Rævepigen |Færdig|

Angelina er en helt normal pige. Hun har forældre der lever godt sammen og gode venner. Men hun pjækker meget fra skole og det var alle fra klassen egentlig ligeglade med.. Hun møder en dag i skoven ser hun en ræv og hun forelsker sig straks i dyret.

7Likes
39Kommentarer
3518Visninger
AA

10. Det store hvide hus

 

Jeg åbner mine øjne langsomt. Jeg har sovet i hendes arme i lang tid nu.. Med en lynhurtig bevægelse drejer jeg hovedet mod det store hvide hus. Der står.. Årrrhhh.. 'Brogaards Dyrelæge' Jeg spræller forsigtigt i hendes arme. *Hendes greb bliver fastere og jeg begynder at føle mig dårligt tilpas. Jeg vifter min pjuskede lange hale og kigger op på hende med mine store brune øjne. Jeg prøver ligesom at sige 'Hvad laver vi her?' Hun kan læse mine tanker ,,Vi skal liiige have dig til et tjek hos dyrelægen ik?" Nej tænker jeg kort. Det skal vi ikke! Men hun har mig ligesom i sin favn og jeg vil ikke skade hende. 2 store potter står foran døren. De skulle have været lyserøde og det er nogen af dem også. Men resten er visne. De er sikkert ved at springe ud. Dørene er automatiske så de åbner af sig selv. De går langsomt op og da Klara træder et skridt indenfor vendes al opmærksomhed mod os. En dame spærrer øjne op ,,Er det en ræv?! Er den kørt ned?!" Jeg så åbenbart så afslappet ud at jeg lignede en ræv der var død. Et fjoget smil sniger sig ind på min mund. ,,Nej nej. Men jeg tror hun er alvorligt syg. Hun er så rolig og?.. Hun opsøgte mig på skolen...! Jeg er faktisk ret bekymret.." Damen springer op. Katten i transsportkassen miaver forskrækket og ophidset. Hundnes opmærksomhed er vent mod mig og de stirrer ind i mine øjne. De tænker helt sikkert på mad... ,,Skynd dig ind med hende! Jeg skulle lige til at gå ind men du må godt få min plads. Jeg skal nok betale for dig!" Klara tager hånden op ved panden ,,Guuuud!! Nej nej nej! Hvorfor havde jeg ikke tænkt på pengene?" Hun løber med mig ind i lokalet. Hun hiver håndtaget akavet op og går med ophidsede huritge skridt ind. Dyrelægen tager sine briller af og pudser dem forsigtigt. ,,Nåh frøken. Hvad er der så?" Hun peger på mig og stiller mig uroligt på metal bordet. ,,Ræven her. Hun er frygtelig rolig og opsøgte mig frivilligt ved skolen. Hun løb ikke væk.. Men hun hvæste og bed ud efter de andre børn.. Ligesom hun gør nu!" Jeg har trukket min hale mellem mine ben. Min brune øjne stirrer vredt ind i hans. Jeg har løftet børsterne. Blottet mine knivskarpe tænder. Mine øjne lyner af vrede! Han tager forsigtigt hånden mod mig. Men han kan tro nej. I en hurtig bevægelse får jeg fat i hans hånd. Jeg bider hårdere. Hans øjne er rædelseslagne og han udstøder et højt skrig af smerte. Flere sygeplejesker kommer ind af døren. ,,BEDØVELSESMIDDEL!! NU!! SKYND JER!" Han råber højere og højere. Det eneste han ikke gør er at hive hånden til sig. Hvis han havde gjort det havde jeg ødelagt hans hånd. Det ved han. Jeg holder mine øjne rædselsslagent på damerne der farer rundt. Klara stirrer bare. Hun står midt i det hele. 

Det er det sidste jeg ser før alt bliver sort..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...