Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
269369Visninger
AA

66. Kap. 66

Vi sad i flyet på vej til Canada. Jeg var sindssyg nervøs for at møde hans familie. Vi havde fået fri den weekend, så vi kunne tage til Canada. Heldigvis varede flyturen kun en time. Jeg sad og hørte musik med hovedet op ad Justins skulder. Han vidste allerede at jeg var nervøs. Måske havde det noget at gøre med at jeg stod på knæ og bedte om at vi skulle blive hjemme. Han grinte bare af mig.
”Er du okay søde?” Spurgte han efter et stykke tid.
”Ja.” Sagde jeg ophidset.
”Det lyder nu ikke sådan.” mumlede han. Jeg kigge på ham og smilede nervøst. Han smilede stort igen.
”Elsker dig.” Hviskede han. Jeg lagde mit hoved ned på hans skulder og sukkede. Han kiggede ned på mig. Et kvarter efter landede vi i en eller anden Canadisk lufthavn. Justin tog min hånd og vi gik ud til hans bil, som han havde betalt for at for med. 30 minutter senere sad pakkede vi bilen. Godt der ikke var nogle fans der havde set os. Faktisk ved ingen vi er sammen. Eller jo vores nærmeste, men verden ved det ikke. Han satte kufferterne ind i bagagerummet og satte sig ind. Der var en times kørsel hen til hans familie. Vi hørte musik på vejen. Min nervøsitet steg op i mig, da jeg så vi kørte ind af nogle små veje.
”Er vi der snart?” Sagde jeg hurtigt.
”Ja lige om lidt.” Sagde Justin og smilede til mig. Mit smil forsvandt langsomt. Justin så det og begyndte at grine. Han lavede et grynt og jeg flækkede grin. Vi kørte ind af en indkørsel. Jeg stoppede med at grine. Han kiggede på mig og fnes.
”Kat, det er ikke sådan så de æder dig.” Sagde han sødt og tog min hånd. Jeg kiggede ned på vores hænder. Han parkerede bilen. Vi sad lidt i bilen inden vi gik ind. Han sad og aede min hånd.
”De har glædet sig til at møde dig.” Sagde han opmuntrende.
”Har de?” Mit ansigt lyste op.
”Jeg lyver ikke for dig.” Sagde han og kyssede mig på kinden. Vi steg ud af bilen og begyndte at gå ind mod hoveddøren. Han tog min hånd og lukkede døren op.
”Mor” Råbte han. En lav kvinde kom ud i gangen og gav Justin et stort kram.
”Justin, hvor det godt at se dig.” Sagde hun glad. Han trak sig tilbage og tog min hånd igen. Hans mor kiggede på mig.
”Og du må være Katrine.” Sagde hun sødt.
”Ja.” Sagde jeg med en skinger stemme.
”Jeg er Pattie.” Sagde hun og Smilede. Jeg smilede igen.
”Nå, Justin kan du vise hende rundt?” Sagde hun og kiggede på Justin.
”Ja. Hvor er Jazmyn?” Spurgte han.
”Det er kun os der er hjemme. Men jeg henter hende fra børnehave snart. Også er det kun os 4. Lad mig tage dem.” Sagde hun sødt. Pattie tog vores kufferter og gik ovenpå med dem. Justin hev i mig.
”Kom søde.” Sagde han sødt. Vi gik ind i en lille stue. Her var rigtig hyggeligt. Jeg smilede stort da jeg så nogle billeder af Justin. Han rødmede en smule kunne jeg se.
”Du skal se mit værelse.” Sagde han og tog min hånd. Vi gik ovenpå og ind i et værelse. En almindelig hvidt værelse med en sort seng, et skab, to reoler og nogle Michael Jackson plakater.
”Hvad synes du?” Sagde han og vendte sig mod mig.
”Flot.” Sagde jeg. Han lukkede døren og satte sig hen på sengen. Jeg satte mig hen til ham.
”Savner du ikke at bo her?” Spurgte jeg og kiggede på ham.
”Jo nogle gange.” Sagde han og sukkede.
”Hvor skal vi sove?” Spurgte jeg.
”Du kan enten sove her hos mig eller på gulvet.” Sagde han og smilede til mig. Jeg kiggede ondt på ham. Han grinede lidt.
”Jeg vælger dig.” Sagde jeg og lagde mig tæt ind til ham. Vi sad og kælede i nogle minutter til Justin kunne høre der kom nogen nedenunder.
”Det må være Jazmyn.” Sagde han glad, tog min hånd også gik vi nedenunder. Vi gik ned af trappen og ind i stuen. Pattie sad derinde og tog overtøjet af den sødeste lille pige. Det var Justins lillesøster Jazmyn. Hun var så sød. Hun krammede Justin. Hun så mig og begyndte at komme hen mod mig.
”Hvad hedder du?” Sagde hun.
”Katrine.” Sagde jeg og satte mig på hug.
”Katrine.” Sagde hun og gav mig et kram. Jeg smilede til hende og hun begyndte at grine.
”Skal vi ikke lege prinsesser.” Sagde hun.
”Jazmyn, jeg tror ik..” Jeg afbrød Justin.
”Jo det vil jeg gerne.” Sagde jeg og smilede til hende.
”Så kan du hjælpe mig med maden.” Sagde Pattie til Justin. Jazmyn tog min hånd, også gik vi ind på hendes værelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...