Dr. Bieber... JB!

Rose, er en der virkelig ikke gider Bieber. Men hun tager med hendes veninde hen til en radiostation, hvor Justin Bieber skal interviewes. Rose ender med at komme op til Justin, hvor hun bliver interviewet sammen med ham. De kommer op at skændes til sidst, og hun ender på forsiden af et sladderblad. Hun går hen og skal til mange interview af forskellige, i tv'et. Rose bliver mere og mere kendt, som den person, der hader Bieber allermest. Er det et image, der bliver ødelagt, hen af vejen?

35Likes
266Kommentarer
8719Visninger
AA

14. Nyt interview.

Jeg stod klar, til at gå ind på scenen, til mit interview, ved Ellen. Igen. Mig og Kenny havde haft snakket med Vanessas forældre, og vi måtte godt adoptere hende! Jeg var så overlykkelig, at jeg kun smilede. Hun ville komme, efter det her interview. Jeg stod helt og trippede, fordi jeg bare ville have det overstået, så jeg kunne se Vanessas fine lille ansigt igen. ”her er Rose Valentine,” sagde Ellen, og så gik jeg ind. Det var mit stikord. Jeg gik smilende hen til Ellen, og gav hede høfligt hånden, hvorefter vi satte os overfor hinanden, på nogle stole. De samme som sidst, som stadig var lige dejlige, at sidde på. ”her forleden, er du blevet set med en dreng, sidde på Mc Donalds, hvem er det?” sagde Ellen, og så dukkede et billede af mig og Michael op. ”det var ham der betjente mig der. Vi snakkede lidt ved kassen, og så kom han hen at sidde, ved mig og Kenny,” sagde jeg, og smilede til Ellen. Jeg havde for resten ikke forbinding om mine ribben mere. Den fik jeg af, dagen før. Jeg havde dog stadig masser af blå mærker, og mine ar på armen, var lige tydelige, og kunne ses, da jeg havde en T-shirt på. ”okay. Hvad så med denne lille pige?” sagde Ellen, og så dukkede der et billede frem, med mig og Vanessa. Jeg smilede endnu større, da jeg så billedet af hende. ”det er Vanessa. En lille pige jeg fandt i parken helt alene, som mig og Kenny adopter, og får hende hjem til os, i dag,” sagde jeg, med et stort smil. Et virkelig uhyggeligt stort smil. ”så må du være ved at dø af glæde,” sagde Ellen, og kiggede på mig, med et smil. ”det er jeg nemlig,” sagde jeg, og smilede stadig stort. ”faktisk, har vi allerede hørt lidt om Vanessa, og prøv så at se her,” sagde Ellen, og pegede hen på indgangen, jeg var kommet ind af. Der kom Vanessa løbende, med et stort smil. Jeg rejste mig op, og satte mig på hug, klar til at kramme hende. ”min Rose,” råbte hun, og løb lige ind i armene på mig. Jeg kunne høre publikum grine, og sige nurh. Jeg lagde også armene om hende, og løftede hende med mig hen at sidde, på stolen. Jeg vendte hende dog om, så hun også kunne se Ellen. ”jeg fik helt et chok, da jeg så dette billede, af dig og Vanessa. Du havde jo sagt, at du ikke gad alt det der følelsespladder, så jeg regnede virkelig ikke med, at du ville kunne lide børn,” sagde Ellen, og kiggede overrasket på mig. ”et barn, er jo heller ikke noget følelsespladder,” sagde jeg, og lagde armene om maven på Vanessa, mens jeg hoppede forsigtigt op og ned på benene. ”hvor lang tid, har du kendt Vanessa?” sagde Ellen, og kiggede fascineret på mig. ”jeg mødte hende for 3 dage siden,” sagde jeg, med et smil. ”i ser ud til, at have kendt hinanden, i flere år,” sagde Ellen, og kiggede ned på Vanessa. ”jeg bliver desværre nødt til at stoppe nu, da jeg kan se, at tiden er løbet ud,” sagde Ellen, og smilte stort. Jeg rejste mig op, efter at have sat Vanessa ved siden af mig, så hun selv stod op. ”farvel,” sagde Ellen, og rakte mig hånden. Jeg skulle til at række hende min hånd, da Vanessa tog begge mine hænder. ”må jeg godt låne Roses hånd?” sagde Ellen, og kiggede sødt på Vanessa. ”nej, min Rose,” sagde Vanessa, og holdt godt fast i mine hænder. Jeg kunne ikke lade vær med at grine, ligesom alle andre. ”nåh okay, men i må have det godt,” sagde Ellen, og smilede stort. Jeg nikkede, og løftede så Vanessa op med strakte arme så hun var lige foran mig. ”skal vi flyve ud?” sagde jeg, med et stort smil. ”ja, flyve!” sagde Vanessa, og så vendte jeg hende om, så hun kiggede ud på alle andre. ”så stræk dine arme ud i siden,” sagde jeg. Det gjorde hun så. ”så har du vinger, er du klar?” sagde jeg, og vendte mig mod udgangen. ”ja,” sagde hun, med et lille grin. ”okay, så letter vi,” sagde jeg, og sagde en motorlyd, mens jeg løftede hende op og ned. Jeg kunne høre publikum grine, mens jeg ’fløj’ ud med Vanessa. Da jeg kom om backstage, stoppede jeg først, da jeg fandt Kenny. Der satte jeg hende ned. Kenny grinede af mig, mens jeg havde et stort smil. ”vi skal hurtigt over i studiet, hvor Justin er,” sagde Kenny, og kiggede på Vanessa. ”okay,” sagde