Dr. Bieber... JB!

Rose, er en der virkelig ikke gider Bieber. Men hun tager med hendes veninde hen til en radiostation, hvor Justin Bieber skal interviewes. Rose ender med at komme op til Justin, hvor hun bliver interviewet sammen med ham. De kommer op at skændes til sidst, og hun ender på forsiden af et sladderblad. Hun går hen og skal til mange interview af forskellige, i tv'et. Rose bliver mere og mere kendt, som den person, der hader Bieber allermest. Er det et image, der bliver ødelagt, hen af vejen?

35Likes
266Kommentarer
8733Visninger
AA

4. HVAD!?

Jeg åbnede langsomt mine øjne, og kiggede mig forvirret omkring. Hvor var jeg? Mit blik endte ved Kenny, der sad og sov, på en stol, ved siden af mig. Han holdte min hånd. Jeg smilede indvendigt, da jeg havde forfærdeligt ondt, i hele min krop. Så gik døren op, og Scooter kom ind. Han fik et chok, da han så, at jeg var vågen. ”hvordan har du det?” sagde han, og satte sig på den anden side, af min seng. ”alle tiders.. helved kan godt vente lidt,” sagde jeg, og smilede skævt, selvom det gjorde ret ondt. Okay, jeg havde det ikke alle tiders, jeg havde det faktisk af helveds til. Det var her Justin skulle komme gående ind, og synge Dr. Bieber, selvom jeg sikkert ville sige, at han skulle holde kæft og gå. Men den passede da ind. Jeg kunne ikke lide Justin, men Kenny var jeg vist blevet lidt knyttet lidt til. Lige da en tanke var passeret, kunne jeg mærke, en klemme min hånd. Jeg kiggede over på Kenny, der allerede kiggede på mig. ”ja, det er sådan overlevelse føles,” sagde Kenny, og smilede. Jeg kunne ikke lade vær med at smile til ham. ”hey for resten,” sagde Scooter, og fik min opmærksomhed igen. ”Ellen vil gerne have dig ind i hendes show i morgen,” sagde han, med et smil. ”det vil jeg da gerne,” sagde jeg, og smilede. ”du har jo forstuvet 2 ribben, en lille hjernerystelse, blå mærker overalt på maven, og din arm er i forbinding, fordi den er blevet skåret i. Er det nu også smart?” sagde Kenny, og så fik han min opmærksomhed. ”jeg er ligeglad, jeg overlever nok,” sagde jeg, og smilede. ”okay. Lægerne sagde, at du kunne komme hjem i dag, hvis du havde det godt,” sagde Kenny, med et smil, men havde alligevel et bekymret blik. ”jeg har det super,” løj jeg, med et smil. Godt nok havde jeg forbinding hele vejen opad min venstre arm, jeg havde blå mærker overalt på min mave, jeg havde forbinding rundt om mine ribben, men ellers havde jeg det fint. ”jeg henter lige en læge,” sagde Scooter, og gik. Han kom igen lidt efter, med en læge. ”hej med dig, du er Rose Valentine ikke også?” sagde lægen, med et venligt smil. Han stillede sig ved siden af sengen. ”jo, det er mig,” sagde jeg, og gengældte smilet. ”har du smerter nogen steder? Så kan vi give dig noget smertestillende med,” sagde han, og kiggede på mig, med et af de der sukkersøde smil. ”jeg har ikke specielt ondt nu, men jeg vil gerne have noget med, hvis det nu er det bliver for meget,” sagde jeg, selvom jeg helst ville have sagt, noget i retning af, JA! Jeg er ved at dø af den her smerte! Den er så irriterende dræb mig, jeg vil ikke leve med den! Men så ville jeg sikkert bare være kommet på et sindssygehospital. ”selvfølgelig. Hvis der ikke er andet, må du godt tage hjem, så snart du har lyst, du skal bare lige ned og sige det, i receptionen,” sagde lægen, og forsvandt. ”jeg vil hjem lige nu,” sagde jeg, og kiggede seriøst på Kenny og Scooter. ”dit tøj er blevet vasket,” sagde Kenny, og pegede ned i min fodende, hvor mit tøj lagde. Et par hullede bukser, og en T-shirt, hvor der stod: sick of love. Jeg rejste mig op, på vaklende ben, tog mit tøj, og gik ud på badeværelset. Jeg skiftede hospitalstøjet, ud med mit normale tøj. Så gik jeg ud igen. ”hvor er mine sko?” spurgte jeg, men fik hurtigt øje på dem. Mine sorte, slidte converse. Jeg tog dem hurtigt på, og gik med Kenny og Scooter, ned til receptionen. ”jeg vil gerne melde mig ud,” sagde jeg, og smilede til damen. ”hvad er dit navn?” sagde hun, og kiggede ligegyldigt på mig. Bare endnu en patient. ”Rose Valentine,” sagde jeg, og smilede venligt. Det ødelagde ikke mit humør. ”ja, du skal lige have det her med,” sagde hun, og gav mig nogle smertestillende piller. Jeg tog imod dem med et smil, og gik så ud, sammen med Kenny og Scooter. ”kører i mig så hjem?” sagde jeg, og kiggede på Kenny. ”ser du… Da du var ved… sagde du, at dine plejeforældre aldrig var der for dig, så… eh…” sagde Kenny, og undlod at sige ’dø’. ”hvad?” sagde jeg, og kiggede afventende på ham. Scooter, sukkede, og så vendte jeg mig mod ham. ”det han vil sige, er at alle dine ting, står inde på et værelse, i hans hus,” sagde Scooter, og smilede. ”hvad?” sagde jeg, og kiggede smilende på Kenny. HVOR FEDT! ” min bil holder lige herovre, lad os gå,” sagde Kenny, og sagde også lige hurtigt farvel til Scooter. Vi gik sammen over til hans bil, og satte os ind. ”nu da du er så skræmmende når du er sur, tænkte jeg, at du også kunne komme i lærer hos mig, som bodyguard?” sagde Kenny, og begyndte at køre. ”det vil være fedt,” sagde jeg, selvom jeg dog hellere ville have en bodyguard, og så synge, end at være en bodyguard. Et eller andet sted skulle man jo starte, ikke sandt? Kenny, stoppede foran et stort, rødt hus. Jeg steg måbende ud, og gik ind i huset, med Kenny bag mig. ”kan du lide det?” spurgte Kenny, og kiggede spændt på mig. ”lide det, jeg elsker de,” sagde jeg, og kiggede på ham, med et stort smil. ”der er også et rum med et klaver, guitar, trommer og mikrofon, da dine plejeforældre sagde, at du er meget musikalsk,” sagde Kenny, og viste mig op af trappen, og så den første dør til højre. Det var et stort, hvidt rum, hvor der var klaver, guitar, trommer og mikrofon, som Kenny havde sagt. Jeg satte mig straks hen til klaveret, og fik en inspiration, til en sang. ”Kenny, har vi ikke noget papir og en blyant?” sagde jeg, og kiggede smilende på ham. ”jo da,” sagde han, og forsvandt. Lidt efter, kom han tilbage, med et stykke papir, og en blyant. Jeg begyndte straks at skrive. Det tog mig omkring en time, at skrive teksten, og finde en melodi. Jeg begyndte stille at spille melodien, og sang så også lidt efter.
I’m looking you in the eyes
Yeah, you think you are so nice.
But I’m nicer and I kick your but
You don’t know how to look this hot.

