Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
269445Visninger
AA

216. Kap. 216

Jeg vågnede da min iPhone ringede. Træt tog jeg den.
”Hallo?” mumlede jeg.
”Hej,” sagde Jasmines stemme. Jeg sukkede lydløst. Hun forstyrrede lige min skønhedsøvn. Jeg kiggede hurtigt hen på Justin. Han sov.
”Hej,” sagde jeg igen.
”Hvordan går det?” spurgte hun.
”Helt fint. Vi sover,” mumlede jeg.
”Ej undskyld!” udbrød hun. Jeg gabede.
”Det er okay. Vi gik lidt sent i seng, så...”
”Hvad lavede i da?” spurgte hun nysgerrigt.
”Først var vi ude at spise. Så tog vi bare hjem og så film...” svarede jeg.
”Okay. Men så vil jeg smutte. Undskyld det jeg udsætter dig for.”
Jeg fik en smule dårlig samvittighed.
”Ehm, det er okay. Det.. går vel nok over,” sagde jeg usikkert. Jeg så Justin rykke lidt på sig.
”Jeg er altså nødt til at smutte nu. Justin vågner,” sagde jeg lidt lavere.
”Okay. Men så skriver jeg senere,” svarede hun.
”Okay. Så ses vi.”
”Ses.”
Jeg lagde på og kiggede på Justin igen. Hans hoved endte pludselig henne ved min skulder. Han lagde så helt op af mig. Hans kropstemperatur gjorde mig helt varm. Jeg lukkede øjnene lidt. Det var rart med lidt stilhed.

