Dr. Bieber... JB!

Rose, er en der virkelig ikke gider Bieber. Men hun tager med hendes veninde hen til en radiostation, hvor Justin Bieber skal interviewes. Rose ender med at komme op til Justin, hvor hun bliver interviewet sammen med ham. De kommer op at skændes til sidst, og hun ender på forsiden af et sladderblad. Hun går hen og skal til mange interview af forskellige, i tv'et. Rose bliver mere og mere kendt, som den person, der hader Bieber allermest. Er det et image, der bliver ødelagt, hen af vejen?

35Likes
266Kommentarer
8741Visninger
AA

18. Greyson Chance.

Da Kenny var taget af sted, og havde taget Vanessa med sig, satte jeg mig foran computeren, og gik ind på youtube. Jeg ville gerne høre noget musik. Jeg søgte på skyscraper – Demi Lovato, og fandt den hurtigt. Jeg sad og nynnede lidt med, og tjekkede kommentarerne, da jeg så en video, af mig, til Justin koncert. Der stod som overskrift: Rose Valentine synger skyscraper! Jeg klikkede ind på videoen, og blev helt overrasket, da jeg så, at den havde omkring 3 mio. views. 7,564 synes godt om, og 112 synes ikke godt om. Jeg startede videoen. Den var taget fra lige da jeg startede introen til sangen. Jeg sad og lyttede til sangen, og blev enig med mig selv om, at det lød forfærdeligt. Jeg kiggede ned på kommentarerne, og blev helt overrasket, over hvor positive de var. Der stod ting som: hvor er det fantastisk, og jeg vidste ikke hun kunne synge, og jeg troede kun hun kunne svine Bieber til. Jeg kunne ikke andet end at smile. Jeg slukkede computeren, og gik så bare lidt rundt, indtil det bankede på døren. Jeg gik nedenunder, og åbnede døren. Jeg havde nær tabt underkæben, hvis ikke det var fordi, at jeg havde en sådan god selvkontrol. Foran mig, stod Greyson Chance, sammen med en eller anden mand! Jeg måtte have lignet ét stort spørgsmålstegn, for Greyson begyndte at grine lidt. ”hej, du er Rose Valentine, ikke rigtigt?” sagde Greyson, og rakte sin hånd frem. ”ja, hvis du er Greyson Chance,” sagde jeg, og tog imod hans hånd. Vi gav hinanden hånden kort, og smilede så bare. ”ser du, mig og min manager, har haft snakket lidt, og vi er blevet enige om, at selvom jeg ikke er ret gammel, så vil jeg gerne være din manager, hvis du altså vil,” sagde Greyson, med et stort smil. Så det var hans manager, han havde med. Denne her gang, havde jeg ikke selvkontrol, jeg tabte underkæben. Greyson grinte lidt af mit ansigtsudtryk. ”undskyld, jeg mener… det er altså heller ikke hver dag, at ens idol, kommer gående forbi, og lige siger, at han vil være min manager,” sagde jeg, og gengældte smilet. ”idol. Det kunne jeg godt vænne mig til, at høre,” sagde Greyson, med et drilskt smil. ”det kunne du sikkert. Vil i ikke med ind?” sagde jeg, og åbnede døren lidt mere, og trådte til side, så de kunne komme ind, allerede inden de svarede. ”selvfølgelig,” sagde Greyson, og så gik de begge ind. Jeg lukkede døren efter dem. Jeg fulgte efter dem ind i stuen, hvor de begge satte sig i sofaen. Jeg stod bare foran dem, og smilede stort. Og jeg mener, virkelig stort. Det gjorde helt vildt ondt i mine kinder, men mit idol, stod lige foran mig! ”men hvad siger du så? Altså, jeg får selvfølgelig hjælp af min manager, så du skal ikke være bange for, at det hele går galt,” sagde Greyson, med et smil. Jeg overvejede det et øjeblik, men kom så frem til et svar. ”det vil jeg gerne,” sagde jeg, selvom jeg helst ville sige nej. Hvad ville Kenny sige til det? Men så tænkte jeg på mine forældre, jeg ville gerne gøre dem stolte. Så jeg var glad for, at jeg sagde ja. ”super,” sagde Greyson, og gav mig et kram. Hans manager havde været tavs hele tiden, men nu smilede han. ”du skal bare møde op i morgen, i det her studie,” sagde Greysons manager, og gav mig en lap papir, hvor der stod en adresse