sad alene, og kiggede rundt i hele kantinen. Jeg kunne da godt give ham lidt selskab? Jeg satte mig hen over for ham, og han lagde hurtigt mærke til mig, og smilede. 

"Hey. Flåede du håret af hende, og kradsede hende i ansigtet?" spurgte han, og grinede af sin egen joke. Hvorfor bliver han ved med, at tro at jeg er jaloux på Selena? Jeg er jo ikke jaloux på hende?! Hvorfor skulle jeg dog være det?! Justin og jeg er jo bare... venner, og vi bliver nok heller aldrig mere... Jeg ved nu ikke, om jeg synes, at det er godt, eller om det irritere mig.

"Gider du lige? Justin og jeg er jo ikke bøsser eller noget? Ligner jeg måske en bøsse?" spurgte jeg, og gav ham et undrende blik. Han skulle til at åbne munden, men jeg afbrød ham; "Ved du hvad? Glem det." Jeg tog en bid af min burger, og kiggede hen imod Justin og Selena, som var på vej herhen. Kan han ikke bare lade mig være bare lige nu? Egentlig bryder jeg mig heller ikke rigtigt om Selena. Om det bare er jalousi, eller om jeg ikke kan lide hende, ved jeg nu ikke. Jeg vil måske godt indrømme, at jeg er en smuuule jaloux, men hvad så? Justin er jo rigtig sød, men vi skal ikke være mere end venner, og det tror jeg da, at vi er ret så enige om!

"Hey Jesse," sagde Justin smilende, og satte sig ved siden af mig. Ved siden af ham satte Selena sig, og tog meget små bider af sin burger. Christopher kiggede undrende på dem, og jeg vidste, at han ikke kunne forstå, hvorfor de havde sat sig her, men jeg vidste jo, at det var fordi, at Justin kendte mig, og følte at alle andre udnytter ham - hvilket de jo også på en måde gør. Bortset fra hans bedsteven. Egentlig ved jeg ikke, hvorfor Justin ikke er mere sammen med ham? Men nu virker det jo heller ikke som om, at han vil være sammen med Selena sådan rigtigt. Jeg føler, at hun bare følger med ham? 

"Hey Justin," mumlede jeg, og tog endnu en bid af min burger. Han gav mig et blik, som jeg ikke kunne tyde, så jeg kiggede forvirret på ham. Han skævede til Christopher, som kiggede forvirret på os begge. Nååår! Nu forstod jeg! "Justin det her er Christopher. Christopher det her er Justin," sagde jeg, og pegede på hver af dem, når jeg sagde deres navn. De gav blidt hinanden hånden, hvor Justin ikke ligefrem så ud til at virke glad for det? Hvad var der nu i vejen med ham? Nå, men bagefter spiste vi så videre. Ingen sagde noget, men sad bare, og spiste sin mad. Stilheden var irriterende og akavet, da alle andre larmede, og så ud til at hygge sig. Altså næsten alle. Vi gjorde jo ikke ligefrem. Jeg kiggede ned på Selena, sukkede, og rejste mig.

"Jeg tror, jeg smutter i seng nu," sagde jeg, og gik imod udgangen af kantinen. Jeg følte deres blikke på mig, men valgte at ignorere dem, da jeg ikke gad at sidde der længere. Plus at jeg allerede havde spist op. Godt nok havde jeg ikke ryddet min bakke væk, men jeg gad simpelthen ikke. Christopher kunne vel godt gøre det?

"Jess vent!" råbte en velkendt stemme efter mig lige, da jeg gik udenfor. Jeg vendte mig om, og så, som jeg regnede med Justin. Jeg sagde ikke noget, men vendte mig bare om, og gik videre. Igen fulgte han efter mig, som en lille hundehvalp, og jeg havde aller mest lyst til lige nu, at skubbe ham væk, og sige 'Fy! Lig dig i din hundekurv!', men nu er Justin jo ikke en rigtig hund. Hvis bare jeg kunne sige dét til ham, men så ville han nok glo lidt mærkeligt på mig. "Hey vent lige! Hvorfor har du så travlt?" spurgte Justin, og havde tydeligvis løbet efter mig, men var ikke forpustet overhovedet. Han må vel være i god form? Men nu har Justin jo også en forholdsvis pæn krop. Tyk det var han i hvert fald ikke! Han var åle slank!

"Jeg skal over i min hytte," sagde jeg, og prøvede at komme forbi ham, sådan som han havde stillet sig foran mig, men han blokerede vejen for mig, og smilede et skævt og irriterende smil. "Justin flyt dig nu! Jeg vil altså gerne hen til min hytte," og endnu engang prøvede jeg, at komme forbi ham, men det var temmelig umuligt, da han lavede nogen forvirrende ting med arme og ben, så jeg blev fuldstændig forvirret. Jeg sukkede irriteret, og brugte den nemme måde. Jeg skubbede til ham, og kom endelig forbi ham.

"Hvorfor har du så travlt?" spurgte han, og løb op ved siden af mig. Jeg lod som om, at jeg ikke hørte det, og gik bare med målrettede skridt hen til min hytte. "Jess," sukkede han, og tog fat i min arm, og stoppede mig hermed også foran ham. Jeg prøvede at rive min arm til mig, men det nyttede ikke.

"Burde du ikke gå tilbage til din kæreste?" hvæsede jeg nærmest, og vidste ikke, hvad der gik af mig? Jeg plejede ikke at være sådan her? Jeg plejer altid at være sød og velopdragen? Jeg ved simpelthen ikke, hvad der pludselig skete? Det var som om, at mine følelser tog over? Justin fik et lumskt smil i ansigtet, og i det jeg prøvede at hive i min arm igen, gav han slip, og jeg var ved at få over balance og falde. 

"Er du jaloux?"...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...