Rævepigen |Færdig|

Angelina er en helt normal pige. Hun har forældre der lever godt sammen og gode venner. Men hun pjækker meget fra skole og det var alle fra klassen egentlig ligeglade med.. Hun møder en dag i skoven ser hun en ræv og hun forelsker sig straks i dyret.

7Likes
39Kommentarer
3518Visninger
AA

7. Hundene..

Hyl og gøen. Det er det vi hører i flere timer. Hundene har helt klart færten af os. Hanræven ligger og ryster i den anden ende af hulen... ,,Hvorfor er du så bange? Hvis vi dør så dør vi. Der er intet at gører ved det?" Hans lille hovedet hejser sig langsomt op fra hans lille krop.. ,,Hvordan kan du sige det til mig? Mine forældre blev skudt lige foran mig. Tror du ikke så at man bliver ret ked af det?!" Hans øjne blev kolde og følelsesløse. Han stirrer på mig. ,,U - undskyld.. Det vidste jeg ikke." Han lagde sig i en klump igen. Jeg kunne se han kæmpede med ikke at bryde sammen. Jeg gemte mit lille hovedet mellem mine sorte forpoter. Mine øjne hviler på ham mens hundene gøer. Nu er det sikkert forbi. Én af de mange hunde når frem til min hule. Den kigger pivende og ophidset ind. Så stikker den snuden ind. Det er en brun hund. Tynd men stærk. Det er en hunhund og den har et fint mørkebrunt halsbånd på. Hundetegnet er af falsk guld og der står ´Safir´på den. Den stærktudviklede næse går ind i hulen. ,,Hey, hey hund?" Hunden svarer ikke og begynder at gø ,,Årh! Ti stille for søren Safir! Jeg får ondt i ørene!" Hunden stopper omgående og kigger mig i øjne. ,,Kan du tale?" ,,Hvorfor skulle jeg ikke kunne det?" siger jeg med rullende øjne. ,,Du en ræv?.. Så havde jeg hørt rigtigt. Hvad vil du?" JEg smiler kort til hende og begynder at gå mod hende. ,,Kan du se? Jeg har en mage. Unger.. Unger i maven.. Vil du ødelægge det?" Jeg kigger spørgende på hende men med et uskyldigt blik. Hun krymper og løber så væk. ,,Nej det tænkte jeg nok..." Siger jeg lidt hidsigt mens jeg ligger mig tilbage. Imens kigger hannen på mig. ,,Vil du gerne være min mage?" Jeg får en klump i halsen. Jeg ved det er virkleig hårdt at få et afslag men selvfølgelig vil jeg ikke være mager med ham! Hvad regner han mig for. Jeg rømer mig lidt ,,Hør.. Det var bare noget jeg sagde ik? Det er ikke ens betydning med jeg mener det vel? Det ved du da godt ik?" Han kigger med det samme ned i jorden og nikker ,,Jo selvfølgelig ved jeg det. Jeg skulle bare lige vide" Han kæmper med at få et smil frem og det lykkedes ham tilsidst.. Jeg har såret ham. Hvor er det typisk mig!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...