Dr. Bieber... JB!

Rose, er en der virkelig ikke gider Bieber. Men hun tager med hendes veninde hen til en radiostation, hvor Justin Bieber skal interviewes. Rose ender med at komme op til Justin, hvor hun bliver interviewet sammen med ham. De kommer op at skændes til sidst, og hun ender på forsiden af et sladderblad. Hun går hen og skal til mange interview af forskellige, i tv'et. Rose bliver mere og mere kendt, som den person, der hader Bieber allermest. Er det et image, der bliver ødelagt, hen af vejen?

35Likes
266Kommentarer
8746Visninger
AA

12. Michael.

”hallo… Vil du… nu?” sagde en stemme. Okay, jeg indrømmer gerne, at jeg ikke fangede alt hvad personen sagde. Jeg var lige midt i spillet, så jeg mumlede bare ja ja, og viftede fraværende med min hånd, mens jeg stadig holdte øje med min mobil, og sørgede for, at jeg ikke døde i spillet. ”super,” sagde stemmen, og så havde jeg vundet spillet. Jeg lagde min mobil ned i lommen, og kiggede op, og så, at alle kiggede ventende på mig, især Justin, der så total utålmodig ud. ”hvad?” sagde jeg, da jeg ikke vidste, hvad de ventede på. Hvad var det, jeg havde sagt ja til? Hm… ”kom nu,” sagde Scooter, med et smil. ”kom nu, hvad?” sagde jeg, og kiggede forvirret på ham. Jeg kunne høre Justin sukke, men jeg ignorerede det. Det lød do ikke helt så irriteret og utålmodigt, som han nok ville have det til at lyde. Det lød mere som et forelsket suk, eller noget lignende. Jeg lod det ligge, og kiggede kun på Scooter. ”gå ind i lyd boksen overfor Justin, og syng, det har du jo lige sagt ja til,” sagde Scooter, og pegede på døren, ind til lyd boksen. ”jeg gider stadig ikke synge, jeg vidste jo ikke, hvad jeg havde sagt ja til,” sagde jeg som forsvar, så jeg ikke skulle derind og synge. ”jeg skal nok synge på et andet tidspunkt,” sagde jeg, da han kiggede ventende på mig. ”okay,” sagde Scooter, og så vendte alle tilbage til det, som de havde gjort før. ”skal vi ikke snart hjem?” sagde jeg, efter at have gabt, til Kenny. ”jo, det skal vi faktisk,” sagde Kenny, og rejste sig op. Jeg rejste mig også op, og strakte min stive krop. Jeg fulgte stivbenet, efter Kenny, ud af lydstudiet, og videre ud til bilen. ”hvad vil du have, at spise?” sagde Kenny, mens vi kørte. ”kan vi ikke bare tage på restaurant?” sagde jeg, da jeg virkelig ikke havde en anelse, om hvad vi kunne få at spise. ”okay, så spiser vi på Mc Donalds,” sagde Kenny, med et stort, sultent smil. ”okay,” sagde jeg, og kiggede træt ud af vinduet. Jeg var seriøst træt. Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg var bare træt. Vi sagde ikke noget, mens vi kørte af sted. Der var godt nok heller ikke ret langt, for lidt efter, holdte vi ved Mc Donalds. Vi steg begge ud, og gik ind. Den gyldne måge, suk… Jeg elsker det sted! ”jeg sætter mig lige herovre, så bestiller du bare hvad du vil have, og en stor cheeseburger og stor cola til mig,” sagde Kenny, og gav mig nogle penge. Jeg nikkede med et smil, og gik op til kassen. Det var en dreng, der så ud til at være omkring de 18, han havde flot, brunt hår, øjne i den samme brune farve, et stort smil, og var ret meget højere end mig. ”jeg vil gerne have en stor cheeseburger, to store colaer, en stor hamburger, og en Mcflurry,” sagde jeg, med et smil. Jeg var lidt fraværende, da han sagde prisen, da jeg betalte, og da jeg stod og ventede, men vågnede straks, da han snakkede til mig. ”hey, er du ikke hende der Rose?” sagde han, med et stort smil. ”jo,” sagde jeg, og tog imod bakken, hvor det hele stod på. ”jeg elsker simpelthen det interview der var i radioen, mig og mine venner, hører det næsten hver gang vi er sammen, og dør simpelthen af grin, hver gang,” sagde han, og lignede en der godt kunne grine. Jeg kiggede på hans navneskilt; Michael. ”fedt,” sagde jeg, med et stort smil. Og jeg mente det, det var da fedt, at ham og hans venner hørte det interview, om og om igen. ”må jeg komme over og snakke med dig, når jeg får fri, det har jeg om 2 minutter,” sagde Michael, med et smil. ”ja ja, jeg sidder derovre med