I mit puslespil, mangler jeg dig - CJB

Alli er en 13 årig som møder denne fyr - Christian Beadles, til sin brors fødselsdagsfest. Alli falder hurtigt i snak med Christian og deres venskab udvikler sig hurtigt, til at forhold, som bliver mere kompliceret end de havde regnet med.

67Likes
192Kommentarer
8060Visninger
AA

13. Christians synsvinkel

Da jeg var kommet hjem – med et smil på læben, skulle Caitlin selvfølgelig spørge hvorfor jeg var så glad, dagen før var jeg jo helt nede. ”Hvad så Christian, hvad fik Cody og dig så snakket om?” spurgte hun mig og var utrolig nysgerrig. ”Vi snakkede om Alli. Cody og jeg blev enige om der ikke skulle være flere hemmeligheder med os, og så måtte Alli og jeg gerne komme sammen, hvis bare vi fortalte ham det, i stedet for at ses i skjul” sagde jeg med et stort smil på læben. Jeg havde jo fået min drømmepige og en af mine bedstevenner – tilbage igen! Hvilket jeg er mere end glad for. Caitlin smilede. ”Ej, det er jeg glad for at høre” sagde hun og smilede. ”Det er jeg skam også!” sagde jeg og smilede tilbage. ”Og jeg kunne ikke gøre det uden dig!” tilføjede jeg. ”Aw, hvor sødt Christian” ”Loooooove you!” sagde jeg og grinede. ”Okay Christian.. Du sej nu?!” sagde Caitlin og rynkede på næsen. Jeg grinede lidt og lavede et surt ansigt, men jeg gav hende et kram. ”Hey Christian? Skal du ikke sige noget til Alli – og mor, hun ved jo heller intet!” sagde Caitlin og smilede. Jeg nikkede. ”Jo, det burde jeg vist gøre” sagde jeg med et smil på læben, denne dag kunne jeg heller ikke gøre andet end at smile, det kunne jeg virkelig ikke. ”Og Caitlin?” Caitlin nikkede. ”Du er en af mine bedsteveninder, selvom vi skændes ofte!” sagde jeg og smilede, og så gik jeg hen mod døren og hen til min mors værelse. ”Moooooar!” råbte jeg. ”Ja?!” svarede jeg. ”Hvordan ville du have det, hvis jeg lige pludselig fik en kæreste?” alt varmen i min krop gik op til kinderne. Mine kinder var helt røde. ”Det ved jeg ikke… Det kommer nok an på hvem og hvordan pigen er” sagde min mor og smilede. ”Puha..” mumlede jeg. ”Christian? Hvem er din kæreste?” spurgte min mor og smilede lidt. Jeg tøvede men fik fremstammet at jeg ingen kæreste havde. ”Er du nu sikker Christian, du tøver lidt?” spurgte hun og grinede. Jeg nikkede. ”Jeg har ingen kæreste, men eh.. Men.. du ved Alli, hende fra Codys fødselsdags fest?” mumlede jeg.. ”Jeg har måske noget kørrende med hende..” mumlede jeg. ”Åh, hvor sødt, hvornår var i sammen?” spurgte hun. ”Mooar!” sagde jeg og gav hende et dræberblik. ”Okay Christian, må jeg ikke møde hende?” spurgte hun. Jeg nikkede. ”Jo, selvfølgelig!” sagde jeg og smilede – jeg ville mere end stolt af at præsentere Alli for mine forældre. De vil helt sikkert kunne lide hende ligeså meget som jeg kan! Jeg smilede kort for mig selv. Jeg gik ud af min mors værelse og tog min mobil op. Tastede Allis nummer – som jeg selvfølgelig kunne uden af – og ringede til hende. ”Hej Alli!” sagde jeg. ”Hej Christian!” sagde hun – hun lød så glad. ”Hvad så?” spurgte jeg og smilede. ”Jeeeeg er så glad for dig og Cody har snakket sammen!” udbrød hun. ”Det er jeg godt nok også!” sagde jeg og smilede for mig selv. ”Nå men.. Kan du ikke være sammen snart?” spurgte jeg. ”Tjoooooooooo” hun tøvede. ”Jo selvfølgelig!” grinede hun. Jeg smilede. ”Hvornår og hvor?” spurgte hun. ”Hos mig om.. I morgen klokken to?” ”I orden!” sagde hun. ”Vi ses!” sagde jeg og lagde på, selvom jeg ikke så gerne havde lyst til det, nå men jeg har endnu en ’date’ med Alli – ikke som kærester. Vi dater bare.

 

Jeg loggede hurtigt ind på twitter og skrev hurtigt nogle få tweets. ”You’re beautiful in my eyes, and then i don’t care what everybody else think” skrev jeg. Derefter skrev jeg en til tweet. “It was fun last night @TheAlliSimpson, see you tomorrow Shawty” jeg smilede lidt og tænkte ikke mere over det. Hurtigt tjekkede jeg mine mentions, grove ord om Alli kom frem – meget grove. De troede alle vi havde noget sammen, hvilket vi også havde, men skrive grimme ord om hende – det ville jeg slet ikke kunne acceptere! ”u guys need to stop. Alli and I is just friends!” selvfølgelig måtte jeg lyve over for dem, det måtte jeg, men så let var det ikke, slet ikke. Folk troede ikke på mig og nogle fans havde endda postet billederne af Alli og jeg på stranden, hvor vi går hånd i hånd langs stranden. Det var så hyggeligt – men jeg havde ødelagt det, jeg havde ødelagt det, bare ved at skrive noget på twitter. Hvilken idiot jeg er. Hvorfor er det altid mig? Jeg holder virkelig af Alli og det pisser mig så meget af, når folk ikke bare kan være glade på vores vegne?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...