Forelskelse!

Hope er en rimelig populær pige i sin klasse, men hvad sker der, når hun bliver forelsket i klassens nørd, Dylan?

7Likes
14Kommentarer
1924Visninger
AA

3. Kapitel 2

Mandag morgen kom jeg over i skolen og sagde hej til Faith. Jeg sagde også hej til mine andre venner fra klassen. Jeg fik hurtigt øjenkontakt med Dylan, men slog hurtig mit blik ned i gulvet, for at ingen skulle blive mistænksomme. Vi satte os alle ned på vores pladser, da vores dansk lærer Miss. Jones, kom ind i klassen. Jeg orkede ikke at høre efter, så jeg sad endnu engang med hoved lidt på skrå og tegnede små hjerter i mit hæfte. Pludselig kom en papirkugle flyvende og landede på mit bord. Jeg gispede stille, da det landede på bordet. Jeg kiggede lidt rundt, for at finde ud af hvor den kom fra og så Dylan, sidde og kigge på mig. Jeg åbnede papirkuglen og læste:

Mod mig ude ved den lille parkeringsplads i spisefrikvarteret. – Dylan

Jeg skulede over mod Dylans plads og så han kiggede på mig. Jeg lavede et lille nik og sad ellers resten af timen og undrede mig over hvad han ville. Vi havde aftalt, at vi skulle se hinanden så lidt som mulig, i skole tiden, så det fik mig bare til at undre mig endnu mere.

Det var blevet spisefrikvarter, og jeg stod ude på den lille parkeringsplads lige udenfor skolen. Det havde lykkes mig, at sno mig uden om Faith. Hun havde spurgt hvor jeg skulle hen, men jeg havde bare svaret, at jeg trængte til lidt frisk luft. Jeg stod i lang tid og ventede. Hvor bliver han af? Jeg mærkede en hånd på min skulder og vendte mig om. Jeg regnede med at se Dylan, men i stedet så jeg en den person, som jeg i hvert fald ikke ønsker, skal vide noget om mig og Dylan. En anden populær pige fra klassen, Samantha. Hun tror alle kan lide hende og så går hun rundt og flirter med drengene. Selvfølgelig bort set fra ’nørderne’. ”Hvad laver du her?”, spurgte hun en smule snobbet og kiggede lidt rundt på hendes veninder, hun havde rundt om sig. Jeg blev lidt paf, da jeg ikke havde regnet med, at se dem her. ”Øh.. øhm.. Jeg trængte bare til lidt luft” sagde jeg lidt henkastet og spejdede lidt rundt, for at se om Dylan var på vej. ”Skal du med ned på Bistro, for at få frokost?” spurgte hun så og gav mig et lille smil. Jeg blev lidt overrasket over at hun spurgte, men slog det om i baghoved igen. ”Nej tak, jeg er ikke så sulten”, svarede jeg hurtig, for at få dem væk, så hurtigt som muligt. ”Hmm.. okay”, sagde hun en smule snobbet igen og vendte sig om for at gå. Det er sku da utroligt, så hurtigt hun kan vende fra snobbet til venlig og om igen. Jeg åndede lettet ud. Men måske lidt for hurtigt, for da Samantha og hendes veninder var gået et par skridt, kom Dylan. Samantha vendte sig om igen, ligeså gjorde hendes veninder. Jeg gav Dylan, ’gå, nu!’ blikket, men det så ikke ud til, at han ville rette sig efter det. Han så henkastet ud, men hans øjne var triste og vrede. Samantha og hendes veninder så undrende frem og tilbage, mellem mig og Dylan.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...