Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
270673Visninger
AA

9. Kap. 9

Jeg vågnede med et brag. Av! Jeg faldt ud af min seng. Jeg lå bare og stirrede op i loftet i en halv time. Klokken var 7 om morgenen og jeg skulle til at gøre mig klar. Sangindspilningen var allerede klokken 9. Jeg tog et bad, fandt et par gamacher og en lang t-shirt og tog min sneakers på. Jeg spiste hurtigt min morgenmad også var jeg kørt. Kedeligt vejr. I dag var det første gang jeg skulle hjem til Mike. Han har lige købt et nyt hus, hvor han, hans kone og deres to børn kunne bo. Han købte også det hus for min skyld. Hver gang jeg skulle indspille en sang skulle jeg køre 2 timer. Så i stedet købte han huset, fik hjemmestudio og jeg har kun 30 min derhen. Jeg kørte ind ad in indkørslen, stod ud af bilen og gik hen til hovedøren og bankede på. Lidt efter blev døren åbnet.
”Katrine” Sagde Mikes kone, Ann.
”Hej Ann” Sagde jeg. Hun gav mig et kram.
”Hvordan går det?” Spurgte hun og lukkede mig ind og lukkede døren efter mig.
”Det går rigtig godt.” Sagde jeg og smilede.
”Det var godt.” Sagde hun og smilede igen.
”Mike!” Hun kaldte på Mike og han kom slentrende ned af trappen.
”Katrine hvor det godt at se dig.” Sagde han og smiledesmilede og kom hen og gav mig et kram.
”I lige måde.” Grinede jeg.
”Nå, ikke tid til at sludre, hvis du skal være hjemme klokken 17.00. Kom med mig.” Sagde han. Jeg fulgte efter ham ned i kælderen og ind i et lydisoleret rum. Wow! Det her studie er meget større end det vi brugte før. Han pegede på der, hvor jeg skulle gå ind.
”Okay du går bare i gang” Sagde han og smilede.
Jeg gik ind i rummet hvor mikrofonen stod. Melodien begyndte.

Jeg var hjemme klokken halv 6. Lidt senere end jeg havde regnet med, men der var stadigvæk en time til at Justin kommer. Jeg tog et hurtigt bad og fandt bare et par lårkorte shorts og en sort top. Jeg tog lidt make-up på og tog så mine ballarinaer på. Klokken var halv 7 og jeg gik ud og låste døren. En flot ferrari kom ind ad indkørslen. Jeg gik ud til bilen og åbnede døren.
”Hej” Justin smilede stort til mig.
”Hej” Sagde jeg smilede igen.
”Nå, hvad er det så vi skal.” Spurgte jeg. Jeg håbede ikke at det var noget alt for fint for jeg har ikke noget pænt tøj på...
”Vi skal hjem til mig” Sagde han og og grinede.
”Du havde ikke forventet noget stort vel?” Spurgte han og så undrende på mig.
”Egentlig ikke. For mange fans, gir' mig klaustrofobi. Og nu har jeg heller ikke lige det pæneste tøj på.” Sagde jeg og smilede til ham.
”Det klæder dig” Sagde han sødt og kiggede mig ind i øjnene, men kiggede så ud af forruden og trykkede på speederen.
”Skal vi ikke høre noget musik?” Spurgte jeg og ville bryde tavsheden.
”Jo. Hvad vil du høre?” Spurgte han
”Ehm hvad har du?” Spurgte jeg. Han trykkede på on/off knappen og der kom musik. Det var vist radio.
”Det er en god sang” Mumlede jeg og Justin skruede op.

”Baby are you down, down, down, down, down, dooooooown, doooooown.”

Jeg sad og sang med og kiggede så hen på Justin. Han grinede lidt. Jeg grinede med. Vi kom til huset og kørte ind af en indkørsel og han slukkede motoren.
”Så er vi her.” Jeg spændte sikkerhedsselen op og åbnede døren.
”Wow!” Sagde jeg med åben mund. Et stort flot hvidt hus, med balkon/altan, store vinduer, og man kunne lige skimte en pool i baghaven.
”Kommer du?” Spurgte Justin. Jeg opdagede at han var gået uden mig. Men jeg indhentede ham med mit småløb. Han låste dåren op.
”Ja, det her er så mit hus.” Sagde han og rakte en hånd ind for at byde mig velkommen, som om han legede tjener og jeg kunne ikke lade være med at grine. Han viste mig rundt i huset. Og det var mega pænt. Der var alt han behøvede.
”Nå, kan du finde ud af at lave mad?” Spurgte han og kiggede på mig med sit perfekte smil.
”Ja, sådan da.” Sagde jeg og smilede genert. Okay det passer ikke. Jeg fik altid 12 i hjemmekunstskab men det siger vi ikke til nogen.
”Så lad os lave mad.” Sagde han og grinede. Enten ville han teste mine evner for at lave mad, ellers var det bare for hyggens skyld. Det var i hvert fald hyggeligt. Vi havde over svinet hele køkkenet med pastasauce, da vi prøvede at lave Pasta med kødsovs. Det gik ikke så godt. Men vi fik da grinet en del. Især dan han tabte gryden med kogene vand på gulvet. Efter vi havde spist en meget lille potion pasta så vi film. Vi sad bare tavse og så på skærmen. Hvad skal jeg sige? Læne mit hoved op af hans skulder? Nej måske syntes han at jeg er for meget. Jeg kom tilbage til virkeligheden og så at der var rulletekster.
”Nå du må vist hellere se at komme hjem” Sagde han og begyndte at rejse sig op.
”Ja der må jeg hellere” Sagde jeg. Jeg sukkede lavt.
”Du må godt blive her hvis du vil?” Sagde han hurtigt. Han hørte vist mit suk.
”Det kan jeg desværre ikke. Jeg skal op klokken 6 i morgen. Koncert.” Jeg så forklarende på ham, og han fik et lille strejf af sårhed i øjet. Typisk mig at såre mennesker jeg holder af.
”Nå, kommer du?” Sagde han. Vi rejste os op og tog begge sko på også kørte vi hjem til mig.

”Må Jeg spørge dig om noget?” Spurgte han og kiggede venligt på mig.
”Ja” Sagde jeg og kiggede usikkert på ham.
”Hvor mange ekskærester har du haft?” Spurgte han.
”Ehh 7” Sagde jeg og kiggede hurtigt ud af vinduet.
”Hvorfor” Spurgte jeg og kiggede på ham igen.
”Jeg spørger bare” Sagde han. Der var tavshed resten af turen. Vi nåede min indkørsel og jeg steg ud af bilen, det samme gjorde Justin.
”Tak for i dag” Sagde jeg og smilede.
”I lige måde” Sagde han. Denne her gang kunne jeg mærke at der skete noget. Han gav mig et kram og kyssede mig på kinden
”Vi ses Katrine” Sagde han og satte sig ind i bilen og kørte afsted. Jeg blev stående i indkørslen i omkring 5 minutter før jeg gik indenfor. Chanel var på arbejde så jeg havde huset for mig selv. Jeg lade mig direkte til at sove.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...