Smeltet sammen

15 årige Ditte kommer fra Amager i københavn, hendes mor er alkoholiker og hendes slår hende.
hendes skolearbejde går ikke så godt for hende. men en dag får de nye klasser og hun kommer i klasse med en meget stille dreng som viser sig at have en hemmelighed. hun føler sig draget, men vil det koste hende livet at være i nærheden?

1Likes
12Kommentarer
1588Visninger
AA

4. Hemmeligheden

jeg var på en svævebane, jeg kørte derudaf. men noget sagde mig, at den aldrig ville standse. Jeg kunne se en skikkelse foran mig, der var for mørkt til at jeg kunne se hvem det var. jeg kom tættere og tættere på. og så kunne jeg se det. det var Tristan, men der var noget anderledes ved ham. Hans øjne var blodrøde, han havde de mest mystiske mønstre i hans ansigt. Og så havde han horn i panden. Han kom tættere og tættere, og FUF! 

Jeg vågnede velviden om at det bare var en drøm. jeg kunne se sveden løbe ned af mit ansigt. Min far var på mit værelse, og han stod bare der, ovre i hjørnet. "din lille møgunge! hvor vover du at ligge og drive den af klokken 7 om morgenen! kan du så komme op og i tøjet!" hvæsede han. jeg rejste mig op, og gik over mod mit klædeskab, men han standsede mig. han gik ind foran mig, han løftede sin arm, og så gav han mig den største lussing du nogensinde ville kunne drømme om. den var så hård, at jeg faldt sammen på gulvet. Men han lod som ingenting, og gik ud af værelset. jeg skyndte mig over til mit spejl med tårer i øjnene. Rigtig nok, jeg havde fået et blåt mærke, et håndformet et. det ville tage timer at få det væk med make up.

"hvad er der sket?" spurgte Christo bekymret, da jeg kom ind på gangen. jeg havde ikke fået det dækket ordentligt. "min far" mumlede jeg tilbage. jeg kunne se hendes ansigt krympe sig sammen af ren og skær bekymring. "bare rolig, det er ikk noget" beroligede jeg hende. "er du sikker? det ser meget alvorligt ud?" folkene der gik forbi  os på gangen, kiggede underligt på mig. "det er ligemeget siger jeg! jeg skal til time nu. vi ses" jeg begyndte at gå, da jeg fik øje på Tristan. jeg skyndte mig over til ham, og trak ham hen i et hjørne. "vil du ikke nok fortælle mig din hemmelighed. nej først skal du høre noget underligt. jeg drømte om dig i nat, og du havde mystiske mønstre i ansigtet og blodrøde øjne og.." han lagde sin finger på min mund, og kiggede på mig. "hvis du vidste hvor meget du allerede har fundet ud af." svarede han med et suk. jeg gjorde store øjne. "har du det i virkeligheden?" jeg stirrede forbløffet på ham. han nikkede kort." men du må ikke sige det til nogen. okay? og nu hører du godt efter: vi snakker kun til hinanden i skoletiden, HVIS det er vigtigt. forstået? og hvad er der sket med dit ansigt?" jeg nikkede forvirret. "nu hvor jeg kender til din, skal du kende til min." han stirrede ventende på mig "min far slår mig, og min mor er alkoholiker. du og Christo, er de eneste der ved det. ikke et ord til nogen okay?" "okay, er det derfor dit ansigt ser sådan ud? jeg nikkede kort. og derefter gik vi til time.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...