Dagbogens hemmeligheder

En novelle om mobning jeg løbende arbejder på. Jeg håber, I vil tage imod den med åbne arme.

52Likes
58Kommentarer
3464Visninger
AA

7. Epilog

Afskedsbrev af Tyler:

Gretchen… Jeg… Jeg… Jeg kan slet ikke forstå hvad der er sket. Jeg kan slet ikke forstå, hvor langt ud det hele kom. Jeg har ikke helt indset endnu, at du ikke er i blandt os længere. Selvom jeg aldrig viste dig det, har du altid betydet noget for mig. Og her mener jeg ikke i den forstand at du kan betød noget fordi jeg kunne mobbe dig, men helt inderst inde, inde bag mit kød og inde bag mit blod, har du altid haft en betydning for mig. Og det er slet ikke til at begribe, at du nu ikke er her længere. Men det er du jo alligevel på en måde. Du vil altid leve videre. Inde i mig.
Jeg ved, at du ikke vidste hvorfor jeg drillede dig. ”Drillede” er nok ikke det rette ord at bruge i denne sammenhæng, men du ved forhåbentligt hvad jeg mener. Du kan vel nok huske Michel, ikke? Da du fik ødelagt mine chancer hos hende, boblede et had, så arrigt og så vredt, op inde i mig. Men jeg lover dig, at jeg aldrig nogensinde havde ønsket at det ville gå så vidt som det gjorde.
Mor er helt ude af den. Det er far også for den sags skyld, men jeg prøver at tackle deres beskyldninger nogenlunde. Jeg ved ikke, hvad der præcist skete den dag du faldt. For selvom jeg ikke længere har kontakt til James, har han alligevel fortalt mor og far hvad der skete den dag. Det er hårdt at høre at du ville dø på grund af mig, men samtidigt befriende, at du skiftede mening. Du havde vidst, at der ville være en udvej. Og det ville der også. Det ved jeg. Men nu er det for sent, og vi har ingen chance for at starte forfra.
Jeg har nok altid været lidt jaloux på dig, Gretchen. Du har altid været den perfekte datter. De perfekte karakterer, de perfekte evner og de perfekte… Ja, behøver jeg nævne det?
Du må tro mig når jeg siger, at de ting jeg sagde til dig, aldrig har passet. Jeg synes du er smuk. Det smukkeste menneske, jeg nogensinde har set. Jeg synes du er intelligent. Det mest intelligente menneske, jeg nogensinde har set. Jeg synes du er tynd. Det tyndeste menneske, jeg nogensinde har set. Okay? Du er ikke grim, du er ikke uklog og du er ikke tyk. Du er perfekt som du er, og selvom det nu er for sent at sige alt dette til dig, håber jeg alligevel at du sidder deroppe et sted, og lytter til mine undskyldninger. Jeg beder ikke om tilgivelse, men om at du lytter. Det er det vigtigste.
Da jeg mistede dig, Gretchen, mistede jeg en del af mig selv. Jeg ved, at jeg ikke har behandlet dig ordentligt. Og det fortryder jeg. Jeg ved, at du prøvede. At du prøvede og finde det bedste frem i mig, og dermed ved jeg også, at det var mig der ikke gad og samarbejde. Og det fortryder jeg nu. Jeg burde have lyttet til dig.
Selvom jeg ved at det er private sager, sad jeg her den anden aften og læste i din dagbog. Alt det du skriver om mig; hvor meget du hadede mig og hvor meget du bare ønskede at dø, kom som et chok for mig. For du havde aldrig udvist frygt eller angst. Eller havde du? Havde jeg bare ikke kunnet opfange dine signaler?
Derudover fandt jeg to af dine mottos på nogle af de bagerste sider; Hvad ikke dræber dig, gør dig stærkere. Og; Man er først god, når man er god i modgang.
Du var god, Gretchen. Du ér god. Du har udholdt så længe, og jeg begriber ikke at jeg aldrig har lagt mærke til noget. Jeg vadede bare rundt, i troen om at alt var ved sit bedste. Men jeg burde have vidst bedre.
Jeg ved, at mine undskyldninger aldrig vil få dig til at tilgive mig. Men du skal vide, at du er perfekt. Du er perfekt som du er, og jeg ønsker ikke at du skal være nogen som helst anden. Jeg er stolt af, at du er min to minutters yngre lillesøster.

Jeg elsker dig for evigt og altid.
Din Tyler.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...