Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
270677Visninger
AA

248. Kap. 248

”Skat?”
Jeg åbnede øjnene og så Justin stå lænet ind over mig. Han lænede sig væk, da jeg jeg satte mig op.
”Du behøvede altså ikke at komme hjem,” mumlede jeg til ham. Han nikkede.
”Du har vist mere brug for mig, end Chris og Ryan,” svarede han, tog mine hænder og flettede fingre ind i mine. Jeg svarede ikke, men kiggede bare ned i dynen.
”Kat?”
Jeg kiggede op på ham.
”Klare du det i morgen?” spurgte han. Jeg mødte hans blik, og hans øjne så ret nervøse ud. Han var bange for, at jeg ville aflyse det hele, det er klart. Jeg nikkede overbesvisende, selvom jeg absolut ikke var klar! Det ville ikke gå. Jeg kunne ikke.
”Sikker?”
”Justin, hvis jeg aflyste, ville jeg aldrig kunne tilgive mig selv,” svarede jeg stille. Han gav mine hænder et klem.
”Det er bare ét lille ja. Så er det hele overstået, og så er der kun festen tilbage,” sagde han sødt. Jeg nikkede. Et lille ja, men meget store betydninger.
”Og en bryllupsrejse,” indskød han og smilede frækt. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt. Endnu en grund til at sige ja. Justin kunne altid få mig i godt humør, få et smil på mine læber, og et grin ud af et dårligt humør. Han smilede stort.
”Vil du ikke nok være glad?” spurgte han bedende og så sødt på mig. Jeg ved ikke lige, hvad der gik af mig, men jeg brød altså ud i grin.
”Hvad griner du af?” spurgte Justin og grinede stille.
”Skal jeg spille glad eller hvad?” svarede jeg. Han skar ansigt.
”Jeg mente, at du skulle være glad. Dig selv. Gamle Katrine,” smilede han. Jeg nikkede lidt langsomt.
”Hun er ved at komme tilbage nu!” grinede han og kastede sig over mig. Han begyndte at kilde mig på maven.
”Justin!” skreg jeg og grinede højt. Jeg grinede virkelig meget, det gjorde helt vildt ondt i maven! Han endte med at sidde oppe på min mave og kilde mig på halsen, da det var et af mine ultra-kildende steder.
”Stop!” grinede jeg. Han rystede på hovedet og grinede selv.
”Justin, det gør ondt i min mave!”
Jeg kunne ikke stoppe mit grimme grin, indtil et par læber landede på mine. Selvfølgelig var det min drømmefyrs. Jeg kyssede med det samme med. Jeg kunne mærke, at han havde savnet mig. Altså den gamle Katrine. Ikke den tudende pige, som ikke kunne styre sine følelser. Men den glade, grinende Katrine. Han trak sig væk og smilede.
”Det var bedre...” mumlede han. Jeg smilede stort. Han satte sig op, i stedet for at ligge på mig. Jeg satte mig op overfor ham og smilede lidt.
”Kat, jeg må se at komme af sted igen,” sagde han lidt stille. Jeg nikkede.
”Ingen tårer?” spurgte han sjovt. Jeg grinede og rystede på hovedet.
”Godt!”
Han trak mig ind til sig, og gav mig et hårdt kram. Jeg kunne ikke lade være med at smile.
”Du dufter,” mumlede han. Jeg gav et lille grin fra mig.
”Det er den normale parfume, jeg bruger?”
”Det ved jeg, men nu har jeg ikke ligefrem 'fået lov' til at gå og dufte til dig, de sidste par dage her,” svarede han. Jeg svarede ikke tilbage. Jeg smilede bare. Han trak sig væk og sukkede.
”Kom,” sagde jeg og trak ham med hen til døren. Jeg hev ham med nedenunder og tog hans sko og jakke frem. Hurtigt gav jeg ham jakke på, som om han var en lille dreng. Skoene klarede han dog selv.
”Vil du gerne af med mig?” spurgte han og legede trist. Jeg nikkede. Han så ondt på mig, så jeg begyndte at grine. Selvfølgelig ville jeg ikke af med ham, men hvis denne her dag skulle overstås og mit glade humør skulle være på til i morgen, måtte han væk!
”Selvfølgelig ikke. Men jeg tror bare, at jeg skal have en tøseaften og så skal jeg sove til i morgen,” sagde jeg og smilede stort. Han smilede igen.
”Så vil jeg tage tilbage til Chris og Ryan og... det ved jeg ikke,” svarede han. Jeg grinede lidt og nikkede.
”Men så se vi vel i morgen?” spurgte jeg. Han rystede på hovedet.
”Hvorfor dog det?” spurgte han og lods som om, han ikke vidste det. Jeg grinede og lænede mig frem og kyssede ham farvel på munden. Jeg trak mig væk og smilede.
”Farvel min dejlige pige, snart kone,” sagde han sødt og krammede mig hurtigt.
”Farvel min dejlige Justin,” mumlede jeg. Han kyssede mig i håret og trak sig væk.
”Er det så nu, jeg skal sige ”vi ses ved alteret?”,” spurgte han og smilede. Jeg nikkede.
”Ja, det er det vel.”
”Okay.”
Han kyssede mig hurtigt på munden og gik hen til døren og åbnede. Jeg fulgte med og så på ham.
”Så ses vi ved alteret,” sagde han. Jeg grinede.
”Det gør vi!”
”Vi ses søde. Jeg skriver i aften.”
”Hej hej! Elsker dig,” svarede jeg og smilede. Han gik ud.
