Justin Bieber - ”It’s a big, big world. It’s easy to get lost in it”.

*Kærlighed er som sæbebobler. Det tager ingen tid at opbygge kærligheden, men til gengæld er det ligeså hurtigt som at prikke til en bobbel, så er kærligheden ødelagt*. Justin mister Aisha, sit livs største kærlighed, i en slags ulykke. Minder og flahsbacks afleder Justin, og Aisha forstyrre hans koncentration, så han beslutter sig for at komme over hende. Men sker det overhovedet?

35Likes
330Kommentarer
5942Visninger
AA

7. 7 - Gråd og smerte

Samme aften.

Aisha lå under mig, og min krop var presset tungt ned af hende. ”Du maser mine bryster, Justin”, mumlede hun og puffede til mig et par gange. Jeg grinte sjovt og kyssede hendes kraveben blidt. ”Flyt dig”. Jeg gjorde, som hun sagde og satte mig ned på gulvet, så hun fyldte hele sofaen. ”Skal jeg bære dig op i sengen?”, spurgte jeg med lukkede øjne og lænede hovedet tilbage af træthed, da jeg ikke havde sovet, siden jeg vågnede klokken 6. Det ville sige, jeg ikke havde sovet i snart 24 timer. ”Ellers tak, smukke. Du kan jo knap nok holde dig selv vågen”, sagde hun og rejste sig. Vi gik sammen op på værelset og smed os udmattede i sengen på samme tid. ”Godnat”, mumlede jeg træt. Jeg havde ikke rigtig kontrol over mine bevægelser, da jeg var meget træt og helt væk, men jeg trak sløvt tæppet op over os. Hvis vi sov med dyne, ville vi nok dø af varme, fordi det var sommer og varmt indenfor. Aisha bevægede sig i lang tid, og det irriterede mig grænseløst. ”Hvad laver du?”, spurgte jeg og åbnede øjnene. ”Tager min bh af”, mumlede hun pinligberørt. ”Hvorfor?”. ”Du ved, jeg aldrig sover med bh, søde ven. Metallet under kopperne, giver enten allergi, eller også får man kræft”, sagde hun og lagde sig ind til mig, efter hun, masede sin sexede bh under sin pude. ”Godnat prinsesse”, mumlede jeg utydeligt og sniffede til hendes hår. ”Jeg elsker dig, Justin. Selvom du er en idiot nogle gange, så vil jeg altid elske dig”, hviskede hun mod min nøgne brystkasse, så hendes brændende læber ramte min hud. Uha, den sved. ”Undskyld”, sagde jeg endnu en gang og smuttede min hånd ind under hendes T-shirt på hendes ryg. Jeg gned blidt mine fingre mod hendes nøgne, bløde og glatte ryg, som var varm. ”Jeg har tilgivet dig, søde. Få nu noget søvn, så du ikke falder om af søvnmangel i morgen”, sagde hun blidt og fangede mit halvdøde blik. ”Godnat, Aisha. Sov godt og drøm sødt om mig”, sagde jeg og tilføjede langsomt det sidste med et lille smil. ”Det vil jeg altid. Godnat”.

 