Kenny,” sagde jeg, og pegede over på Kenny. Han nikkede, og så gik jeg hen til Kenny. Jeg satte mig overfor ham, ved det 4 mandsbord, han havde sat sig ved, og satte bakken i midten. Jeg tog hurtigt min mad, og blev ret hurtigt færdig med min hamburger. Kenny til gengæld, var dødlangsom. ”hvem var ham drengen, du snakkede med?” sagde Kenny, da han havde sunket en bid. Jeg tog hurtigt en slurk af min cola. ”bare en slags fan,” sagde jeg, og trak på skuldrene. Jeg gik i gang med min Mcflurry, mens Kenny spiste videre på sin cheeseburger, i fuldstændig tavshed. Jeg var godt i gang med min Mcflurry, da stolen ved siden af mig, blev trukket ud, og Michael, satte sig. ”hej igen,” sagde han, med et smil. ”hej,” sagde jeg, og spiste det sidste, af min Mcflurry. Så havde jeg kun min cola tilbage. Ja, jeg spiser mega hurtigt, men når jeg er sulten, skal det altså bare ned. Der var faktisk kun gået 5 minutter. Så kom Michael 3 minutter for sent, men hul i det. Michael sad bare, og betragtede mig. ”mine venner vil ikke tro på mig, når jeg siger, at jeg har snakket med dig,” sagde Michael, og kiggede på mig, med et virkelig skræmmende stort smil. ”det må de jo selv om,” sagde jeg, og tog en slurk af min cola. Så lød min ringetone, fra min mobil. Jeg tog den op, og smilede, da jeg så, hvem det var.
”hej Maja,” sagde jeg.
”hej Rose! Jeg snakkede altså ind i telefonen i 3 timer, hvor var du led,” sagde hun, dog med et smil i stemmen.
”undskyld, men jeg gad altså ikke høre på det,” sagde jeg, med en undskyldende stemme.
”det er helt fint. Hvornår kan vi være sammen, igen?” sagde Maja.
”det ved jeg ikke, hvornår kan du?” sagde jeg, med et smil, selvom hun ikke kunne se det.
”snakker du nu med hende der Rose? Hun er jo mega led, hvorfor er i overhovedet venner?” lød der i baggrunden.
”hvem er det, der er i baggrunden?” sagde jeg, med en forvirret stemme.
”nogen jeg mødte udenfor radiostationen, og er blevet venner med,” sagde Maja, med en nervøs stemme.
”er de meget store fans af ham, eller hvad?” sagde jeg.
”ja, undskyld, men jeg bliver nødt til at lægge på,” sagde Maja, med en trist stemme.
”okay. Farvel, smukke,” sagde jeg, og lagde på, hvorefter jeg lagde min telefon ned i lommen. ”hvem var det?” sagde Kenny, med et smil. Han var færdig med hans burger. ”det var Maja,” sagde jeg, og smilede tilbage. ”er det ikke irriterende, at være ven, med en belieber?” sagde Michael. Ham havde jeg fuldstændig, glemt alt om. ”nej, hun er faktisk sød, når hun ikke snakker om Bieber,” sagde jeg, og smilte til Michael. ”vi må nok hellere komme hjem,” sagde Kenny, og tog alt skraldet, og smed det ud. Jeg rejste mig, og gik ud, sammen med Kenny, efterfulgt af Michael. Kenny satte sig ind i bilen, men Michael stoppede mig. ”kan vi ses igen?” sagde Michael, med et skævt smil. ”det kan da godt ske,” sagde jeg, og smilede venligt. ”kan jeg ikke få dit nummer?” sagde han, og fandt sin mobil frem. ”jo,” sagde jeg, og tog imod hans mobil, hvor jeg skrev mit nummer, hvorefter jeg gav hans telefon tilbage til ham, igen. ”farvel,” sagde jeg, og satte mig ind i bilen, ved siden af Kenny. Han begyndte at køre, med et stort smil. ”hvad smiler du af?” sagde jeg, og slog ham på armen. ”fik du scoret?” sagde han, og kunne ikke lade vær med at grine lidt. ”hvad snakker du om, vi er bare venner. Desuden, har jeg lige mødt ham,” sagde jeg, og smilede til ham. ”du kan sikkert godt score ham,” sagde Kenny, og smilede, med blikket på vejen. ”sikkert…” sagde jeg, med en sarkastisk stemme. ”helt seriøst, det kan du,” sagde Kenny, og kiggede hurtigt på mig, me det alvorligt blik. ”det siger du jo,” sagde jeg, med en mistroisk stemme. ”du har aldrig set, hvordan alle drenge kigger på dig, eller efter dig, hver gang du går forbi,” sagde Kenny, med et stolt smil. ”nej, fordi drenge ikke lægger mærke til mig, eller også vil de kun være venner,” sagde jeg, som om det var indlysende. Kenny sukkede opgivende, men lod emnet lægge. Dejligt. Så kørte vi ellers hjem, i stilhed.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...