Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
269356Visninger
AA

264. Kap. 264

Jeg børstede tænder, så den klamme smag ville gå væk. Ja, jeg havde kastet op. Suk. Det er ikke helt det fedeste ved at være gravid! Det var to dage siden, Justin og jeg havde været hos lægen. Det gik da fremad med graviditeten. Jeg gik ind i stuen igen til Justin. Han sad og så fjernsyn men kiggede op på mig, da jeg kom ind.
”Er du okay?” spurgte han. Jeg nikkede og smilede svagt. Jeg havde fortalt ham, at han ikke skulle tage sig af, hvis jeg pludselig spurtede ud på toilettet, for så ville det jo nok være fordi, at jeg knækkede mig. Jeg satte mig ned ved siden af ham.
”Hvornår siger vi det?” spurgte jeg ham.
”Nu?”
Jeg gloede dumt på ham.
”Ej, det kan vi da ikke bare?!” sagde jeg. Han trak på skuldrende.
”Jeg kan da godt ringe til min mor?” spurgte han. Jeg skulle til at svare, men han afbrød mig:
”Kat, jeg vil gerne sige det til min mor. Hun skal ikke have det at vide via nettet eller sladderblade.”
Jeg nikkede lidt.
”Så ring,” sagde jeg. Han smilede taknemmeligt og kyssede mig på kinden.
”Bare rolig, hun bliver glad,” sagde han muntert og rejste sig. Han forsvandt ud i gangen. Jeg sad lidt og tænkte. Er det ikke en smule dumt at sige det via en opringning. Er det ikke bedre face2face? En nervøs følelse røg gennem mig. Hvad nu hvis Pattie flippede ud? Hvis hun lige pludselig skiftede mening om mig. Hvis hun synes, at jeg var en klam l*der, der kun var ude efter s*x? Ej okay, det tror jeg ikke, at Pattie ville kunne finde på at tænke!
”Så!”
Jeg kiggede hurtigt hen på Justin, der kom gående ind i stuen igen. Han satte sig i sofaen igen.
”Hvad sagde hun?” spurgte jeg nervøst. Han smilede lidt.
”Det var en blanding... Hun var lidt oprevet. Og så var hun meget glad. Men hun synes, at hun er for ung til at være farmor.”
Han grinede lidt.
”Er hun ikke sur?” spurgte jeg nervøst. Han rystede på hovedet og tog mine hænder.
”Hun blev glad. Tro mig. Bare rolig, der er ingen sure miner fra min mor af,” forsikrede han mig. Jeg nikkede langsomt.
”Nå... det var en person,” sagde jeg. Justin grinede lidt.
”Så kan vi da lave en skype-samtale med Chris og Ryan, og så kan de få nyheden at vide?” spurgte han. Jeg gloede dumt på ham.
”Ehh, hvordan tror du, de tager det?” sagde jeg usikkert. Han smilede selvsikkert.
”De vil være glade. Tro mig, de vil blive virkelig glade!”

Justin sad og talte på Skype med Chris og Ryan lige nu. Jeg gik ude i køkkenet og åd chokolade. Typisk mig. Jeg skulle også lige på toilettet. Så det gjorde jeg hurtigt. Da jeg blev færdig, vaskede jeg mine hænder og gik så ud igen. Jeg gik langsomt ind i stuen, hvor Justin havde placeret sin bærbar på stuebordet og sat sig selv i sofaen, så han kunne sidde på webcam med de to underlige drenge.
”Hvor er Kat?” spurgte Chris' stemme, lige idet jeg trådte hen mod Justin. Justin kiggede op på mig.
”HER!” råbte jeg og smed mig ned sofaen ved siden af ham. Han grinede lidt og kyssede min kind.
”Hey Kat!” sagde Chris og Ryan. Jeg så på skærmen og smilede stort.
”Hey guys!”
Jeg grinede dumt.
”Der er en, der er glad, hva'?” spurgte Ryan Justin. Justin nikkede ivrigt.
”Hun er sådan lidt kuk-kuk en gang imellem.”
Jeg gloede ondt på Justin og slog ham blidt på skulderen. Han grinede lidt.
”Justin, man må ikke kritisere sin kone,” sagde Chris strengt, men med et grin i stemmen. Jeg smilede taknemmeligt til ham.
”HAHA!” sagde jeg så til Justin. Han himlede med øjnene.
”Nå, men i sagde, at der var noget, i ville fortælle os?” sagde Ryan. Jeg kiggede nervøst hen på Justin. Han tog roligt min hånd og gav den et klem.
”Er det noget slemt?” spurgte Chris hurtigt. Justin rystede kraftigt på hovedet.
”Det kommer an på, hvordan i tager det,” sagde jeg bare og stirrede på skærmen.
”Okay, hvad er det?” spurgte Ryan nysgerrigt. Jeg kiggede på Justin igen.
”Sig det,” mimede jeg. Han nikkede.
”Ehm... her for lidt siden... fik Katrine det meget dårligt,” begyndte han. Det lød meget som om, han heller ikke vidste, hvordan han skulle sige det.
”Hun tager på... kaster op..”
”ER HUN GRAVID?” råbte Chris op, så jeg blev helt bange. Jeg så lynhurtigt på hans reaktion. Underligt nok smilede han bare.
”Ja...” svarede Justin lavt.
”Seriøst?” halvråbte Ryan. Jeg sagde ikke rigtig noget.
”Ja, hun er gravid. Og ja, vi skal have et barn,” sagde Justin stolt. Jeg smilede lidt. Det var dejligt at høre, at han var så glad.
”HVOR VILDT!” skreg de i munden på hinanden. Jeg begyndte at grine. Justin kiggede hen på mig.
”Se, det var ikke så slemt,” hviskede han. Jeg smilede lidt. Han lænede sig frem og kyssede mig blidt på munden.

