Your world - is my world ◇ JDB

Alana Aimee Stevens er lige fyldt de sytten år. Hun lever sit liv i USA, hvor hun bor med hendes storebror, far og hendes mor fra Hawaii, hvor hun også selv er fra. Alana havde en tvillingesøster, Alika, som var hende meget tæt, men hun døde i en bilulykke, hvor føren var deres storebror Kale. Derfor er Kale nu blevet meget overbeskyttende overfor Alana, som kalder sig Aimee, men det tænker hun ikke så meget over. Det eneste hun tænker på er hendes sangskrivning, som hun bruger meget lang tid på.

129Likes
507Kommentarer
17671Visninger
AA

11. Justins synsvinkel

Jeg satte mig på den ene ende af sofaen, faktisk den eneste sofa inde i lokalet. Pigen som jeg ikke kunne huske hvad hed, satte sig på den anden og så ikke særlig glad ud. Hun stirrede i hvert fald ned på det træ' gulv og jeg kunne lige glimte nogen tårer i øjenkrogen. "Hvad sagde du nu, at du hed?" spurgte jeg, for at sætte en samtale i gang. Hurtigt fjernede hun hendes blik fra gulvet og kiggede nu på mig med hendes mørkebrune øjne, i modsætningen til mine, som var meget lyse.

"Aimee" mumlede hun stille, og legede lidt med noget hun havde i hendes hænder.

"Hvor lang tid har du skrevet sange?" spurgte jeg. Nysgerrigheden tog over mig, og vi skulle jo alligevel også "lære" hinanden bedre at kende, nu når jeg skulle synge hendes sang.

"Siden jeg kan huske" svarede hun tilbage.

"Fortæl lidt om dig selv" sagde jeg og lænede mig tilbage i sofaen og betragtede hvert enkelt bevægelse hun foretog sig.

"Hvad vil du vide?" spurgte hun helt roligt og stirrede nu igen på mig med hendes øjne. De var kønne, det var slet ikke det - men der var alligevel et eller andet ved dem. Hun virkede også til at være en person, der var nede på jorden.

"Bare .. jeg ved det ikke.. Fortæl bare lidt" sagde jeg usikkert, og drejede mig sådan på sofaen, så jeg sad overfor hende.

"Jeg ved det ikke rigtig" mumlede hun usikkert, og legede igen med det hun havde i hånden.

"Hvad med ..." begyndte jeg og prøvede at tænke mig om, og finde noget. "Synge en af dine sange?" afsluttede jeg, og smilte et lille smil. Dog var det usikkert, men jeg synes da alligevel det var en god idé, at høre nogen andre af hendes sang tekster.

"Har du en guitar?" spurgte hun, og afslog ikke forstlået, som jeg ville have troet, hun ville gøre. Jeg nikkede, og gik hen til den anden ende af lokalet og hentede en guitar til hende. Det var faktisk min egen guitar. Hun pillede lidt ved stængerne, og satte sig til rette, derefter begyndte hun langsomt med at synge. Men dog stemmede hendes knækkede allerede ved første vers.

"Would you know my name, If I saw you in heaven? Would it be the same, If I saw you in heaven? I must be strong" i det hun sang "I must be strong" knækkede hendes stemme fuldstændig sammen. Hun sang ikke mere, men hulkede i stedet, og jeg sad bare forvirret, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre.

"Aimee, right? Er du okay?" spurgte jeg forsigtigt og rykkede mig tættere på hende. Hun nikkede, og tørrede nogen tårer væk, før hun igen fortsatte. Hun spillede på guitaren, samtidig med at man kunne høre hendes stemme i hele lokalet, og det gav flere gange ekko. Hun kunne i hvert fald godt synge.

"And carry on, Cause I know I don't belong. Here in heaven. Would you hold my hand. If I saw you in heaven? Would you help me stand. If I saw you in heaven? I'll find my way. Through night and day, 'Cause I. know I just can't stay." mere sang hun ikke, da hun igen brød sammen. Denne gang valgte jeg at gøre noget, og jeg tog guitaren væk og stilte den pænt op af bordet og længe varede det ikke før hun slog armene om mig og hulkede i mine skuldre. Det var egentlig mærkeligt, når jeg ikke havde kendt hende i lang tid, og at vi bare nu stod og krammede hinanden, men jeg havde virkelig dårlig samvittighed lige nu. Jeg havde bedt hende om at synge en sang for mig, og hun havde så valgt en sang - som hun måske ikke burde, og nu græd hun - på grund af mig. Få sekunder efter trak hun sig væk og tørrede tårerne fra hendes kinder.

"Undskyld" mimede hun så. Jeg nikkede som et tegn på at det var okay.

"Vil du fortælle mig, hvorfor du græd?" spurgte jeg, da nysgerrigheden endnu engang tog over mig. Men helt ærligt, hun græd foran en helt fremmede.

"Min.. jeg .. mistede min søster" stammede hun, og tårerne væltede endnu engang ned af hendes kinder. Jeg tog en hånd op til hendes ene kind, og tørrede nogen af hendes tårer væk med min hånd.

"Og sangen var skrevet til hende?" gættede jeg. Hun nikkede.

"Men .. undskyld mig" sagde hun og så lige pludselig panikslaget ud. Få sekunder efter hørte jeg så en dør lukke, hvilket ville betyde, at hun var gået - men hvor hen, havde jeg ingen anelse om.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...