Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
269374Visninger
AA

48. Kap. 48

Jeg vågnede næste dag liggende op af Justin helt tæt. Han sov stadigvæk. Jeg kiggede på uret. Klokken var kun 8 om morgnen. Jeg sad og kiggede på ham. Jeg sad seriøst bare og stenede. Det eneste jeg hørte var hans åndedræt. Klokken blev efterhånden 9 og han vågnede stille. Jeg sad bare og stirrede.
”Kat? Er du okay?” Sagde han og grinede over mit fjæs. Jeg nikkede bare og stirrede videre. Han kiggede også på mig og lænede sig ned og kyssede mig på kinden.
”Har du sovet godt?” Sagde han sødt.
”Ja.” Sagde jeg og smilede.
”Har du?” Spurgte jeg.
”Det var vedsiden af dig, så ja.” Sagde han og smilede sødt til mig. Jeg smilede til ham. Vi stod op. Det styrt regnede udenfor. Heldigt jeg havde ''ferie'' Jeg satte mit hår op i en hestehale uredt og fandt bare et par joggingbukser og en langærmet sort trøje. Jeg gik ned til Justin der stod og varmede nogle böller til os. Jeg ville forskrække ham så jeg sneg mig hen bag ham og løb hen og sprang op på hans ryg. Han kom med sådan et pigede skrig og jeg var færdig af grin nede på gulvet.
”Du er ikke rigtig klog!” Sagde han og grinede.
”Det ved jeg!” Sagde jeg og grinede videre.
”Det er derfor jeg elsker dig,” Sagde han lidt mere alvorligt. Jeg stoppede med at grine.
”Hvad?” Sagde jeg og kiggede på ham.
”Fordi du er så, ja, nu ikke blive fornærmet, men underlig.” Sagde han. Jeg løftede øjenbrynene.
”Også for du er så sød, dejlig og smuk.” Sagde han og smilede.
”Tak.” Sagde jeg og rødmede. Der var lidt tavshed. Jeg sad bare og kiggede ned i gulvet og han kiggede på mig. Tavsheden blev afbrudt af ovnens ''bib, bib, bib, bib'' Justin rejste sig og tog dem ud.
”Hvad ønsker fruen på böllen?” Sagde han med en sjov stemme. Jeg fnes en smule.
”Bare det du har lyst til at give mig.” Sagde jeg og smilede.
”Så får du mig serveret på et sølvfad.” Sagde han for sjov og begyndte at putte syltetøj på. Jeg sad og smågrinede over hans store bevægelser. Han vendte sig om og kom hen med en tallerken og gav mig den. Vi sad og spiste stille og roligt.
”Hvad skal du i dag?” Sagde jeg.
”Være sammen med en dejlig pige.” Sagde han sødt. Jeg misforstod det.
”Hvad?” Sagde jeg med munden fuld af mad. Han brød ud i grin. Jeg forstod intet.
”Justin hvem er det?” Sagde jeg.
”Søde, det er dig.” Sagde han og krammede mig. Jeg rødmede lidt.
”Hvem troede du det var?” Sagde han og kiggede ned på mig.
”Det ved jeg ikke” Sagde jeg og kiggede op på ham. Jeg gav ham et hurtigt kys på munden. Vi spiste maden færdigt. Jeg gad ikke at lave noget så vi så bare film og snakkede hele dagen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...