”Nå, nu mangler vi bare dem, der nok vil tage det sværest,” sagde jeg efter to timers snak med Chris og Ryan.
”Hmm, lad mig gætte. Vores fans?” svarede Justin. Jeg nikkede lidt. Han lænede sig tilbage i sofaen.
”Det skal nok gå. Men det er nok bedre, at vi fortæller det til vores crew,” sagde han. Jeg nikkede.
”Eh, hvordan gør vi det?” spurgte jeg og fik en lidt urolig fornemmelse i maven, da jeg var en smule bange for, hvad de ville sige. Men anyway. Det var Justins og mit valg, ikke deres.
”Vi... kan sige det til Scooter og Mike, som så kan arrangere et pressemøde, hvor vi kan sige det?” angav han som idé. Jeg nikkede langsomt.
”Det gør vi!”
Justin tog sin iPhone frem. Han tastede Scooters nummer ind, men inden han ringede op, stoppede jeg ham lige.
”Er du sikker på, det her er den rigtige måde?” spurgte jeg. Han trak på skulderen.
”Vil du hellere sige det til dem face2face?” spurgte han. Jeg rystede på hovedet.
”Men det virker bare... upersonligt at sige det over mobilen.”
Han gloede lidt på mig.
”Jeg har lige sagt det til min mor via telefonen. Så de kan nok også godt tåle det,” sagde han. Jeg sukkede.
”Du siger det,” sagde jeg. Han nikkede og ringede op.
”Hva' så man?”
Han smilede meget. Jeg kunne høre Ushers stemme i baggrunden. Så nu var det vist ham, han talte med.
”Det går fint. Nærmere fantastisk.”
Han tog roligt mine hånd og aede den lidt.
”Jeg har faktisk noget at fortælle dig. Eller vi har,” sagde han. Jeg blev lidt nervøs.
”Altså... du ved. Okay, jeg sætter den lige på højtaler.”
Han tog telefonen væk fra øret og satte den på højtaler.
”Så er Katrine og så med på,” sagde Justin.
”Hey Katrine!” sagde Usher.
”Øhh, hej,” svarede jeg usikkert.
”Nå, hvad vil i fortælle mig?” spurgte han nysgerrigt. Jeg sendte Justin et 'fortæl-ham-blik'. Han nikkede.
”Det fordi... vi har fundet ud af noget...” sagde Justin nervøst. Hvorfor var han nu også nervøs?! Det gjorde mig nervøs!
”Ud med det,” svarede Usher glad. Ahhh, hans glade stemme går væk om lidt!
”Jo... du ved godt, når man er sammen-sammen... kan der ske noget?” sagde Justin dumt. Jeg fnes lidt. Mærkelig forklaring!
”Den fik jeg ikke helt,” svarede Usher uforstående. Jeg sukkede.
”Usher, jeg er gravid,” sagde jeg brat. Jeg lavede store øjne af mig selv. Ehh, lidt crappy måde at sige det på! Justin kiggede underligt på mig.
”Virkelig?” spurgte Usher chokeret.
”Ja,” svarede Justin.
”Wow! Tillykke!” sagde han. Justin smilede lidt.
”Tak.”
”Nu har i tænkt jer at beholde det, ikk?” spurgte han.
”Jo selvfølgelig!” svarede Justin stolt.
”Det var godt! Så skal jeg være onkel!”
Jeg begyndte at grine. Lol! Justin grinede også.
”Ja, det skal du da,” sagde Justin.
”Virkelig fedt i to! Tillykke. Mange gange tillykke.”
”Tusinde tak,” svarede jeg og smilede.
”Hvor langt henne er du?” spurgte han.
”7-8 uger,” sagde jeg smilende.
”Det var da langt! Hvornår fandt i ud af det?”
”Ikke for så lang tid siden. Jeg skulle lige være helt sikker på, at det var helt rigtig,” sagde jeg, selvom det dog ikke var sååååå sandt... Skide være med det.
”Det er virkelig fedt guys! Jeg er desværre nødt til at smutte nu. Justin! Du ringer og fortæller detaljer HVER dag!”
Jeg grinede. Det lød som om, at Usher var en pige lige der.
”Skal jeg nok,” svarede Justin.
”Det var godt. Men jeg smutter. Vi ses,” sagde han.
”Hej hej,” svarede Justin og jeg og lagde på.
Så langt, så godt, nu var det da 'bare' kun de andre, vi manglede....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...