jeg, og kiggede også ned på Vanessa. Hun klamrede sig til mit ben. ”kom her,” sagde jeg, og strakte mine arme ned, til Vanessa. Hun løftede sine arme op mod mig, og så tog jeg hende op i min favn. ”lad os gå,” sagde jeg, og så gik vi ud til bilen, hvor jeg klikkede Vanessa fast, og satte mig ved siden af hende. Alle hendes ting, lagde i bagagerummet. Kennys telefon ringede, men han kørte, så jeg tog den for ham. ”det er Kennys telefon,” sagde jeg, og kiggede smilende på Vanessa. ”det er Scooter,” sagde Scooter, med et smil i stemmen. ”hej Scooter, vi er på vej,” sagde jeg, med et smil i stemmen. ”okay. Er Vanessa med?” sagde Scooter, og kunne ikke lade vær med at grine. ”ja, det er hun,” sagde jeg, og kunne ikke lade vær, med at grine lidt med. ”vi sidder og ser det der interview, lige nu. Det er lige blevet færdigt. Vidste du godt, at det der med flyvemaskinen, blev taget med?” sagde Scooter, og grinte igen. ”nej, det gjorde jeg ikke, indtil du sagde det,” sagde jeg, og kunne ikke lade vær med at grine lidt. ”okay, men vi ses,” sagde Scooter, og lagde på. Jeg lagde også på, og lagde telefonen tilbage, i Kennys jakkelomme. ”hvad så?” sagde Kenny, og smilede hurtigt til mig, via bakspejlet. ”de har lige set mit interview. Det der med flyvemaskinen, kom med,” sagde jeg, og kiggede smilende på Vanessa. Hun sad og lavede et eller andet med sine søde buttede fingre. Jeg kunne høre Kenny grine, men jeg var fuldt ud optaget af Vanessa. ”så er vi her,” sagde Kenny, og steg ud af bilen. Jeg klikkede Vanessas sele op, og steg ud, efterfulgt af hende. Vi gik indenfor, i varmen. ”vi skal ned i det bagerste værelse,” sagde Kenny, og pegede på den sidste dør, man kunne se. ”skal vi se hvem der kommer først, Vanessa?” sagde jeg, og smilede stort til hende. Hun nikkede, og begyndte grinene at løbe. Jeg løb lige så langsomt bag hende, og lod som om, at hun var hurtigere end mig. ”åh nej, hvor er du bare hurtig Vanessa,” sagde jeg, og grinede med hende. Hun åbnede døren, og løb ind i værelset, stadig grinende. ”åh nej, nu kom du jo først! Hvor er du bare hurtig,” sagde jeg, og grinte med hende, da jeg kom ind i rummet, hvor Justin, Usher, Scooter og lydmændene sad. De kiggede alle på mig og Vanessa, med et stort smil. Kenny kom ind, lidt efter. ”hej alle sammen,” sagde han, og satte sig hen ved siden af Scooter. Vanessa satte sig direkte på røven, nede på gulvet. ”min Rose, skal sidde ved mig,” sagde Vanessa, og klappede på gulvet ved siden af sig. Jeg grinede, og satte mig ved siden af hende. ”det ser ud til, at du har fået dig en ny ven,” sagde Scooter, med et stort smil, da jeg kiggede op på ham. Jeg gengældte hurtigt smilet. ”Rose ikke ven, Rose bedsteven,” sagde Vanessa. Jeg grinede, og kiggede på hende. ”det er nemlig rigtigt,” sagde jeg, og prikkede hende i maven, så hun grinte. ”Rose, mig tisse,” sagde hun, og så grinte vi alle sammen. ”hvor er toilettet?” sagde jeg grinende, og kiggede på Scooter. ”det er lige ved siden af,” sagde han, og smilede til Vanessa. ”så kom her,” sagde jeg, og rakte hånden ned til Vanessa, efter at have rejst mig op. Hun tog fat i mine hånd, og kom op at stå. Så gik vi ud af rummet, hånd i hånd. Jeg fandt det hurtigt, og gik med hende derind. Hun tørrede sig selv, da hun ikke ville have, at jeg skulle gøre det, hvorefter hun vaskede sine hænder. Så gik vi ind til de andre igen. Justin var inde i lyd boksen, lydmændene sad og justerede lyden, mens Usher stod og lyttede til det. Kenny og Scooter sad ovre i sofaen. Der var lige plads til, at mig og Vanessa kunne sidde der, ved siden af hinanden. Vi havde ikke siddet der i ret lang tid, før Vanessa gabte, og lænede sig op af mig. Lidt efter, snorkede hun lidt. Hun sov. Jeg kunne ikke lade vær med at smile. ”vi må nok hellere komme hjem,” sagde Kenny, og smilede. Jeg nikkede, og løftede Vanessa op i mine arme, og holdte hende, som en baby. ”farvel alle sammen,” sagde Kenny, og så gik vi ud i bilen. Vi kørte hjem i en dejlig stilhed. Da vi kom hjem, lagde jeg Vanessa i min seng, da hendes værelse ikke var klart endnu. Vi havde spist inden vi tog af sted, så vi lavede ikke aftensmad. Kenny var også gået i seng, så det samme gjorde jeg. Jeg lagde mig ved siden af Vanessa i sengen, og kiggede på hende. Hun så stadig sød og fredfyldt ud, mens hun lagde der. Hendes bryst hævede sig, hver gang hun trak vejret. Jeg glemte alt om at sove, og lagde bare og kiggede på hende. Hun var simpelthen bare så kær. Hun mindede mig om en anden jeg kendte. Jeg kunne ikke komme i tanke om hvem, men hun mindede mig om en eller anden. Jeg faldt ikke i søvn den nat.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...