på. ”okay, tak,” sagde jeg, med et smil. ”kan jeg ikke være her, i lidt tid?” sagde Greyson, og smilede sødt til mig. ”jo da, jeg kan sagtens køre dig hjem,” sagde jeg til Greyson, med et venligt smil. ”så kører jeg bare nu,” sagde hans manager, og gik ud af stuen. Man kunne høre ham åbne døren, og lukke den igen, efter sig. Så stod mig og Greyson bare og smilede, til hinanden. ”jeg elsker dine sange,” sagde jeg, og afbrød den akavede stilhed. ”tak, og du synger altså virkelig godt! Har du et klaver, eller sådan noget?” sagde Greyson, med et sødt smil. ”ja, kom med,” sagde jeg, og gik ind i rummet, med musikinstrumenter. Jeg tror bare jeg kalder det musikrummet. Da vi kom derind, kunne jeg se, at Greysons smil blev større, end det allerede var. Jeg satte mig hen ved klaveret. Greyson tog en stol, og satte sig overfor mig, så han kunne kigge på mig. ”prøv at spille for mig?” sagde Greyson, og smilede et charmerende smil. ”okay, har du noget specielt i tankerne?” sagde jeg, og sendte ham et lige så charmerende smil. ”hvad med fire? Det er en jeg også har lavet,” sagde Greyson, med et flirtende smil og blik. ”jeg elsker den sang,” sagde jeg, og sendte ham et flirtende blik. Okay, jeg er 3 år ældre end ham, men han er da for lækker. Og så er han venlig, og startede også med at flirte. Jeg begyndte at spille, og sang så. Jeg havde øjenkontakt med Greyson hele tiden. Vi sendte hinanden flirtende blikke, indtil sangen sluttede, og de sidste toner, blev hængende i luften. ”du synger bare så godt. Jeg er så glad for, at jeg er din manager,” sagde Greyson, med et stort smil. ”tak,” sagde jeg. Og rødmede?! Wtf!? Det gik dog over lidt efter, og så sad vi bare og snakkede. Bare lidt om løst og fast. Indtil vi blev afbrudt, ved at Justin, Chris, Chaz og Ryan, kom ind af døren. Justin havde selvfølgelig krykker. Dem havde han da ikke haft tidligere, på dagen? Lige meget.
Justin’s synsvinkel.
Rose sad ved klaveret, overfor Greyson Chance, hvis jeg ikke tog meget fejl, da vi kom. Chris ville simpelthen bare herhen, så vi var taget herhen. Caitlin var hos en veninde, så hun kunne ikke komme med. Men jeg indrømmer, at jeg blev lidt jaloux, da jeg så Rose sidde overfor Greyson. Det var dér, som jeg burde sidde. ”hej Rose,” sagde Chris, eller, næsten råbte. ”hej Chris,” sagde hun, og grinte lidt. ”Greyson, det her er Chris, Chaz, Ryan og Justin, og hvad de laver her, kan jeg så ikke svare dig på,” sagde Rose, og pegede på os, én efter én, og smilede så til sidst et charmerende smil, til Greyson. Det var som om smilet brændte ind i min sjæl, selvom det ikke var til mig. Det var til Greyson. Denne her gang, var jeg ikke lidt jaloux, jeg var meget jaloux. Jalousien fyldte hele mit sind, og gav mig en bitter smag i munden. ”Chris, Chaz, Ryan og Justin, det her er Greyson, og hvad han laver her, kan jeg godt svare på. Greyson er blevet min manager, og vil hjælpe mig, med at komme frem i verden,” sagde Rose, og der brød min verden sammen. Manager? Det havde mig og Scooter tænkt os at spørge, om vi ikke kunne blive. Så kunne jeg kigge på hende, så tit jeg ville. Nu var det Greyson, der kunne kigge på hende, så tit han ville. Og tro mig, allerede dér, havde han svært ved, ikke at kigge forelsket på hende, så han ville sikkert stirre på hende, så tit han kunne komme til det. Det gjorde mig rasende, han skulle ikke komme her, og tage min pige fra mig! Godt nok var hun ikke helt min, men det ville hun blive. Det skulle hun blive. Jeg kiggede over på Chris, der også så lidt jaloux ud. Var han også forelsket i hende? Hvis han var, var han ikke en god ven. Jeg blev forelsket i hende først, derfor er hun min. Jeg kunne flå hovedet af Greyson, men dækkede mit raseri, med et smil. Et meget falskt smil. ”jeg må nok hellere komme hjem. Du kunne godt