Rejsen til Atlanta (JB)

Natalie var Justin Biebers Barcelona-flirt, da han var på sin My World tour. For Natalie var det en naturlig ting at flirte med fyre der var på ferie i Barcelona, og hun troede at Justin bare var endnu en i rækken, men så skete det som hun havde lovet sig selv aldrig at gøre med en fyr som bare vare en forbipasserende fyr på ferie: Hun havde sex med ham. Hun blev gravid. Justin er uvidende, da hun fandt ud af det efter at han var rejst. Hun valgte ikke at fortælle ham det, hans liv ikke har plads til et barn, og han har jo en kæreste - Selena Gomez. Natalie vil ikke have et barn, men da hun kommer fra en meget troende katolsk familie, var abort udelukket...

62Likes
446Kommentarer
19269Visninger
AA

10. The View

Det var ikke kun i forbindelse med Justin, at der var blevet skrevet om mig. Jeg havde fået meget ros for min optræden på den røde løber, og det tøj som jeg havde på. Også meget ros for mit skuespil i filmen. Yay! Dejligt folk kunne lide det :) Der var også blevet skrevet om min lille kommentar over at barnet i barnevognen - Sofía - var min datter. Der blev gættet på løs om hvorfor jeg havde et barn som nittenårig, hvem faderen mon var, bla bla bla. Bare Justin ikke er klog nok til at regne den ud. Ej - det tænker han da ikke over, jeg flirtede jo med alle mulige som var midlertidigt i Barcelona. Altså ferie og sådan. Så slap man for problemer senere hen, fordi de ikke kunne gøre noget! Tæhæ :P

 

Jeg skulle til interview hos The View. De ville gerne snakke med mig, om alt den seneste sladder, som var gået de sidste to uger siden filmpremieren, og også om den der var opstået lige inden. Derfor stod jeg nu i mellem alt mit tøj, i forsøg på at finde noget som var nogenlunde. Det endte med en svagt lyserød stram langærmet bluse med V-udskæring, og et par sorte cowboybukser. Jeg glattede pandehåret som var strøget til venstre side, og resten af håret glattede jeg også. Derefter satte jeg noget af det op i en klemme bagpå.

Jeg lagde det sidste strøg lipgloss, og tog mine hvide læderstilletter på. Jeg havde trukket bluseærmerne op til albuen, og mit dejlige ur, guld, pænt, pyntet med noget der lignede guldsten. Det stod godt til min solbrune hud. 

"Klar til at smutte Sofía?" spurgte jeg friskt. Jeg gav hende sandaler på, og tog hendes jakke under armen, bare i tilfælde af at hun ville begynde at fryse. Hun havde en lilla sommerkjole på. Det var varmt udenfor.

Taxaen ventede udenfor. Jeg havde jo ingen bil selv.

 

Vi ankom til bygningen, hvor de holdte showet og der stod mennesker udenfor. En del, faktisk. Hmm... De fik nok besøg af en stor stjerne i dag? Så begyndte de at skrige da jeg stod ud af taxaen. Oooh My God. Hvordan skulle jeg nu komme ind?? Jeg hjalp Sofía ud af taxaen... Hun ville blive mast. Vi ville blive mast. "Må jeg ikke få din autograf Natalie?!" råbte de. Åh gud... Hvor skulle man begynde?

"Væk! Flyt jer, flyt jer!!" råbte en mand oppe ved indgangen, og maste sig igennem mængden. Han var stor, meget høj. Han så lidt skræmmende ud.

"Mrs. Cortéz" sagde han, da han var nået hen til mig. "Må jeg minde Dem om at det er en meget dårlig idé at ankomme uden nogen form for sikkerhed." "Undskyld" hviskede jeg svagt. Hvor fra skulle jeg vide at der var en kæmpe menneskeskare ude foran?

Vi (Sofía og jeg) kom uskadte ind i bygningen, og blev vist til et rum. "I kan vente her, jeg anmelder jeres ankomst." sagde den store mand og gik. 

Der gik omtrendt en halv time, da en dame kom og hentede mig. Jeg fik mikrofon på. "5 min." sagde hun og gik. Hvad med Sofía, tænkte jeg.

"Skal du have den lille pige med ud på scenen?" spurgte en mand bag mig. "Nej..." svarede jeg, tøvende. "Jeg holder hende her mens du er på." sagde han venligt. Jeg nikkede utilpas. Kunne jeg stole på ham? Han lignede en producer... "3, 2, 1, go!"

"...Natalie Cortéz!" Jeg gik smilende ind på scenen, og krammede værterne, og satte mig ned. 