”Kat?”
Jeg åbnede øjnene. Justin lå og kiggede på mig. Jeg tror at jeg faldt i søvn...
”Godmorgen smukke,” smilede han.
”Godmorgen,” mumlede jeg træt.
”Har du sovet godt?” spurgte han. Jeg nikkede og smilede lidt. Justin kyssede mig blidt på kinden og smilede.
”Hvad er klokken?” spurgte jeg dumt. Justin så på sit Rolex ur.
”Halv et. Du har sovet ret længe,” svarede han.
”Hvad så med dig?” spurgte jeg.
”Jeg vågnede for tre timer siden,” grinede han.
”Hov,” mumlede jeg og grinede lidt med. Jeg lænede mig frem mod Justin og kyssede ham på munden. Det udviklede sig til snav... Vi blev afbrudt da min iPhone ringede. Jeg trak mig væk og tog den fra natbordet. Jeg trykkede på den grønne knap.
”Hallo?” sagde jeg lidt irriteret. Nu nød jeg ligesom den tid mig og Justin havde sammen. Der var ligesom ikke særlig meget af den tilbage.
”Hallo? Du lyder overrasket. Så du ikke på displayet?”
Jeg kunne genkende Benjamins stemme.
”Næh ikke rigtigt...” mumlede jeg. Jeg kiggede hen på Justin. Han stirrede ud i luften.
”Nå, men du har et interview klokken halv syv. Og jeg har fået aftalt med Scooter, at Justin skal med. Alle er vilde for at få at vide om i er sammen,” sagde han.
”Ehm okay. Så hvad tid skal vi være klar?”
”Klokken halv seks. En limousine kommer og henter jer. Og btw, kig gerne på MSN's forside, der er nogle meget interessante billeder,” svarede han. Det sidste grine han.
”Ehm okay? Farvel,” sagde jeg dumt.
”Ses!”
Jeg lagde på og rejste mig hurtigt for at gå hen til bordet og tage min computer. Jeg tændte den hurtigt.
”Hvad skal du?” spurgte Justin. Jeg vendte mig om mod ham.
”Lige noget. Ved du hvad vi skal i dag?”
Han nikkede.
”Scooter ringede imens du sov,” smilede han. Jeg nikkede og vendte mig om mod computeren og loggede på. Hurtigt kom jeg på nettet og gik så på MSN. På forsiden... WHAT??? ShìT!!! Fúck! Der var et billede af mig og Justin... vi... ehhh, det små børn ikke må se. Det var et billede fra da vi mødtes i LA. Lige da Justin havde slået op med Jasmine. Jeg lavede store øjne. Hvor fanden har de personer fået det fra??? Jeg kunne mærken vreden stige op i mig. Hvad bilder folk sig ind? Kan de måske ikke bare give os LIDT privatliv. Jeg vendte mig om mod Justin.
”Hvad sker der?” spurgte han. Jeg tog fat i min bærbar og gik hen og smed den på Justin skød. Han så det lidt og hans ansigtsudtryk ændrede sig med det samme. Han så en smule vred ud, som jeg også var
”Hvor har folk det her fra?” spurgte han lidt surt.
”Det gad jeg også godt at vide!” svarede jeg lidt hårdt. Han sukkede.
”Det skal vel nok blive sjovt at blive rakt ned af en helvedes masse journalister,” mumlede han ironisk. Jeg lukkede øjnene kort. Jeg vil vædde med at vi bliver stillet en MASSE spørgsmål. Jeg satte mig op af Justin og sukkede.
”Bare lad mig ordne det i aften,” sagde han normalt. Jeg kiggede op på ham.
”Sikker?” spurgte jeg. Han nikkede og drejede hovedet så han kunne se på mig. Vi kyssede lidt. Jeg trak mig til sidst væk og gik ud af sengen og hen til min kuffert og fandt.
”Skal vi gå ned og få noget at spise?” spurgte han.
”Kan vi godt,” svarede jeg og trak en oversize t-shirt i grøn med pailletter på, der dannede en sommerfugl. Justin stod også op og tog noget tøj på. Jeg smuttede hurtigt ud på badeværelset og lagde en hurtigt make-up og redte mit hår og satte det op i en høj hestehale. Jeg gik ud til Justin. Han var i gang med at tage sine sneakers på. Jeg tog hurtigt mine sorte ballerinaer på, der passede til mine sorte shorts.
”Skal vi gå?” spurgte jeg. Han nikkede.
Vi kom hurtigt ned i lobbyen.
”Skal vi spise her eller ude?” spurgte Justin. Jeg trak på skuldrende.
”Lidt ligeglad. Men vi bliver nok overfaldet,” svarede jeg og hentydede til MSN's lort.
”Kat, bare lad være med at tage dig af det. Jeg forklarer det bare i aften hvis de spørger,” sagde han støttende. Jeg nikkede kort. Han krammede mig og kyssede mig i håret. Jeg kom til at tænke på Jasmine. Hun finder garanteret ud af, at jeg faktisk elsker Justin. Jeg sukkede og trak mig ud af krammet.
”Kan vi ikke bare spise på restauranten?” spurgte jeg. Justin nikkede og tog min hånd. Vi gik ind på hotellets restaurant og spiste derinde. Jeg var lidt stille. Det var lidt ubehageligt at vide, at jeg snart ville miste Jasmine som veninde.
”Er der noget galt?” spurgte Justin og tog en bid af sit brød. Jeg rystede på hovedet. Jeg vidste godt at det ikke var særlig overbevisende.
”Jo der er. Kat, bare sig det,” blev han ved. Ja, så måtte løgnhalsen slå til igen...
”Det bare... vil folk se os som dårlige rollemodeller nu?” svarede jeg. Det ville jeg egentlig gerne have at vide, så det tæller ikke som en løgn!
”Det ved jeg ikke... Måske, måske ikke. Men et må de også selv om,” sagde han bestemt. Jeg nikkede og tog en tår af min juice.
Vi spiste færdigt og gik ovenpå på værelset igen. Vi sad i sengen og så lidt fjernsyn. Jeg lå op af Justin. Jeg var utrolig glad for at Justin tog det så pænt og bare støttede mig. Men det var nu ikke rigtig billederne jeg var urolig over. Det var Jasmine. Jeg har virkelig ingen anelse om, hvordan hun reagerer. Og hvis hun nu finder ud af det, tror jeg ikke det bliver sjovt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...