Englen og dæmonen

Megan er en normal skolepige på 16år, eller det troede hun i hvert fald. Hun begynder at kunne gøre ting, ingen normale mennesker kan. To nye drenge begynder i hendes klasse, og de har begge en interesse for Megan. Problemet er bare, at de ikke er normale drenge. Følg med i hvordan Megan's liv tager en uforventet drejning.

20Likes
70Kommentarer
4323Visninger
AA

11. Kapitel 11

Det var koldt. Kun dryppende vand kunne høres. Lugten af kloak, urin og en anden ukendt lugt, dominerede luften herinde. Den ukendte lugt virkede bekendt, men alligevel ikke. Der var ingen vinduer. Alt var mørkt. Hvor var jeg? Jeg rejste mig op fra det kolde betongulv, men blev hurtigt trukket tilbage. Jeg kunne mærke en genstand på mine håndled. Det var håndjern, men bredden var længere og tykkelsen var større. De var ikke almindelige håndjern. Hver gang jeg lavede nogle voldsomme bevægelser, kom der stød. Jeg turde ikke bevæge mig. Tårerne pressede på, men jeg holdte dem inde. Kidnapperne skulle ikke have tilfredsheden af at se mig bryde sammen. Det var først nu, det hele kom tilbage. Daten med Jake. JAKE! Jeg fik det dårligt indeni. Tanken om, at der var sket Jake noget, var uudholdeligt. Hvordan kunne jeg glemme ham så let? Jeg kunne høre én trække vejret. Jake? Var han her? ”Jake?!” Der blev tændt for lyset. Jeg blinkede nogle få gange. Jeg skreg. Foran mig, var der et syn, som jeg aldrig nogensinde i mit liv kunne forstille mig, ville ske for netop mig. Jeg prøvede at komme tættere på væggen, end jeg allerede var. Endelig kunne jeg genkende den ukendte lugt. Det var lugten af et råddent menneske. Der var blod over det hele. Urin lå i pytter rundt omkring og ligene lå ovenpå hinanden i et hjørne. Rummet var på størrelse med at almindeligt hus. Væggene som før var grå, var nu dækket med rødt. Den tunge metal dør blev åbnet. To mænd i tredverne, stod i døråbningen. Deres øjne var nærmest sorte, kolde og tomme. Bare ved at kigge dem i øjnene, kunne give enhver lyst til at løbe skrigende væk.  De var begge klædt i en sort t-shirt, militærbukser og militærstøvler. Deres udseende, var ikke et kønt syn. Den ene havde forbrændt det halve af hans ansigt, mens den anden havde en skæv næse med et stort og grimt ar, tværs gennem hans ansigt. Manden med det grimme ar låste håndjernene op, mens den anden mand holdte fast i mig. Selv deres berøring gav mig kuldegysninger.

De havde ført mig ind i et andet rum og havde endnu en gang lænket mig. Belysningen var dæmpet. Adskillige stearinlys var placeret på et slags alter og omkring det. Rummet havde trægulv og sort malet vægge. Symboler var tegnet med rødt maling. Håber jeg. Jeg observerede rummet og håbede desperat på at finde en flugt vej, men den eneste vej ud, var den vej, jeg kom ind. Jeg begyndte at kunne dufte en sødlig duft. Mine øjne havde lyst til at lukke i, men jeg kæmpede hårdt imod. Alt begyndte at virke tåget og til sidst, begyndte jeg at se dobbelt. Søvnen begyndte at vinde, men før den vandt, kunne jeg høre lyden af høje hæle gå i mod mig.

Lugten af noget stærkt og surt, vækkede mig op. Mine øjne vandrede omkring. Jeg var omringet. Der var omkring tredve eller flere, som var klædt i sort silke kutter. Deres ansigter var godt gemt, kun deres hænder kunne ses. Det var først nu, jeg opdagede en kvinde med en sort smuk kjole. Hendes udseende var alt andet end grusom. Hun var den smukkeste kvinde, jeg nogensinde havde set. Hendes smukke sorte hår, som gav et blåligt skær, perfekte hud og krop, kunne få enhver gift mand til at droppe deres koner og være hendes egen personlige tjener. Hvis det ikke havde været for hendes sadistiske smil og kolde og tomme øjne, ville jeg tro, at hun var guds gave til mænd. De gode tanker om hende forsvandt hurtigt fra mit hoved. ”Det er en skam, at en smuk pige som dig skal være det næste offer”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...