"Tillykke med din nye film!" startede Joy ud. "Tak! sagde jeg glad. "Ja, og du lignede jo en million på den røde løber!" sagde Whoopi. "Tak" sagde jeg igen, og kiggede ud mod publikum. Uf. "Lad os lige se et billede!" fortsatte hun. Et billede af mig til premieren kom op på skærmen. "Du har bare noget med at se godt ud, bare se på dig nu!" sagde Elisabeth. Jeg grinte genert. "Tak"

"Så fortæl os hvordan det var at være med i en film." sagde Sherri. "Folk var så søde, jeg er jo nybegynder, ..." "Er det din første film?" spurgte Barbara forundret. "Ja..." "Det kan overhovedet ikke ses, you go girl, du har jo et kæmpe talent. Jeg har set den film..." sagde Joy. "Også jeg, hun har et meget stort potentiale!" erklærede Elisabeth sig enig. "Hvor fik du idéen til at spille skuespil fra?" spurgte Whoopi. "Idéen... Jeg har aldrig rigtigt overvejet skuespil som en mulighed. Det er jo ikke noget man sådan lige bliver, specielt ikke i Barcelona. Jeg så bare et opslag hvor der stod en desperat meddelse om at de manglede en vigtig kvindelig rolle til en film, så jeg tænkte 'Hvorfor ikke prøve, du har intet at miste', så jeg gik til audition, men så gik der nogen uger, og jeg tænkte at jeg nok ikke havde fået rollen, ..." "Var du ked af det?" "Neej, egentlig ikke, jeg havde fået et andet job, men så ringede de, og sagde rollen var min. Jeg tænte WHAAAT?! Men det var da dejligt." 

"Du siger du er fra Barcelona - hvilket man tydeligt kan høre, du har en meget charmerende spansk accent - , hvorfor flyttede du til Atlanta?" spurgte Barbara. "Tak..." Jeg var da liidt smigret. Skulle jeg fortælle dem at min far var en idiot? ...  "Personlige årsager" svarede jeg. 

"Vi hører også du har en datter, og der har allerede været mange rygter om hvorfor o.s.v..." "Ja, øhm... Jeg har en datter, øhm..." "Det må være meget hårdt, specielt når du kun er 19 år?" "Ja, det er helt klart hårdt. Jeg flyttede til Atlanta med Sofía, som hun hedder da hun var blot et halvt år gammel. Vi havde ikke mange penge, og det har vi stadig ikke, så vi flyttede ind i en lejlighed lige ud til en motorvej, med 1 rum og et lille badeværelse. Hvis ikke det var fordi at der boede sådan en rar kvinde ved siden af ville det aldrig ha' kunnet løbe rundt." "Og din familie kan ikke hjælpe dig?" "Min familie har ikke mange penge, de bor alle stadig i Barcelona. Vi er 4 søskende..." 

"Der har også været nogle rygter om dig om Jonas Trace skulle ha' fundet sammen i virkeligheden?" sagde Sherri. "Ja, det ved jeg, men det passer nu ikke. Jonas og jeg er ikke kærester. Vi er kun venner." "Er det ikke svært at have sådan en lækker ven?" spurgte Elisabeth. Jeg grinte. "Nej, det er ikke svært, men hans lækkerhed er et dejligt plus." De grinte. 

"Har du noget kørende med Justin Bieber?" Der kom det. Jeg lukkede mine øjne kort, og sukkede. "Nej" svarede jeg så. "Hvor kender du ham fra?" spurgte Whoopi. "Hvem siger at jeg kender hanm?" spurgte jeg, måske lidt for hurtigt. Mit hjerte bankede hårdt afsted. "I snakkede meget på løberen til filmpremieren" indskød Joy. "Jah... Jeg ved ikke lige... Han var lidt irriterende der..."  Ups, det skulle jeg vidst ikke have sagt. "Irriterende?" spurgte Joy. "Jah..." sagde jeg og ledte efter min egen redning.  "Øhm, jeg havde ikke rigtigt tid til at snakke med ham der..." sagde jeg hjælpeløst. De grinte. Åh Gud, hvor var det pinligt. 

"Neej, se hvem der kommer der!" sagde Elisabeth. Jeg kiggede til siden.  "Sofía hvad laver du herinde?" udbrød jeg. Jeg løftede hende op. "Mand uhyggelig" sagde hun. Hvis det ikke var fordi at jeg havde mikrofon på, ville ingen ha' hørt det, men nu kunne jeg høre folk grine. Jeg smilede kærligt til hende.  "Hvor er hun kær!" sagde Elisabeth. Sofía sad bare der og kiggede på hende med sit englesmil. Urrrh! sagde publikum. Sofía kravlede ned fra mig, og gik over til Elisabeth, som løftede hende op. "Que son más dulces que el hombre" sagde Sofía til Elisabeth. Elisabeth så mærkelig ud i hovedet. "Sofía!" sagde jeg. "Elisabeth kan ikke forstå spansk søde." Sofía kiggede på mig. "Ligesom når du taler med Mathilde." sagde jeg. "Mathilde!" udbrød Sofía glad. "Hvem er Mathilde?" spurgte Joy. "Min nabo, hun har været meget hjælpsom med at passe Sofía. Jeg har ikke haft råd til pasning..." "Men nu kommer du jo nok til at tjene kassen på den her film" indskød Barbara. "Arh, det tror jeg ikke, de største beløb går nok til de store stjerner i filmen."  "- Som du snart også er". Jeg grinte nervøst, for jeg troede ikke rigtigt på det. 

Resten af interviewet forløb fint, og inden jeg så mig om jeg hjemme igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...