Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
270677Visninger
AA

217. Kap. 217

Vi kom til interviewet. Og pressen stod selvfølgelig ude foran og nærmest bankede os ned med spørgsmål og vore seksualitet. Jeg var ved at græde da de spurgte om Justin havde gjort noget ondt ved mig. Men det gik. Vi kom ind i den store bygning, hvor interviewet ville blive holdt. Jeg havde enormt ondt i maven, da jeg var bange for at intervieweren ville række ned på os. Vi blev ført ud i et rum og satte os ned. Alle gik ud så det kun var mig og Justin der var derinde. Jeg sad i en sofa ved siden af Justin. Der var helt stille. Jeg fik pludselig tårer i øjnene af frygt. Jeg var frustreret og bange for at komme ind i det rum også blive svinet til. Jeg kunne fornemme Justin kigge på mig. Så røg tårerne ned af kinderne.
”Kat,” hviskede han og slog armene om mig. Han vidste godt, at jeg ikke havde det særlig godt, med at komme herhen.
”Det er okay skat,” mumlede han ned i mit hår. Jeg klamrede mig ind til ham og lod bare lydløst tårerne falde. Han aede mig omsorgsfuldt på ryggen og kyssede mig i håret. Han trak sig væk så han kunne se på mig. Tårerne løb stadigvæk ned af kinderne, men nogle af dem blev dog forsinket da Justin tørrede dem væk med sin tommelfinger. Han tog mine hænder.
”Kat det er okay. Jeg skal nok sørge for at der ikke sker dig noget. Sådan er journalister altid,” sagde han blidt. Jeg kiggede ned på vores flettede fingere. Nogle tårer placerede sig på hans hånd. Han slap min ene hånd og tørrede tårerne væk igen. Jeg snøftede lidt og kiggede op på Justin igen.
”De..”
Mere nåede han ikke at sige, før det bankede på døren. Jeg vendte mig hurtigt om så man ikke kunne se mig. Døren blev åbnet.
”I skal se at blive gjort klar, der er ti minutter endnu,” sagde Ushers velkendte stemme.
”Okay,” svarede Justin for os begge. Jeg sad bare og kiggede hen på væggen, imens jeg prøvede at få styr på mine tårer. Jeg hørte døren blev lukket. Jeg mærkede Justin tog min hånd, og så vendte jeg mig om mod ham.
”Vi må hellere...” sagde han lavt og hentydede til at vi skulle ud og gøre os klar. Jeg nikkede kort.
”Bare overlad dét til mig,” sagde han hurtigt, da vi rejste os. Jeg nikkede igen og gik hen og så mig selv i spejlet, der hang på væggen. Min mascara var helt udtværet og min eyeliner i sølv med glimmer i, havde sat spor overalt på mine kinder af glimmer. Jeg sukkede, tog lidt spyt på pegefingeren, og skrubbede det af så godt jeg kunne. Jeg så i spejlet, at Justin stod og betragtede mig. Jeg vendte mig om mod ham, da mine øjne så normale ud.
”Er du klar?” spurgte han. Jeg nikkede og gik hen til døren og trak ned i håndtaget. Ud af døren gik jeg med Justin i hælene. Jeg fandt hurtigt stylistrummet og lagde lidt mascara og friskede mine øjne op, så det ikke lignede jeg havde grædt. Justin så bare på mig imens.
”Kat, det er tid...” sagde han. Jeg vendte mig om mod ham og nikkede. Vi gik ud til backstage og gjorde os klar. Vi ventede sammen med Usher og Benjamin. De stod bare og snakkede. Jeg var bare helt stille. Jeg havde det som om jeg ikke kunne snakke. Lidt efter kom Ellen ud. Ja Ellen Degeneres ud til os. Hun smilede stort til os alle. Hun gav os alle sammen hånden og hilste. Til sidst gik ud og ind på scenen, eller, der hvor interviewet blev holdt. Jeg vendte mig om mod Justin og så på ham.
”Bare ov....”
”Jeg ved det godt,” sagde jeg lidt hidsigt. Han nikkede. Ikke den mindste reaktion på min opførsel over for ham. Han ved nok godt hvordan jeg har. Det er noget af det gode ved Justin. Han kender mig så godt, så han ved hvornår jeg helst vil lades være, og hvornår jeg har brug for ham. Og i denne her situation, har jeg ikke brug for ham. I hvert fald ikke lige nu.