Well… behind the attitude
There’s a heart
I only get this mood
To keep everyone apart
But behind this attitude
There’s a heart
Yeah, I’m not being that smart.

I hold the tears deep inside
Yeah, I’m just trying to hide
Ho-how breakable I really are
But it’s a really, really tough, tough war.

Well… behind the attitude
There’s a heart
I only get this mood
To keep everyone apart
But behind this attitude
There’s a heart
Yeah, I’m not being that smart.

You can’t read my poker face
Yah, you think I’m out of space
But I’m just trying not to cry
When I’ll answer you why.

Well… behind the attitude
There’s a heart
I only get this mood
To keep everyone apart
But behind this attitude
There’s a heart
Yeah, I’m not being that smart.

Behind this tough attitude there is a heart…x2

Well… behind the attitude
There’s a heart
I only get this mood
To keep everyone apart
But behind this attitude
There’s a heart
Yeah, I’m not being that smart.

Jeg stoppede sangen, og smilede selvtilfreds. Jeg lod sangen ligge, sammen med noderne. Så gik jeg nedenunder, hvor Kenny stod i køknet, og lavede mad. Det var virkelig mærkeligt at kigge på, da Kenny var ret stor. Jeg betragtede ham, indtil han blev færdig. Han skulle lige til at råbe, da han så mig, og hoppede så en meter op i luften, af forskrækkelse. Jeg kunne ikke lade vær med at grine, da jeg satte mig ved bordet. Han havde lavet pizza. Det smagte virkelig guddommeligt. Jeg var bare også virkelig smadret, så da vi havde spist, viste Kenny mig op på mit værelse. Det var virkelig stort, og så var væggene lyseblå. Der var et gigantisk skab, og en god udsigt. Jeg smed mig i sengen, og smilede til Kenny. ”godnat,” sagde jeg, og lukkede mine øjne. ”godnat,” hørte jeg Kenny sige, inden jeg kom ind i drømmeland.

Skriv gerne hvad i synes om sangen;)
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...