Kærlighed ved første blik♥JDB 5

Nu kan der da ikke ske flere ulykker? Det tænker både Ramona og Justin, som endelig er sammen med hinanden. Desværre er det præcis det der sker. Efter to bilulykker og Justins operation er det endnu en gang, tid til at tage en tur på hospitalet. Det ender med at blive til flere undersøgelser og til sidst et længere ophold, som ikke ender helt godt. Men kan de klare det, hvis de bare holder sammen?

44Likes
459Kommentarer
11801Visninger
AA

15. Spændingen stiger

”Rosalie, hvornår ville de komme?” spurgte jeg, Rosalie endnu en gang på den korte tid, der var gået, siden jeg sidst havde spurgt. Hun rystede på hovedet og kiggede på sit armbåndsur igen. Det var egentlig virkelig smukt, og jeg vidste hun havde fået det af en gammel kæreste, men at hun stadig havde det på, vidste jeg ikke. Hun kunne vel lide det.

”Kun et minut mindre, end sidst du spurgte” sukkede hun stille og kiggede op på mig igen. Hendes hånd var i min, da vi nok begge var en del nervøse. Carina og Jacob var på arbejde, da jeg havde givet dem lov. Jeg tror til gengæld at de hellere ville være her ved min side og støtte mig, men jeg ville have dem til at leve et normalt liv så muligt. Medmindre det her ville blive meget værre, ville jeg gerne have dem ved min side. Det samme med Justin, selv om jeg ikke ville ødelægge hans lille ferie.  

”Jeg er bange, Rosalie” sagde jeg stille og kiggede på hende. Hun kiggede uforstået men samtidig forståeligt på mig. Et utydeligt blik, da jeg ikke vidste hvad hun mente.  

”For hvad? Altså jeg er også bange, men hvad tænker du på?” smilede hun til mig, mens hun trykte min hånd hårdere. ”Jeg ved jo ikke hvor alvorligt det er. Men hvis jeg nu dør, og skal forlade dig og Justin” sagde jeg stille og kiggede ned. Det var nok lidt overdrevet at have tanken om døden i tankerne, men man kunne jo aldrig vide. Jeg havde jo været tæt på før, så det var muligt, selv om jeg bad til det ikke ville ske.

”Det sker ikke, Ramona – det ved jeg” forsikrede Rosalie mig om, men jeg var skeptisk, og ville ikke smide tanken væk. Man kunne aldrig vide.  

”Det håber jeg” sukkede jeg stille og kiggede rundt i rummet. Snart ville nogle lægerne komme, og tage nogle prøver osv. Jeg glædede mig ikke, selv der også kunne komme noget godt ud af at, men jeg kunne ikke vide det, før de kom. Derfor lå jeg bare og ventede, da jeg virkelig ikke kunne lide det med at vente på svar. Jeg ville bare vide om jeg var rask nok, eller om der var noget galt med mig.

”De vil komme om to minutter, Ramona” lød Rosalies stemme, efter en lille halvtime. Jeg var spændt nu, for efter at have ventet i noget tid, kom de snart.  

”Jeg er spændt” sagde jeg forsigtigt og kiggede på Rosalie. Endnu en gang var hendes blid utydeligt at tyde, så jeg vidste ikke hvordan hun havde det. Jeg håbede ikke, at hun havde det for dårligt, så nu måtte vi se, hvis jeg spurgte hende, men om jeg skulle lade vær?

”Jeg går ud, Ramona” sagde hun stille og forlod rummet, uden jeg nåede at spørge om noget var galt, eller bare sig farvel. Men det var vel fint nok, hun kunne gøre hvad hun vil. Nu var det bare om at vente på menneskerne der skulle teste mig osv.

 

”Hvad sagde de?” spurgte jeg spændt, samt bedrøvet, Rosalie om. Hun havde været ude og snakke med dem, efter de havde tjekket mig. Jeg havde ikke kunne tyde på dem, om det var godt eller, dårligt, så nu måtte jeg bare vente. ”Ramona, din..” startede Rosalie, men gik i stå. Pludselig løb der tåre ned af hendes kinder. Betød det her, at det var en dårlig nyhed? Det håbede jeg virkelig ikke, men hvor slemt var det. Hvis jeg ville miste både Rosalie og Justin, så ved jeg seriøst ikke, hvad jeg gør. Selvfølgelig er det mere den som mister mig. Jeg elsker dem begge så meget, og ville ikke forlade dem. Justin var min anden halvdel og Rosalie var min elskede søster. ”Hvad?” spurgte jeg stille og kiggede afventende på Rosalie, så bare græd og græd. ”Ramona, du..”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...