”Mine damer og herre, giv en stor hånd til Katrine og Justin Bieber!” råbte Ellen ude fra scenen af. Jeg tog Justin i hånden og førte an i hallen. Vi kom begge ind i hallen og gik hen til en sofa, der stod ved siden af Ellens stol. Jeg smilede hurtigt og satte mig ved siden af Justin. Vi holdte stadigvæk i hånden.
”Hej i to,” sagde Ellen til os og smilede.
”Hej,” sagde vi i munden på hinanden. Jeg kiggede hurtigt på Justin og smilede falsk. Jeg var helt nede i kulkælderen lige nu, så jeg kunne slet ikke smile rigtigt.
”Hvordan går det så?” spurgte Ellen. Jeg kiggede hen på hende og ventede på, at Justin ville svare.
”Godt, tak,” sagde han. Jeg smilede bare.
”Hvad med dig Katrine?” spurgte hun og kiggede hen på mig. Jeg sukkede lydløst. Jeg ville ønske at jeg ikke skulle svare på noget.
”Helt fint,” svarede jeg og smilede usikkert.
”Hvad siger i til billederne som er kommet rundt på nettet?”
Jeg fik en klump i maven og med det samme klemte jeg stramt om Justin hånd.
”Ikke rigtig noget...” svarede han. Ellen kiggede lidt på mig og jeg kiggede bare nervøst ud på publikummet.
”Hvad siger du til det Katrine?” spurgte hun mig. Jeg så nervøst hen på Justin. Han gav mig et det-går-blik. Jeg kiggede hen på Ellen igen.
”Det går mig lidt på at vi ikke kan få så meget privatliv, men sådan er det,” sagde jeg. Hun nikkede.
”Hvad siger i så til kritikken?” spurgte hun og så på Justin. Han tøvede lidt.
”Altså det må folk selv om. Det er naturligt,” sagde han så. Jeg kiggede hen på Ellen, hun skulle lige til at snakke, men Justin afbrød hende.
”Og jeg er egentlig ligeglad om journalister, fans, ja folk over hele verden, tror at det er forkert eller noget helt andet, men det er det jo ikke.”
Jeg begyndte at få tårer i øjnene.
”Og jeg kan ikke tage kritikken om Katrine, det er simpelthen for ringe af journalister, der ikke bare kan skrive sandheden!” sagde han lidt vredt. Ellen kiggede lidt forskrækket på ham, imens jeg bare kiggede ned i gulvet. Jeg skulle lige have styr på mine øjne.
”Du lyder meget vred over det, Justin?” sagde Ellen. Han trak vejret.
”Jeg er vred over at folk ikke bare kan acceptere noget, der er så normalt som dette,” svarede han lidt blidere.
”Det forstår jeg godt. Der er ikke noget så slemt som dumme rygter,” gav Ellen ham ret i. Han nikkede og smilede. Tårerne i mine øjne forsvandt og jeg blev lidt roligere. Justin gav min hånd et klem.
”Katrine hvad synes du om rygterne?”
Jeg sukkede lidt. Hvorfor er vi ikke færdige med det spørgsmål.
”De folk skal bare lukke røven...” svarede jeg lidt hårdt. Hun nikkede og så lidt overrasket på mig. Jeg var også en smule overrasket over mit sprog. Sådan plejer jeg ikke lige at tale til andre. Jeg kiggede ud på publikummet, der så meget opslugt ud af vores samtale.
”Nå, jeg synes at vi skal ligge det emne på plads. Hvad med musikken?”
Hun så på Justin.
”Jeg skal snart på en lille tour rundt i Amerika og Canada,” sagde Justin og smilede lidt. Hun så på mig.
”Og jeg skal jo videre snart,” svarede jeg neutralt. Jeg kunne slet ikke vise mine følelser lige nu. Jeg var nærmest helt blank.
I en halv mere snakkede vi bare. Jeg så næsten bare på. Jeg havde ingen idé om, hvordan jeg skulle reagere. Jeg var helt smadret og ked af det. Men jeg var også meget glad for, at Ellen var på vores side.
Da vi endelig fik sagt farvel til hende, gik vi ud til backstage. Jeg fandt med det samme vej ud til toilettet og satte mig til at tude på gulvet. Jeg sad med hovedet nede i knæene, da mine iPhone ringede. Det var nok bare Justin.. Jeg tog den op af min shortslomme og kiggede på displayet igennem mine øjne, der var blændet af tårer. Det blev ikke bedre da jeg så hvem det var.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...