Dagbogens hemmeligheder

En novelle om mobning jeg løbende arbejder på. Jeg håber, I vil tage imod den med åbne arme.

52Likes
58Kommentarer
3504Visninger
AA

2. Kapitel 1

Igen var han efter hende. Igen skulle han lige komme med en eller anden ligegyldig bemærkning om hvordan hun havde valgt at sætte hendes hår, som hun ellers selv til at begynde med havde syntes sad prangende godt, men efter bemærkningen valgte at sætte det om igen. Endnu en kommentar om den måde hun valgte at sammensætte hendes tøj på, kom også, så denne morgen var skam ikke så forskellig fra alle de andre.
”Kom nu dit fede læs, vi kommer for sent i skole,” råbte Tyler, der havde været så uheldig at blive støbt i samme familie som sin ét minut yngre tvillingesøster, Gretchen. Og meget skulle gå galt, for ikke også at Gretchen tænkte præcist det samme som ham. Hun afskyede ham som pesten, men i sit sekstenårige lange liv, havde hun efterhånden lært at leve med ham side om side. Selvom det sommetider krævede mere, end hvad andre mennesker normalt ville tro.
Hun skyndte sig at børste de sidste rester af de halve cornflakes væk, og skyllede dernæst sin mund ren for tandpasta. Hun vidste at når Tyler først begyndte at råbe og hundse med hende, så havde hun travlt. Det skete ofte det hver morgen, at hun måtte slæbe sig selv i skole til fods, fordi han simpelthen var kørt uden hende. Og det var utrolig unfair gjort, syntes Gretchen selv. For bilen de havde fælles, havde de lånt af deres forældre, og selv når hun klagede til sine forældre over hvad der skete om morgenen når de var taget på arbejde, blev de blot ved med at påpege at hun var barnlig og skulle tage at vokse op.
Hun sprintede ned af trapperne på første sal og nåede lige at rive sin jakke af knagen og svinge sin taske over skulderen, inden hun trak ned i dørhåndtaget og dernæst hørte hvordan et langt hjulspind gav genlyd i morgenens stille og kølige masse. Igen var Tyler kørt uden hende, og igen måtte hun gå de tre kilometer til skole, der nu engang var.
Imens hun gik i de enorme snemasser, fik hun mere og mere sne skovlet ind i sine kondisko. Hun frøs som en ispind, og tro det eller ej, så ville hun hellere sidde ved Tylers’ side og blive kørt i skole, end at gå den lange vej og fryse ihjel imens. Hvad han helt præcist havde imod hende, havde hun aldrig fundet ud af. Selv som spæd, havde han været efter hende. Han lavede ikke andet end at rette på hende, dag ud og dag ind, og som det ikke var nok at han selv var efter hende, fik han også sine smarte medkammerater efter hende, oppe i skolen. Heldigvis var Gretchen selv så gammel at hun kunne klare bagateller som disse, men Tylers’ opførsel gik hende nu altså på alligevel. Hun ville ønske, at hun aldrig havde lært ham at kende. Men det var sådan det var blevet, og man valgte desværre ikke sin egen familie.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...