køre mig hjem, ikke også?” sagde Greyson, og kiggede flirtende på Rose, da hendes blik, mødte hans. ”de kan jeg nok godt,” sagde Rose, og kiggede på os andre. ”jeg kan da godt køre ham hjem,” hørte jeg en stemme sige, og blev helt overrasket, da jeg fandt ud af, at det var min. Den lød helt forkert, alt for sød. Hvis min stemme skulle lyde som jeg havde det, ville den være fyldt med had. ”okay,” sagde Greyson, og smilede venligt til mig. Godt nok havde jeg mit ene ben i gips, men jeg kunne godt bruge den. Det måtte jeg også gerne, bare ikke for tit. Rose og Greyson rejste sig op, og gav hinanden et kram, og hvis jeg så rigtigt, kyssede de også hurtigt hinanden på kinden. ”vi ses i morgen,” sagde Rose, til Greyson, med et stort smil. ”det gør vi,” sagde han, og så gik mig og Greyson, ud i min bil. Vi satte os begge ind, og spændte vores seler. Greyson gav mig adressen, og så kørte jeg ellers af sted. Da vi var kørt et stykke tid, åbnede jeg munden, og sagde noget, som var alt andet end pæne ord.
Greysons synsvinkel.
Jeg kunne ikke få Rose ud af hovedet. Jeg havde set de interviews hun havde været til, hørt de ti radioen, og hørt hende til Justin’s koncert. Hun var bare fantastisk! Hendes søde smil, hendes flotte øjne, og hendes skinnene hår. Jeg kunne næsten ikke tage øjnene fra hende. Hun var jo gudesmuk! Lige da jeg så hende, blev jeg mundlam, og grinte helt, over de sommerfugle, der kildede min mave. Hun havde ikke kigget på mig, som om jeg var dum, men tøede dog lidt op. Ingen af mig eller Justin sagde noget, indtil han brød stilheden. ”du holder dig fra Rose,” sagde han, med en stemme, så fyldt med had, at det gjorde mig bange. ”h-hv-hva-hvad mener du?” stammede jeg, og kiggede bange på ham. Han kiggede heldigvis på vejen, så jeg fik ikke et dræberblik. ”hun er min, okay?” sagde Justin, med en irriteret stemme. ”din? Er i da kærester?” sagde jeg, og kiggede forvirret på ham. Han måtte for guds skyld, ikke sige ja! Han vred sig lidt forlegent i sædet, inden han svarede. ”nej, men… Jeg elsker hende virkelig,” sagde Justin, med en hård stemme. Ih ja, det lød virkelig som om, han var forelsket. ”det gør jeg også,” sagde jeg, stadig med en bange stemme. Den skælvede en smule, men ikke mere, end jeg gjorde indvendigt. ”jeg har kendt hende i længere tid end dig, og kæmpet en smule mere,” snerrede Justin, af mig. ”ja, men derfor er hun ikke din,” sagde jeg, med en usikker stemme. Han var virkelig skræmmende. ”du. Holder. Dig. Fra. Hende.” sagde Justin, gennem sammenbidte tænder, og stoppede så bilen. Jeg så, vi holdte foran mit hus. Jeg sprang ud af bilen, inden jeg blev nødt til at svare. Jeg vidste, at jeg ville komme til at kæmpe for hende, men det ville jeg gøre. Jeg ville kæmpe for min kærlighed, til Rose Valentine.

Justin’s synsvinkel.
Greyson steg ud af bilen, uden at svare, og så kørte jeg ellers tilbage mod Roses hus. Mens jeg kørte, tænkte jeg på, om jeg kun ville have Rose, på grund af konkurrence. Om konkurrence ville overvinde min kærlighed, og jeg så kun ville have Rose, som et trofæ. Jeg blev ved med at tænke, selv da jeg gik ind i Roses hus, indtil jeg fandt dem i stuen. Men da jeg så Rose, fandt jeg svaret. Nej, jeg ville altid elske Rose. Bare at se hende, fik min mave til at blive fyldt med sommerfugle. Jeg kunne ikke holde ud at tænke på, hvordan det ville være, at kysse hendes rosa læber, hvor hun rent faktisk kyssede med. Hvordan det ville være, at være hendes kæreste. Men mit hjerte sank i livet på mig, da jeg tænkte på Greyson. Den måde hun kiggede på ham, gjorde én ting klart. Hun kunne lide ham. Men jeg ville kæmpe for min kærlighed, uanset hvad der skulle til, ville jeg kæmpe for min kærlighed. Min kærlighed, til Rose Valentine.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...