Rejsen til Atlanta (JB)

Natalie var Justin Biebers Barcelona-flirt, da han var på sin My World tour. For Natalie var det en naturlig ting at flirte med fyre der var på ferie i Barcelona, og hun troede at Justin bare var endnu en i rækken, men så skete det som hun havde lovet sig selv aldrig at gøre med en fyr som bare vare en forbipasserende fyr på ferie: Hun havde sex med ham. Hun blev gravid. Justin er uvidende, da hun fandt ud af det efter at han var rejst. Hun valgte ikke at fortælle ham det, hans liv ikke har plads til et barn, og han har jo en kæreste - Selena Gomez. Natalie vil ikke have et barn, men da hun kommer fra en meget troende katolsk familie, var abort udelukket...

62Likes
446Kommentarer
19271Visninger
AA

4. Rejsen til Atlanta

Raseriet i går var unødvendigt... Det var kun min mor og Sara der kom. De havde penge med. Det vil sige at jeg kan klare mig et stykke tid i Atlanta. Det gælder bare om at få et job, så jeg kan overleve. Eller bare og bare... Hvor skal jeg mon gøre af Sofía når jeg arbejder? 

 

Tårerne trillede ned ad mine kinder. Jeg stod i Barcelonas lufthavn, og havde min afsked med Rosa. Det var hårdere end jeg umidelbart havde troet. "Lov mig du ringer, når du når frem." snøftede Rosa. Jeg nikkede stille. Jeg krammede hende igen, og kyssede hende på kinden. Jeg vil savne den dejlige tøs, som nu oven i købet sørgede for at jeg kunne komme til lufthavnen. Hun kyssede Sofía pande, smilede til mig, og vendte sig om for at gå. Da hun var nået udgangen, vendte hun sig om og smilte igen. Jeg smilte selv igen, og vinkede. Hun vinkede igen. "Så er det bare mig og dig Sofía. På vej ud i den store hvide verden. Du skal nok ikke forvente det bliver specielt luksuriøst eller noget..." Jeg prædikede sådan for hende hele vejen hen til sikkerhedskontrollen, bare for at komme af med min nervøsitet. 

 

ATLANTA:

 

Jeg stod foran huset jeg skulle bo i. En taxa havde netop kørt mig hertil. Huset så ikke særlig luksuriøst ud. Det var en gammel grå kasse - med motorvejslyd i baggrunden. Jeg skulle mødes med ejeren af lejlighederne om 10 min., og få min nøgle. Her stod jeg så... blandt kufferter, og flytterod. Sofía sad på asfalten og pludrede. Jeg kiggede kærligt på hende. Hun var det eneste der kunne få mig til at smile lige nu... 

"Natalie Maria Odalis Cortez?" spurgte en stemme bag mig. Jeg vendte mig forskrækket om, og så der stod en mand i trediverne foran mig. Han havde rødt fedtet hår, og rødt uglet skæg. Han lignede en der kunne trænge til et bad. Føj. Men hans blå øjne var venlige. "Ja, det mig..." "Jeg er John Landong, ejeren." smilede han, og gav mig hånden. Jeg tog smilende imod den. "Lad mig vise dig din lejlighed" sagde han og gjorde tegn til at gå ind. Jeg fulgte efter. Opgangen var malet i lyseblå, men en del af malingen var skaldet af. Der lugtede af våd hund. "Ned af trappen, der til højre er vaskekælderen." Sagde han, og pegede. Jeg nikkede, og fulgte med op ad trappen i venstre side. 

"Du bor her, på anden sal." sagde han, og pegede på døren til højre. Jeg nikkede. Han låste døren op for mig, og vi gik ind. Jeg stod i et ok stort rum. Køkkenet til venstre hang sammen med stuen, og udgjorde rummet. Her var ok lyst... Væggene havde en beige nuance, gulvet var lyst trægulv. Der var kun en dør, udover hoveddøren... Toilettet, formentlig. Her var vel til at bo... Jeg åbnede lige døren til... jep, ganske rigtigt, toilettet, hvad ellers? Hvidt. Slidt wc, badekar i enden med bruser, og et mørkegrønt/hvidt mat stribet badeforhæng.... Nå, det var da til at holde ud, og utroligt billigt. Dét jeg havde brug for. 

"Så vil jeg overdrage nøglerne til dig, Mrs. Cotréz" sagde John, og gav mig en nøgle. Jeg nikkede som tak og smilede. "Farvel, ring til det her nummer, hvis der er noget galt." sagde han, og gav mig et kort. Så var han ellers væk. 

"Nå Sofía... Tror du vi to kan bo her, va'?" spurgte jeg Sofía, som hele tiden gavde siddet på min arm. Hun klukkede lidt. Jeg satte hende ned på gulvet, og gik over til køkkenvinduet. Udsigt til en larmende motorvej... Jeg gik over til vinduet i højre side af rummet. Ned mod parkeringspladsen, foran huset... Der stod vores bagage. VORES BAGAGE. Den havde jeg helt glemt. Jeg kastede et blik mod Sofía. Hmm... Der kunne vel ikke ske noget ved at lade hende sidde der på gulvet i 5 min. mens jeg hentede bagagen. 

"Det var den sidste." prustede jeg, da jeg netop havde båret min egen kuffert op ad trapperne. Sofía sad bare og pludrede. Jeg kiggede rundt. Hvilket rod. Jeg tog min telefon frem, og ringede til mor.

- Hey skat

- Hey mor

- Hvordan er Altanta?

- Indtilvidere har jeg set lufthavnen, og min lejlighed... Så ikke særlig kønt?

- Hvordan er lejligheden?

- Den er fin nok... Den består af et køkkenalrum, og et toilet...

- Nu har du det godt ikke?

- Jo mor. Det er billigt, og har hvad jeg behøver.

- Hvad med Sofía. Hvordan har hun taget det?

- Altså hun sov stort set hele vejen, og nu sidder hun midt på gulvet og leger... Hun har det herligt. Hun ved ikke hvad der foregår.

- Nå, men så er alt vel fint? 

- Mor! Jeg ved at du er vred over at jeg rejste så langt væk, men jeg har styr på det, ok?

- Ja det fint nok...

Som om... Hun var såret, men hun vidste ikke hvorfor. Og jeg havde det dårligt med at lyve for hende. Jeg havde ikke styr på noget som helst...

- Hey mor, må jeg snakke med Sara?

- Ja, selvfølgelig.

. . . . . 

- Hvad så søde? 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...