Kærlighed ved første blik♥JDB 5

Nu kan der da ikke ske flere ulykker? Det tænker både Ramona og Justin, som endelig er sammen med hinanden. Desværre er det præcis det der sker. Efter to bilulykker og Justins operation er det endnu en gang, tid til at tage en tur på hospitalet. Det ender med at blive til flere undersøgelser og til sidst et længere ophold, som ikke ender helt godt. Men kan de klare det, hvis de bare holder sammen?

44Likes
459Kommentarer
11827Visninger
AA

19. Hun bliver svagere og svagere, men hun skal nok klare det

”Hej Justin” smilede hun, men jeg kunne straks mærke og se, hvor svag hun var. Hun var blevet svagere på den korte tid,  jeg havde væk, så det gjorde ondt, men jeg måtte hjælpe hende. Bare det at sidde ved siden af hende i stilhed, tror jeg gjorde en hel masse. Hun skulle vide fuldt og fast, at jeg var hos hende, når hun behøvede det. Det var ikke bare noget jeg sagde, men noget jeg fuldt ud mente. Hun skulle vide det, for det var vigtigst for mig.  

”Jeg er her for dig, Ramona” fik jeg sagt. Intet andet end det, da det var enkelt at sige, men havde en stor mening. Hun nikkede og fik et lille smil på læberne, som kun lige kunne kaldes et smil. At se hende helt svag i sengen, gjorde virkelig ondt. Jeg husker nemt dengang, hvor hun lå i koma. Selv om jeg ikke var hos hende, som jeg fortryder så gevaldigt, så var det forfærdeligt i starten. Hvorfor var jeg også skredet fra hendes dengang. Det gjorde ondt nu, for jeg ville gerne have været der hos hende, men mon ikke det var bedst. Hvem ved om vi havde været sammen i dag, hvis jeg var blevet? Hun havde både haft noget med David og Samuel. David synes jeg egentlig fint nok om, men jeg brød mig virkelig ikke om Samuel, han virkede som et stort fjols. Men nu havde Ramona mig, og jeg håbede at hun elskede, eller bare var glad for, at det var sådan. Hvis hun ikke elskede mig, ved jeg ikke rigtigt, hvordan jeg ville overleve i denne verden. Det er egentlig utroligt, at efter kort tid med hende, vidste jeg allerede, at Ramona – hun var pigen i mit liv. Det var ikke bare hendes personlighed, men samt hendes udstråling, hendes udseende og især hendes grin.  

”Justin?” lød det fra Ramona, og straks gik jeg hen til hende, og tog hendes hånd. Hun prøvede at få et smil frem, men jeg kunne se, at det ikke gik særlig godt. Hun var svag, meget svag, men der var intet jeg kunne gøre.

”Ja?” svarede jeg stille på hendes spørgsmål, og nænnede ikke at fjerne mit blik fra hendes øjne. Det så heller ikke ud til, at hun havde det i tankerne, så vi kiggede bare hinanden i øjnene hele tiden.

”Jeg har det dårligt” kom det så fra hende, og straks blev jeg nervøs. Var hun meget dårlig, eller kun lidt, og skulle jeg hente en læge, eller en sygeplejerske. Ramona kunne vidst se mit panikslagene ansigtsudtryk, så hun trykte min hånd hårdt. ”Du behøver ikke hente en læge, bare du er her” fik hun sagt, med et smil på læberne. Straks kunne jeg mærke min krop slappe af, og blidt kyssede jeg hende på panden. Hun fik udstødt et lille grin, som jeg var glad for at høre.  

”Jeg elsker dig” hviskede jeg til hende, selv om jeg vidste, at hun godt vidste det. Det at hun fik det at vide flere gange, kunne ikke skade, så når jeg havde brug for at sige det, gjorde jeg det. Hun så svagere og svagere ud, som minutter gik, og jeg kunne næsten ikke klare at se på det. Der lå min fantastiske kæreste, og nærmest kæmpede for livet.

”Jeg elsker” startede hun, men begyndte pludselig at trække vejret, på en besynderlig måde, som jeg ikke havde hørt før.. Hvad skete der nu? Det her måtte jeg hente en læge for, hvis der skete noget nu, måtte jeg gøre alt for at redde hende! Hendes hånd knugede hårdt om min, og jeg kunne ikke andet, end bare at råbe efter hjælp, som jeg også gjorde, hvor der straks derefter kom en masse læger. De skubbede mig ud af rummet, og da min hånd gled ud af Ramonas, var det som at miste hende, selv om jeg ikke var sikker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...