Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
269351Visninger
AA

198. Kap. 198

Det er i morgen jeg skal afsted. Til... Kina. Meget langt væk. Jeg sad på sengen og undrede mig meget hvor Justin var. Var der sket ham noget? Jeg havde skrevet til ham en masse gange, men undlod at ringe. Hvis det ikke rigtig ragede mig, det han havde gang i. Jeg fandt min iphone frem og så om han havde svaret. Men næh nej. Han giver ingen lyd fra sig. Jeg rejste mig op og tog hurtigt noget afslappende tøj på. Måske skulle jeg overveje at begynde til yoga. Det kunne måske hjælpe mig med at ”tømme” mit sind. Få min kærlighed til Justin, til at gå væk. Blive total ”Wusahhh”. Jeg gik nedenunder og fandt noget morgenmad. Jeg skulle til at gå ind i stuen, da hoveddøren blev åbnet. Justin kom indenfor. Jeg stillede mig lidt flabet op foran ham i dørkammen til stuen.
”Hvor har du været?” spurgte jeg kone-agtigt. Han så på mig.
”Og hej til dig,” smilede han. Jeg smilede ikke men ventede et svar.
”Jeg sov bare hos Jasmine, Kat. Undskyld jeg ikke ringede eller noget men jeg var beskæftiget,” sagde han. ”Beskæftiget”, lyder meget forkert! Jeg løftede øjenbrynene.
”Ikke på den måde beskæftiget!” forklarede han hurtigt. Jeg kunne mærke mine kinder blev varme.
”Vi har været kærester i så lang tid og jeg kan stadigvæk få dig til at rødme,” sagde han og smilede.
”Men ikke mere,” mumlede jeg. Jeg hentydede til at vi ikke var kærester mere. Han smil forsvandt. Men så smilede jeg.
”Ehm, jeg... går ovenpå,” sagde jeg og smuttede. Jeg satte mig op i vindueskammen og stirrede ned på vejen hvor der var meget trafik. Bilerne dyttede at ht til hinanden. Lidt efter bankede det på døren. Altså til værelset. Hvem filen...? Justin selvfølgelig.
”Øh kom ind,” sagde jeg dumt. Døren gik op og han om ind og gik hen til mig. Han satte sig i den anden ende af vindueskammen og strakte sin ben hen til mine, så de rørte hinanden.
”Jeg tænkte på om vi skulle tage ud at spise. Det er jo den sidste dag vi rigtig har sammen i lang tid.”
Jeg nikkede kort.
”Kan vi godt. Hvorhenne?” svarede jeg og smilede.
Han tænkte.
”Har ingen anelse...” endte han med at sige. Jeg fnes hurtigt.
”McDonalds,” sagde jeg så. Han kiggede op på mig.
”Okay,” grinede han. Han begyndte at kilde mine fødder med sine fødder så jeg begyndte at grine endnu mere. Til sidst hoppede jeg ned af vindueskammen og stillede mig på gulvet. Han hoppede også ned og kom hen og kilede mig endnu mere. Bare ikke på fødderne selvfølgelig. Til sidst endte det med at jeg faldt ned på sengen af grin, og jeg vidste ikke lige hvad der gik af Justin. Han lagde sig ovenpå mig, trykkede nærmest sin krop mod min og kilede mig endnu mere. Jeg grinede, men så stoppede han langt om længe og stirrede på mig. Jeg stoppede med at grine og så lidt alvorligt på ham. Han skyndte sig at fjerne sig, så han lå ved siden af mig.
”Undskyld,” mumlede han. Jeg nikkede bare. Jeg var meget i tvivl om hvad det der betød. Er Justin... stadigvæk vild med mig? Vi sad lidt i tavshed.
”Eh hvad er klokken?” spurgte jeg. Han så på sit ur.
”Halv tolv. Det nok en smule for tidligt at tage af sted,” svarede han og smilede hurtigt til mig.
”Bare en smule,” mumlede jeg. Jeg satte mig op og kiggede ned på Justin. Han kiggede op på mig og smilede. Mit blik faldt på hans læber. Gud, hvor havde jeg dog lyst til at presse mine mod hans.
”Kat?”
Jeg kiggede på hans øjne igen.
”Undskyld,” sagde han. Han kunne vist godt se hvad jeg længes efter. Jeg kiggede den anden vej og så på nogle af de billeder der hang på væggen. Jeg rejste mig og gik hen og tog dem ned og tog dem med hen i sengen. Justin satte sig op ved siden af mig og kiggede på dem.