”Justin? Er du okay?”, kunne jeg høre en stemme sige samt nogle små rusk i min skulder. ”Justin, for helved!”. Jeg kneb mine øjne hårdt i og kunne mærke svimmelheden skylle ind over mit hoved. ”Stop”, sagde jeg skarpt, da Miley blev ved med at ruske i mig. Jeg fejede hendes hånd væk og kunne se normalt igen, da jeg blinkede få gange. Vi sad stadig foran Aisha’s grav, og solen var ved at gå ned, så himlen havde en smuk orange og lyserød farve. ”Du stenet ud i luften. Du freaker mig ud, Justin”, mumlede Miley og kløede sig lidt i håret. Jeg svarede ikke, men gloede på navnet ’Aisha’. ”Du skal ikke tage det hårdt, Justin, men… Du er nød til at give slip og komme videre. Du kan tage den tid, du har brug for, men du skal videre i livet”, sagde hun forsigtigt. Jeg drejede langsomt mit hoved og kiggede på hende med vrede øjne. ”Hvis du havde mistet din kæreste, fordi han var blevet myrdet, ville du nok føle det samme, som jeg. Jeg elskede Aisha, det gør jeg stadig, men jeg kan ikke bare give slip på hende. Hun var en stor del af mit liv, og jeg troede, jeg ville tilbringe resten af mit liv sammen med hende, om jeg så mistede fans eller ej!”, sagde jeg spydigt og skar tænder, imens tårerne banede sig ned af mine varme kinder. ”Jeg mente det ikke på den måde”, sagde hun stille og holdt øjenkontakten. ”Hvad vil du gøre, hvis du mister Liam?”, spurgte jeg koldt og ignorerede hendes kommentar. ”Just…”. ”DU VILLE NOK REAGERE PÅ SAMME MÅDE, SOM JEG, SÅ HOLD OP MED AT SIGE, JEG SKAL KOMME OVER AISHA’S DØD!”, råbte jeg og holdt mit hoved ned i mine hænder. En stor og smertefuld klump samlede sig i min strube, og jeg kunne snart ikke se mere, da tårerne dækkede for mit syn. ”Justin”. Miley lagde en arm om min skulder, imens jeg hulkede og græd ned i hendes skulder, som et pattebarn. ”Und… Undskyld”, stammede jeg og gravede mit ansigt ned i hendes skulder. ”Det er okay. Tænk ikke på det mere”, sagde hun stille og strøg min ryg igen og igen. Miley var ældre end mig, så jeg følte mig pinlig berørt, fordi jeg sad og tudede ud over hendes skulder. ”Skal vi gå nu?”, spurgte hun. Jeg trak mig væk, tørrede mine øjne og kinder og kiggede på blomsterne, som jeg ikke havde lagt på graven endnu. ”Jeg bliver her et stykke tid endnu. Du må gerne gå, hvis du vil”, mumlede jeg. Hun krammede mig hurtigt og rejste sig. ”Vi ses, makker. Jeg kommer igen i morgen, hvis du har tid”, sagde hun og skulle til at gå. ”Miley”, sagde jeg, og hun vendte sig om. ”Undskyld. Og mange tak, fordi du prøver på at få Den Gamle Justin tilbage”, sagde jeg og smilede et strålende smil til hende. Hun smilte hurtigt tilbage og gik sin vej.

Jeg sukkede og lagde blomsterne tæt på stenen, som vat en meter fra mig. Hvis al den jord ikke var under mig, ville jeg nok sidde på den del, hvor hendes skinneben var. Jeg smilte lidt for mig selv og lod mine udstrakte fingre, strejfe stenen og der, hvor hendes smukke navn stod. ”Jeg savner dig hver eneste dag, Aisha. Dit smukke ansigt, dine bløde læber, dine fantastiske øjne, dit søde smil. Og… Bare dig”, sagde jeg stille og smilede et nervøst og svagt smil, der ikke blev andet end en grimasse. ”Jeg ville ønske, du var her sammen med mig. Vi kunne have været sammen hele tiden. Bare os to. Som du var, kunne vi dovne i sengen dagen lang og spise pizza og se din ynglings film. Holde i hånden og kysse på stranden, hvis jeg tog dig med på en ferie. Det lyder nok… Langt ude, men jeg ville have dig som min dejlige kone. Som Aisha Bieber, min fantastiske kone. Jeg ville have dig til at bære mit første barn, mit andet barn og måske mit tredje barn. Vi kunne have været sammen for evigt, og vi kunne være gamle sammen…”. Min stemme døde hen, da det gik op for mig, hvor sjovt det var. Hun ville altid have børn, når hun blev voksen, for hun elskede børn. Men det var umuligt nu.

”Jeg elsker dig. Jeg har hele tiden elsket dig, også hvis vi havde store eller små skænderier, har jeg altid elsket dig. Du lovede mig, du aldrig ville forlade mig. Du lovede, du ville være sammen med mig for evigt. Du lovede... Aisha.”, hviskede jeg. Endnu en gang flød tårerne ned af mine kinder og ramte det lune græs, der kildede under min ene hånd, som jeg støttede mig til. Alt det jeg sagde, var sandt. ”Undskyld for at være en idiot og for at få dig til at græde så mange gange, fordi jeg har været egoistisk”. ”Jeg vil ønske, du kunne komme tilbage og være sammen med mig. Jeg vil ønske, det aldrig var sket”. Mine hulk brændte i mit bryst og sendte kuldegysninger ned af hele min krop. Jeg snøftede flere gange og lod mine negle borer sig ned i græsset. ”Det gør ondt, Aisha. At tænke på dig og vide, at du aldrig kommer tilbage og vil være væk for altid. Men du har en speciel plads i mit hjerte. Du ejer mig hjerte… Eller ejede”, fortsatte jeg og lagde min hånd på brystkassen, hvor mit hjerte bankede ophidset under min skjorte. ”Jeg kan ikke komme videre, det gør for ondt”. Det gjorde nok mere ondt, da hun blev… Myrdet og tortureret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...