”Lige måde!” råbte han tilbage og smækkede døren i. Jeg stod ved døren og smilede lidt for mig selv. Så besluttede jeg mig for at gå ind til Karen og Marie. Det var jo trods alt dem, jeg skulle være sammen med. Jeg gik ind i stuen. De sad og så tv. Jeg satte mig i sofaen ved siden af Marie. De kiggede begge på mig.
”Undskyld min opførsel, jeg er bare lidt nervøs for i morgen,” sagde jeg undskyldende, dog mest til Karen.
”Det okay Kat. Jeg forstår dig godt,” svarede hun og smilede muntert. Pyha! Ingen sure miner. Jeg smilede taknemmeligt og kiggede hen på Marie.
”Er du så klar nu?” spurgte Marie. Jeg nikkede, selvom jeg ikke følte det 100 %, men there's no way back!
”Godt!”
Jeg grinede lidt.
”Skal vi ikke bestille en pizza? Jeg er sulten,” sagde jeg. De nikkede. Jeg rejste mig, fandt min iPhone og ringede ned til pizzeriaet og bestilte tre pizzaer. Underligt nok var jeg virkelig sulten, men nu har jeg heller ikke spist det meste de her dage, så det er nok derfor! Jeg satte mig ind i sofaen igen og ventede nu med en rumlende mave.
Pizzaerne kom og vi spise. Jeg tog mig derefter et langt varmt bad og ryddede lidt op til i morgen, nu da Nelly, Pattie, Jazmyn og Usher kommer. Orv! Havde jeg fortalt, at Usher skulle være min forelover? Efter en lang snak, hvor vi havde lært hinanden godt at kende, blev Justin og jeg enige om, at han var den rette. Jeg glædede mig faktisk enormt meget til at se alle gæsterne. Alle de folk, som jeg ikke havde set i hundrede år. Det indgik selvfølgelig også min egen mormor, lillesøster og bror. Dem glæder jeg mig også til at se! Jeg redte hurtigt mit fugtige hår og gik nedenunder til Karen og Marie. Jeg var ret glad for, at de ikke havde planlagt noget, da jeg ikke rigtig magtede noget. Og så skulle jeg selvfølgelig være frisk til i morgen. Jeg kom ned i stuen og stillede mig hen til dem.
”Jeg går i seng nu,” sagde jeg og smilede spændt til dem.
”Okay,” svarede Karen og smilede stort igen.
”Drøm sødt om din kommende mand!” jokede Marie. Jeg grinede lidt og gik ovenpå igen. Jeg gik ind på soveværelset og lukkede døren efter mig. Så slukkede jeg lyset og gik hurtigt over og tændte natlampen. Så gik jeg hen og trak gardinerne for. Så lagde jeg mig hen i sengen. Jeg tog hurtigt min iPhone, som lå på natbordet og gik på Twitter. Jeg skrev nogle opdateringer i min status.
'I morgen!!!!'
Selvfølgelig var jeg spændt, men samtidig havde jeg det som om, at en eller andet følelse, der sagde 'jeg vil ikke', ikke ville gå væk. Det var irriterende. Ubehageligt. Jeg var jo klar. Tror jeg i hvert fald... Jeg sukkede. Det skal nok gå det hele! Ét enkelt ja, og så er det Justin og mig for evigt. Jeg kiggede kort ned på min ring. Det skal nok gå. Mit blik løsrev sig fra ringen og røg tilbage til min iPhone. Jeg gik hurtigt ind på Justin Twitter. Han havde opdateret statussen for en halv time siden ca. Wow. Han havde kun skrevet ting om mig og brylluppet. Jeg begyndte helt at smile. Det sidste han havde skrevet var, at han skulle ud og bowle med Chris, Ryan og nogle andre. Så gik jeg ned til det første, som han havde skrevet, siden han kom hjem.
'@KatrineJohansson JEG ELSKER DIG!<3'
Jeg grinede lidt. Sødt! Jeg gik hurtigt ind på min profil og tweetede en MASSE om Justin. Det tror jeg lige, at jeg brugte en time på. Jeg tjekkede dog også lige nogle tweets, som mine fans havde skrevet. De skrev for det meste 'held og lykke med i morgen :D' og en masse i den stil. Til sidst blev klokken halv tolv. Det var nok ikke en særlig godt idé at blive længe oppe, så jeg lagde min iPhone til opladning på natbordet, slukke lyset og lagde mig godt til rette i den store dobbeltseng. Jeg lå og tænkte lidt på Justins og mit liv. Det hele der startede hos Miley. Hvis ikke det var for hendes fest, havde vi måske aldrig mødt hinanden, og så var der intet bryllup. Måske havde jeg godt nok mødt ham, da jeg jo er kendt, men det havde nok været noget andet. Jeg tænkte videre til vores første gang. Det morede mig lidt. Wow, vi var uerfarende! Jeg gik videre til alle vores dejlige ting, men så kom jeg til at tænke på de dårlige. Og dem var der virkelig mange af. Så mange gange vi har slået op, alle vores ligegyldige skænderier. Jeg er lidt bange for, at vi vil skilles ad, bare på grund af en åndssvag ting. Jeg sukkede. Det hele skal nok blive godt! Jeg er nødt til at overbevise mig selv om det. Jeg kom til at tænke på dagen i dag. Jeg har virkelig været et tudefjæs. Og så da Justin kom, blev jeg bare så glad?! Det er nok hans indflydelse på mig. Ellers er det bare de irriterende hormoner. Argh! Jeg hader humørsvingninger!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...