”Hey, hvor er det her fra?” spurgte han og pegede på et billede hvor vi står på en strand ved solnedgangen badetøj. Han holdte rundt om mig og vi smilede begge til kameraet.
”Hvor er det fra?” spurgte han smilende.
”Bahamas,” hviskede jeg. Jeg smilede helt af at se vores glade smil på billedet. Han rejste sig op og gik hen til skrivebordet. Jeg kunne høre ham rode med et eller andet men jeg kunne ikke helt se hvad det var. Så vendte han sig om og kom hen med sit kamera og satte sig igen ved siden af mig. Han tændte det og gik ind på billeder. Der dukkede et billede af os op hvor vi var på vej hjem fra Milano. Så et til hvor vi var i Milano. Ja, dem var der mange af. Justin bladrede dem hurtigt igennem og stoppede så da vi var ved vores første tur til Canada. Gud, hvor har jeg dog ændret mig meget. Jeg var meget lavere der. Min hårfarve var også blevet mørkere og mit ansigt ser helt anderledes ud.
Så kom et billede frem hvor vi kyssede til nytårsaften. Der hvor jeg gav Justin rejsen til Bahamas og et skateboard. Han drejede ikke væk fra billedet men blev med at stirre på det. Jeg kiggede op på ham, men han havde kun rettet opmærksomheden mod kameraet. Så rejste han sig op og lagde kameraet på skrivebordet igen. Han gik ud af værelset og nedenunder igen. Hvad skete der lige der? Jeg gik hen og tog kameraet fra bordet og tændte det. Det billeder der dukkede op, så jeg da ikke. Så må han ha' set på det imens jeg kiggede på ham. Jeg kiggede lidt grundigere på billedet og så at det var et billede af ham der stod og kiggede seriøst på mig imens han sagde noget. Jeg stod og smilede. Minderne kom med det samme op. Det var også til nytårsaftnen. Det var der han sagde at han altid ville elske mig uanset hvad. Jeg kunne mærke tårerne stige op i øjenkrogene. Jeg blinkede dem væk og slukkede kameraet. Jeg smed mig på sengen og så ud af vinduet hvor det var blevet en smule mørkere. Jeg kiggede på uret og så at den var halv fem. Har vi bare siddet og kigget på billeder i så lang tid? Jeg rejste mig op og gik nedenunder. Justin sad i sofaen i stuen. Jeg gik ind og satte mig, med mellemrum, ved siden af ham.
”Hvorfor gik du?” spurgte jeg. Han svarede ikke.
”Jeg... fik bare en opringning. Den var en smule vigtig,” sagde han så. Jeg kunne godt se at han løj, men jeg nikkede bare.
”Jeg går lige i bad inden vi går,” mumlede jeg og gik ovenpå. Jeg tog mig et hurtigt bad og skiftede så tøj. Bare et par jeans og en oversize t-shirt. Så redte jeg mit hår og lagde make-up. Justin var slet gået i gang med at gøre sig klar. Hvad sker der lige for ham? Jeg havde ikke lyst til at spørge ham om det, da det garanteret bare ville ødelægge aftnen og måske bliver vi totalt uvenner, og det sidste jeg ønsker lige nu er, at vi bliver uvenner og forlader hinanden på en eller anden åndssvag måde. Forlader. Forlader. Jeg satte mig på sengen med benene trukket op under mig. Hvis jeg bare kunne spole tiden tilbage. Jeg skulle aldrig ha' valgt Jacob. Det er min største fejltagelse i hele mit liv. Det er det virkelig. Jeg tog mig sammen til at gå nedenunder. Frisk og glad som før, selvom jeg lige havde mistet det glade humør af de billeder vi havde kigget på. Justin sad stadigvæk i sofaen og gloede tv.
”Skal du ikke gøre dig klar?” spurgte jeg forsigtigt. Han kiggede op på mig og nikkede. Så rejste han sig og gik ovenpå, uden et ord. Jeg satte mig ned og så det han sad og så før. Det var noget på E! hvor vi var på den røde løber. Til et interview sammen. Det var et halvt år efter vi var kommet sammen, dengang. Jeg fik en smule tårer i øjnene. Idet samme kom Justin nedenunder igen og jeg tørrede dem hurtigt væk og slukkede tv'et. Han kom ind i stuen.
”Skal vi gå?” spurgte han. Jeg nikkede og vi begyndte at gå hen mod McDonalds.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...