Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
269421Visninger
AA

54. Kap. 54

Jeg vågnede op og faldt på gulvet. Jeg havde sovet hos Tanya, på en sofa, der var halvt så smal som min ***. Jeg donkede hovedet lige ned i gulvet. AV! Jeg var lige ved at skrige af smerte, men det ville nok vægge de andre. Jeg rejste mig op og tændte for fjernsynet. Der var intet. Jeg skulle sove hos Tanya så jeg havde pakket en stor taske hvor jeg fandt noget løbetøj. Jeg tog det på og gik ud for at løbe. Klokken var ikke så meget, det var weekend så det var mest gamle mennesker der var ude. Jeg løb ind i parken. Der var en 3 kilometers rute, så den tog jeg. Jeg tændte for min ipod og løb. Jeg var lidt træt, så det endte med jeg kiggede ned i jorden i stedet for op. Og med mit held stødte jeg selvfølgelig ind i en.
”Av.” Sagde en drengestemme.
”Ej, det må du virkelig undskylde.” Sagde jeg hurtigt.
”Det er okay. Gud, du er sq da Katrine?” Sagde han og kiggede på mig. Jeg lavede store øjne. Det var ham pizza-fyren.
”Og det er dig jeg altid leverer pizza til?” Sagde han og smilede. Jeg nikkede kort.
”Og du er Justin Biebers ex?” Sagde han bagefter. Jeg nikkede også til det.
”Er du sikker på du er okay?” Sagde jeg med en lav stemme.
”Ja jeg har det fint.” Jeg åndede lettet op.
”Hvad hedder du?” Spurgte jeg.
”Jacob.” Sagde han og smilede.
”Pænt navn.” Sagde jeg og smilede igen.
”Tak. Katrine er altså også et pænt navn.” Jeg smilede stort.
”Tak.” Sagde jeg.
”Så Katrine, skal du noget i aften?” Sagde han lidt nervøst.
”Nej det tror jeg ikke, hvorfor?” Sagde jeg og smilede.
”Jeg vil gerne invitere dig ud, hvis jeg altså må det?” Sagde han endnu mere nervøst.
”Klokken 6 på *********** nr. 7.” Sagde jeg.
”Aftale.” Sagde han og gav mig et kram. Jeg løb hjem til Tanya igen. Jeg kunne næsten ikke vente. Måske er det nemmere med en ukendt person end en kendt person. Jeg smilede stort da jeg gik ind af døren. Tanyas mor og hende lillesøster var stået op.
”Godmorgen.” Sagde jeg og løb op til Tanya. Hun sov stadigvæk. Men det var jeg ligeglad med. Jeg ruskede i hendes dyne og hun åbnede øjnene hurtigt.
”Jeg har en date i aften.” Sagde jeg og smilede stort.
”Har du?” Sagde hun træt og satte sig op. Jeg nikkede som en sindssyg. Jeg var så glad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...